Versionen fra 9. mar. 2013, 06:50 redigér Addbot (diskussion \| bidrag) Botter 151.154 edits m Bot: Migrerer 42 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q150839 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 2. jun. 2013, 12:58 redigér fjern redigering Caroleines (diskussion \| bidrag) 71 edits No edit summary Gå til næste forskel →
Linje 18: }} '''''Salmonella''''' er en [[slægt (biologi)\|slægt]] stav-formede, [[Gramfarvning\|Gram-negative]] tarm[[bakterier]], fakultativt anaerobe. Smitte med bakterien fører bl.a. til gastroenteritis, med feber, kvalme, opkastninger og diarré som symptomer. De fleste salmonellabakterier findes hos [[dyr]] som f.eks. fjerkræ og svin. Spises disse koloniserede dyr, overføres smitten til [[menneske]]t. Da bakteriernes kirtler ikke kan udvikles i b-substansens ammoniumssyre, som forekommer i de omtalte fjerkræ. Bakterien findes hos [[dyr]] som fx fjerkræ og svin, dyrene er oftest ikke påvirket af koloniseringen. ~~De hyppigste forekomster findes i [[fjerkræ]], [[æg]] og [[ekskrementer]]. [[Kæledyr]] som [[fugle]] og [[næbdyr]] kan også være smittekilder.~~ ~~'''Tegn på salmonellainfektion hos mennesker er''':~~ * [[Diarré]] * [[Mavekramper]]▼ * [[Kvalme]] og [[Opkastninger]]▼ * [[Feber]]▼ '''Andre fakta:''' * Har ingen visuel effekt på kødets overflade * Dør ved stegning eller kogning: (+75C˚) * Kan fryses ned og overleve, formerer sig ved +5C˚ – +45C˚ == Forekomst, smittevej og smittekilder == ~~Dyr der er [[koloniseret]] med salmonellaen ('''værten'''), er oftest ikke påvirket på nogen måde.~~ ''Salmonella'' kan kolonisere stort set alle dyr, således er der et stort reservoir for bakterien. Nogle arter af ''Salmonella'' er adapteret til mennesker, mens andre arter kun findes hos dyr. De fleste infektioner sker som følge af indtagelse af fødevarer kontamineret med bakterien. Almindeligst fra [[fjerkræ]], upastauriserede [[æg]] og [[svin]]ekød der ikke er ordenligt tilberedt. Der ses også person-til-person smitte, særligt med arten ''Salmonella Typhi'', da den dose af bakterier der skal til, for at give sygdom er lille. Salmonellaens vækst er påvirket af opbevaringstemperaturen. Risikoen for smitte er også præget af hygiejnen i køkkenet. Er køkkenet dårligt rengjort, har salmonellaen bedre mulighed for at spredes fra urene til rene fødevarer (krydskontamination). Danske myndigheder og industri har indført salmonellakontrolprogrammer i løbet af [[1990'erne]]. Disse har resulteret i, at markant færre mennesker i dag bliver syge af salmonella fra danske fødevarer, men i julen [[1999]] døde to personer af salmonellainficeret [[kiksekage]]. == Patogenese == Efter indtagelse passere bkterien mavesækken, og når mucosa i tyndtarmen. Her bliver enteocytter og M-cellerne (der findes i de [[Payerske plaques]]) invaderet. Bakterien bliver i endocytotiske vacuoler, hvor den replikerer. Bakterien kan også bliver transporteret over den inficerede celle og blive frigivet til lymfesystemet eller blodbanen. Det inflammatoriske respons der følger infektionen mediere frigivelse af [[prostaglandiner]] og stimulere [[cAMP]] og aktiv væske sekretion. == Sygdom == Der findes følgende sygdomme med af ''Salmonella''. '''Gastroenterit''', den almindeligste form for sygdom med ''Salmonella''. Symptomer forekommer 6-48 timer efter indtagelse af kontaminerede fødevare. ''Symptomer'' * Kvalme ▲* ~~[[Kvalme]] og [[~~Opkastninger]] * Ublodig diarré ▲* [[Feber]] ▲* [[Mavekramper]] *Hovedpine Symptomerne varer i 2 til 7 dage, hvorefter man er af med infektionen. '''Sepsis''' ([[blodforgiftning]]), ses mest hos børn, ældre og immunkompromiterede (patienter med HIV, sejlcelle anæmi, immundefekter). '''Asymptomatisk kolonisering''', her koloniseres galdeblæren og bakterien udskilles med fæces. '''Typhus''' '''Parathyfus''' == Ekstern link ==

Salmonella: Forskelle mellem versioner