Otto den Store: Forskelle mellem versioner

Han sørgede for at blive kronet i [[Karl den store]]s tidligere hovedstad [[Aachen]] hvor han blev salvet af Hildebert, ærkebiskop af Mainz, overhoved for den tyske kirke. I henhold til den saksiske historiker [[widukind von Corvey|Widukind af Corvey]] var der fire andre hertuger fra riget tilstede, fra [[Franken]], [[Schwaben]], [[Bayern]] og [[Lorraine]], og som fungerede som hans personlige ledsagere: [[Arnulf 1. af Bayern]] som [[marskalk]] (stallmester); [[Herman 1. af Schwaben]] som [[mundskænk]]; [[Eberhard 3. af Franken]] som hovmester, og [[Gilbert af Lorraine]] som kammerherre.<ref>Widukind af Corvey: ''Res gestae saxonicum'', Bog 2, kapitel 2: «duces vero ministrabant. Lothariorum dux Isilberhtus, ad cuius potestatem locus ille pertinebat, omnia procurabat; Evurhardus mensae preerat, Herimannus Franco pincernis, Arnulfus equestri ordini et eligendis locandisque castris preerat; Sigifridus vero, Saxonum optimus et a rege secundus, gener quondam regis, tunc vero affinitate coniunctus, eo tempore procurabat Saxoniam, ne qua hostium interim irruptio accidisset, nutriensque iuniorem Heinricum secum tenuit.» [http://www.hs-augsburg.de/~harsch/Chronologia/Lspost10/Widukind/wid_sa2t.html ''Bibliotheca Augustana''].</ref> Fra begyndelsen af Ottos styre gav han klare signaler om, at han var en efterfølger til Karl den store, hvis sidste arvinger til [[Øst-FrankenØstfranken]] var døde i [[911]], og at han havde den tyske kirke med dens mægtige biskopper og abbeder bag sig. Imidlertid var [[Vestfranken]] fortsat underlagt herskeren fra det [[Karolingerne|karolingske dynasti]].