Hans Magnus Melin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
[[Fil:H M Melin 1877.jpg|thumb|H.M. Melin 1877.]]
{{wikify}}
'''Hans Magnus Melin''' ([[14. september]] [[1805]] i [[Vemmerlöf Sogn]] i [[Skåne]] - [[17. november]] [[1877]] i [[Lund]]) var en svensk teolog.
 
[[1822]] kom han som [[student]] til [[Universitetet i Lund]] og beskæftigede sig her både med [[klassisk filologi]] og [[botanik]]; ved den berømte [[magisterpromotion]] [[1829]], hvor [[Tegnér]] [[laurbær]]kronede [[Oehlenschläger]], var han ''magister primus'', men i de følgende år vendte han sig fra de [[græsk (sprog)|græske sprogstudier]] mere og mere til teologien; [[1834]] blev han [[udnævnelse|udnævnt]] til [[docent]] i [[bibelsk eksegese]] og [[1838]] [[præsteviet]].
[[1822]] kom han som [[student]] til [[Universitetet i Lund]] og beskæftigede sig her
 
både med [[klassisk filologi]] og [[botanik]]; ved den berømte [[magisterpromotion]] [[1829]], hvor [[Tegnér]]
Navnkundig blev han ved sine ''Föreläsningar öfver Jesu lefverne'' (holdte i [[efterår]]ssemestret [[1841]], udgivne i 4 bind 1842—51; 3. oplag i 2 bind, 1872), som var rettede mod [[D.F. Strauss]]’ ''Leben Jesu'', og bidrog meget til, at den tyske forskers anskuelser ikke fik nogen synderlig udbredelse i Sverige. 1841—[[1842|42]] redigerede han sammen med [[E.G. Bring]] "[[Theologisk quartalskrift]]".
[[laurbær]]kronede [[Oehlenschläger]], var han ''magister primus'', men i de følg3nde år vendte han sig
 
fra de gr. Sprogstudier mere og mere til Teologien; 1834 blev han udnævnt til Docent i bibelsk
[[1844]] udnævntes han til teologisk [[adjunkt]] ved universitetet, [[1847]] opnåede han [[professorat]]et i [[praktisk teologi]], som han dog straks ombyttede med en lærestol i bibelsk eksegese, og [[1865]] blev han første teologiske professor og [[domprovst]]; [[1866]] indvalgtes han som medlem af [[det svenske Akademi]]. Fra [[1861]] havde han sæde i bibelkommissionen.
Eksegese og 1838 præsteviet. Navnkundig blev han ved sine »Föreläsninger öfver Jesu
 
lefverne« (holdte i Efteraarssemestret 1841, udgivne i 4 Bd 1842—51; 3. Opl. i 2 Bd, 1872), som var
Større betydning end hans arbejde her fik den [[bibeloversættelse]] med forklarende noter, som han selv udgav: ''Den heliga skrift, i beriktigad öfversättning och med förklarande anmärkningar'' (1858—65; nyt forkortet oplag 1875—78; senere flere billige folkeudgaver). En frugt af hans [[filologisk]]e [[lærdom]] var ''Hand-Lexikon öfver grekiska språket'' (2 bind 1845—53); endelig har han også udgivet en [[oversættelse]] af 2. del af [[Goethe]]s ''[[Faust]]'' (1872).
rettede mod D. F. Strauss’ »Leben Jesu«, og bidrog meget til, at den tyske Forskers
Anskuelser ikke fik nogen synderlig Udbredelse i Sverige. 1844 udnævntes han da til teol. Adjunkt
ved Univ., 1847 opnaaede han Professoratet i praktisk Teologi, som han dog straks
ombyttede med en Lærestol i bibelsk Eksegese, og 1865 blev han første teologiske Prof. og
Domprovst; 1866 indvalgtes han som Medlem af det sv. Akademi. Fra 1861 havde han Sæde i
Bibelkommissionen, men større Betydning end hans Arbejde her fik den Bibeloversættelse med
forklarende Noter, som han selv udgav: »Den heliga skrift, i beriktigad öfversättning och med
förklarande anmärkningiar« (1858—65; nyt forkortet Oplag 1875—78; senere fl. billige
Folkeudgaver). 1841—42 redigerede han sammen med [[E.G. Bring]] »Theologisk Quartalskrift«, og en
Frugt af hans filologiske Lærdom var »Hand-Lexikon öfver grekiska språket« (2 Bd
1845—53); endelig har han ogsaa udgivet en Overs. af 2. Del af Goethe’s »Faust« (1872).
 
== Kilder ==