Duborg Slot: Forskelle mellem versioner

 

 

 

''Den sidste Rest af det stolte Slot var nu kun et Skjulested for Spurve, som havde deres Reder der i store Mængder. Hvor en Sten var faldet ud, var de smaa Gavtyve straks paa Færde. Det hændte ogsaa, at et Svalepar klistrede sin Rede paa Murens øverste Kant, hvor en fremspringende Sten dannede et Slags Tag. Og Svalerne fik Lov til at bo i Fred. For Drengene turde ikke klatre op ad Muren. Spurverederne tog de ud, naar de kunde naa dem ved at staa paa hinandens Skuldre.''

''For vi kom ogsaa paa Duborg om Vinteren. Vi løb paa Skøjter paa den blaa Dam og ‘brændte Katte’ i de frosne Hjulspor. Det var en ret uskyldig Leg, hvad man efter Benævnelsen ikke skulde tro. Det hele bestod i, at vi med en Stoppenaal stak Hul paa Skrogisen og satte en Tændstik til. Den Luft, der strømmede ud, brændte da med en lille blaa Flamme. Altid lykkedes det jo ikke, og vi var ovenud glade, naar vi havde Held med os.''

 

 

''Og nu er der Huse deroppe i lange Rækker, kedelige, grimme, baade nærved og set fra det fjerne. Nu er vel ogsaa Sagnet om Skatten glemt. Og den vil aldrig blive hævet, thi den hvide Dame vover sig næppe ned i Gaderne, hvor hun vilde fare vild og aldrig finde Skattens Skjulested.''