Johan Martin Quist: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
linkfix
Linje 1:
[[Fil:Дом, где родился Бор.jpg|thumb|250px|Gustmeyers Gård, Ved Stranden 18, regnes for Quists hovedværk]]
'''Johan Martin Quist''' (også ''Qvist'') ([[3. september]] [[1755]] i [[København]] – [[25. april]] [[1818]] i København) var en dansk [[arkitekt]], der har sat et stort aftryk på Københavns bygningsmasse. Sammen med bl.a. [[Andreas Hallander]]s er Quists bygninger i [[Middelalderbyen]] er den dag i dag med til at fastholde billedet af [[Den danske guldalder|guldalderens]] bykerne med [[Klassicisme|klassicistiske]] borgerhuse.
 
== Uddannelse ==
Johan Martin Quist var søn af skomagermester Nicolaj Mathiessen (eller Mor­tensen) Quist (1716-1804) og Anna Marie Elisabeth f. Engelbrecht (1724-1807). Han lærte murerhåndværket, gennemgik [[Kunstakademiet]]s Bygningsskole under [[C.F. Harsdorff]], vandt [[1773]] den lille og [[1775]] den lille sølvmedalje, samt [[1781]] den lille guldmedalje. Uagtet han endnu i [[1783]], rigtignok uden held, konkurrerede til den store guldmedalje, søgte han [[1782]] om at blive murermester uden mester­stykke. Han opgav dermed kunsten, blev en rig mand ved sit håndværk, gennemløb de militære grader i [[Københavns Brandvæsen|Københavns Brandkorps]] og døde som meddirektør ved dette og [[majorMajor|brandmajor]].
 
== Virke ==
Johan Martin Quist var en af de københavnske bygmestre, der med beundringsværdig hastighed og effektivitet fik byen genopbygget efter [[Københavns brand 1795|den store bybrand]] i juni [[1795]]. Quist havde Harsdorff som professor og [[Hans Næss]] som informator på Akademiet, og hans beboelsesbygninger er fornemme repræsentanter for den borgerlige klassicisme, som Harsdorff havde indledt. Han var en del af en snæver kreds af Harsdorffs elever, venner fra akademitiden, der kom til at monopolisere opgaven med at genopbygge København. Disse bygmestre, bl.a. Andreas Hallander, [[Christian Martens]] og [[Andreas Kirkerup]], sås i loger, var skydebrøde i [[Det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab|Det Kongelige Skydeselskab]] og var desuden involveret i brandkorpset og det borgerlige [[artilleri]]. De giftede sig med hinandens døtre og enker og stod faddere ved dåbshandlinger. Disse driftige bygmestre tjente samtidig store formuer på genopbygningen, idet de købte grunde, bebyggede dem og videresolgte disse.