Robert De Niro: Forskelle mellem versioner

[[Gaden uden nåde]] blev en relativt stor succes, både for Scorsese og De Niro, og for sidstnævnte skulle succesen hurtigt vise sig at nå endnu større højder. De Niro havde i [[1972]] været til audition på den første Godfather-film,<ref>''The Godfather Family: A Look Inside'' (1990 documentary)</ref> hvor de søgte efter skuespillere med italiensk oprindelse, uden at han dog fik tilbudt en rolle. To år efter kunne instruktøren af [[The Godfather]], [[Francis Ford Coppola]], stadig huske De Niro. Det havde været Coppolas første intention, at få [[Marlon Brando]] til også at spille Vito Corleone som ung. Men da han i stedet kom i tanke om De Niro, valgte han at tilbyde rollen til det nye store talent. Det var nok ikke noget dårligt valg. De Niro har altid haft ry for at leve sig totalt ind i de roller, han skal spille, en stil der ofte refereres til som ’method acting’, og rollen som Vito Corleone i [[The Godfather: Part II]]' var ingen undtagelse. Som forberedelse rejste han f.eks. til [[Sicilien]], boede der i en periode, og brugte efter sigende fire måneder på at lære at tale den sicilianske dialekt. Denne præstation indbragte i [[1975]] De Niro hans første [[Oscar]]-statuette, for Bedste mandlige birolle. Mindeværdig blev også De Niros næste præstation på det store lærred, og citatet ”You talkin' to me?” (som han improviserede<ref>{{cite web | title='There was a sense of exhilaration about what we had done'| work=guardian.co.uk| url=http://www.guardian.co.uk/film/2004/sep/01/features.extract}}</ref>) blev synonym med Robert De Niro og rollen som Travis Bickle i [[Martin Scorsese]]s [[Taxi Driver]]. De Niro arbejdede som taxachauffør i tre måneder for at kunne leve sig ind i rollen og historien om den mentalt ustabile Vietnam-veteran, der har natarbejde som taxachauffør. Filmen var præget af bemærkelsesværdige billeder, lyd og klipning samt ligeså bemærkelsesværdige præstationer af De Niro, [[Jodie Foster]] og [[Harvey Keitel]], og både De Niro og Foster blev efterfølgende nomineret til Oscar. Samme år, [[1976]], giftede De Niro sig med den afroamerikanske sangerinde [[Diahnne Abbott]]. Hun har en mindre rolle i [[Taxi Driver]], samt i bl.a. De Niro / Scorsese-filmene [[New York, New York (film)|New York, New York]] og [[The King of Comedy]]. De Niros succes nåede også til [[Italien]], hvor instruktøren [[Bernardo Bertolucci]], som senere instruerede [[Den Sidstesidste Kejserkejser]], var i gang med et kæmpe filmprojekt. Det storslåede historiske drama [[1900 (film)|1900]], som udspiller sig i [[Italien]] fra [[1900]] til omkring [[1945]], handler om spændingsfeltet mellem rig og fattig omkring en [[herregård]] i [[Norditalien]] og om fremblomstringen af [[fascisme]] og [[kommunisme]]. Store internationale navne som [[Gérard Depardieu]], [[Donald Sutherland]], [[Burt Lancaster]] og De Niro selv, samt storslåede kulisser, var medvirkende årsag til, at filmen gik 3 millioner dollars over budget. Men [[1900 (film)|1900]], hvis fulde version varer lidt over fem timer, blev færdigindspillet, klippet og udsendt, og regnes i dag for ét af hovedværkerne i moderne italiensk filmindustri, selvom den i [[1976]] blev en kommerciel fiasko. [[Magtens sødme]], baseret på romanen [[Den sidste mogul]] af [[F. Scott Fitzgerald]], fik en okay modtagelse. Det samme fik Scorseses musical [[New York, New York (film)|New York, New York]] med [[Liza Minnelli]], uden at de to film dog blev større succeser. Det blev derimod [[Michael Cimino]]s [[Vietnam]] krigsfilm [[The Deer Hunter]] fra [[1978]]. Historien om de tre venner Michael, Nick og Steven, om deres oplevelser som soldater i Vietnam og ikke mindst om følgerne af deres udsendelse, blev en verdensomspændende succes. [[Christopher Walken]] vandt en [[Oscar]] for bedste mandlige birolle, mens De Niro måtte tage til takke med sin nominering for bedste mandlige hovedrolle. Total, nærmest fanatisk indlevelse, lå også bag De Niros portræt af den amerikanske bokser [[Jake LaMotta]] i [[Martin Scorsese]]s [[Tyren fra Bronx]], Raging Bull. De Niro lærte at bokse, og for at kunne spille den afdankede LaMotta i den sidste del af filmen, tog han omkring 25 kg på i vægt. Den næste film instrueret af [[Martin Scorsese]], [[The King of Comedy]] fra [[1982]] blev også godt modtaget, men dog ikke lige så populær som den foregående.

Kort sagt kom De Niro omkring flere forskellige typer roller i midten af 80’erne, inden han i [[1987]] vendte tilbage til gangster-genren og rollen som [[Al Capone]] i [[De uovervindelige (1987)|De Uovervindelige]]. Her blev De Niro genforenet med instruktøren [[Brian De Palma]], som havde instrueret De Niro i flere film fra slutningen af 60’erne og starten af 70’erne. I 1920’erne skal Elliot Ness ([[Kevin Costner]]) sætte en stopper for [[korruption]]en, og spiritussmuglingen i [[Chicago]]. Hans værste modstander er gangsteren [[Al Capone]], som vil gøre alt for at Ness’ projekt mislykkes. Rygter fortæller, at De Niro udtrykkeligt bad om at bære det samme silkeundertøj, som den virkelige Al Capone havde, selv om det aldrig skulle åbenbares i filmen. Året efter blev De Niro skilt fra [[Diahnne Abbott]], efter 12 års ægteskab. Sammen har de sønnen Raphael De Niro, og De Niro adopterede også hendes datter Drena De Niro, som hun havde fra et tidligere ægteskab. [[Martin Scorsese]] og Robert De Niro havde ikke arbejdet sammen siden [[1982]], men det kom de til endnu engang i [[1990]]. [[Goodfellas]], baseret på [[Nicholas Pileggi]]s bog og manuskript, blev en kæmpe succes, og regnes sammen med [[The Godfather]] som en af de bedste gangsterfilm nogensinde. [[Ray Liotta]] spiller hovedrollen som Henry Hill, en dreng som vokser op i [[Brooklyn]], [[New York]]. Som han selv siger i starten af filmen: "As far back as I can remember, I've always wanted to be a gangster." De Niro spiller smågangsteren James 'Jimmy' Conway, mens [[Joe Pesci]] spiller den meget temperamentsfulde Tommy DeVito. Samme år indspillede De Niro [[Livet Længelænge Leveleve]]. Her spiller han Leonard Lowe, som er i en sær form for [[koma (bevidstløshed)|koma]]. Lægen Malcolm Sayer ([[Robin Williams]]) beslutter sig dog for at undersøge lidelsen nærmere, da den ikke synes blot at være et enkeltstående tilfælde. Filmen er baseret på virkelige hændelser, og blev bl.a. nomineret til en [[Oscar]] for bedste film, og De Niro fik sin femte oscarnominering for den krævende rolle. De Niro lavede 12 film i 80’erne. I 90’erne blev det tal mere end fordoblet. [[Goodfellas]] og [[Livet længe Leveleve]] blev fulgt op af en række spændingsfilm; [[Guilty by Suspicion]], [[Flammehav]] og [[Cape Fear (1991 film)|Cape Fear]]. I [[Ron Howard]]s [[Flammehav]] med [[Kurt Russell]] og [[William Baldwin]] i hovedrollerne, spiller De Niro Donald 'Shadow' Rimgale, som efterforsker en række brande, for forhåbentlig at kunne fange en skrupelløs [[pyroman]]. I [[Martin Scorsese]]s genindspilning af klassikeren [[Cape Fear (1962 film)|Cape Fear]] fra [[1962]], spiller han den mystiske Max Cady, som efter at have afsonet en længere fængselsstraf, sætter sig for at terrorisere advokaten Sam Bowden ([[Nick Nolte]]) og dennes familie. Mere melodramatiske roller findes i [[Night and the City]] fra [[1992]] og specielt i [[Min mors kæreste]] fra [[1993]], med blandt andre en meget ung [[Leonardo DiCaprio]]. I [[1993]] fik De Niro også sin debut som [[instruktør]]. Dette skete, fristes man næsten til at sige, naturligvis med en gangster-film; [[A Bronx Tale]]. En far (De Niro) ser sin søn blive interesseret i kvarterets kriminelle bande, og specielt dennes leder Sonny LoSpecchio, spillet af [[Chazz Palminteri]]. Filmen bygger på den selvbiografiske historie af Chazz Palminteri, og han ville kun sælge rettighederne til De Niro, hvis han selv måtte skrive manuskriptet og spille rollen som Sonny. Da De Niros far døde samme år, valgte han at dedikere filmen til ham. [[Casino (film)|Casino]], fra [[1995]], havde en historie, der på flere punkter mindede om [[Goodfellas]]. Også instrueret af [[Martin Scorsese]], skrevet af [[Nicholas Pileggi]] og med De Niro og [[Joe Pesci]] i hovedrollerne. Samme år blev også [[Michael Mann]]s [[Heat]] indspillet. En krimi med den kriminelle Neil McCauley (De Niro) på den ene side og politiefterforskeren Vincent Hanna ([[Al Pacino]]) på den anden. Mange film-fans havde set frem til mødet mellem to af tidens allerstørste skuespillere De Niro og Pacino, og at dømme ud fra anmeldelser og salgstal, var der mange, der var tilfredse. [[Val Kilmer]], [[Jon Voight]] og en ung [[Natalie Portman]] spiller også med i filmen. [[Quentin Tarantino]] har ry for at genetablere fallerede skuespillere i [[Hollywood]]s bevidsthed. I [[1997]] var De Niro nu på ingen måde falleret, men ikke desto mindre spillede han den mærkværdige rolle som Louis Gara i [[Jackie Brown]]. Året efter spillede han hovedrollen i [[John Frankenheimer]]s actionprægede spændningsfilm [[Ronin (film)|Ronin]], hvor stort opsatte og perfekt timede biljagter prægede handlingen.

* ''[[De uovervindelige (1987)|De Uovervindelige]]'' – The Untouchables ([[1987]])