Thomas Bugge: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Etatsråder fra Danmark ved hjælp af Hotcat
præcisering
Linje 1:
[[Fil:Thomas Bugge.jpg|thumb|250px|Thomas Bugge]]
'''Thomas Bugge''' ([[12. oktober]] [[1740]] – [[15. januar]] [[1815]]) var en dansk astronom, matematiker og landmåler.
 
Bugge blev født i [[København]]; hans fader var kongelig kælderskriver, senere proviantforvalter, Peder Bugge, moderen hed Olive født Saur. Han blev [[student]] [[1756]], studerede [[teologi]] og tog [[1759]] [[teologisk embedseksamen]]. Samtidig med dette studium havde han under professor [[Justus Hee]]s <nowiki>[</nowiki>[[Christen Hee]]?<nowiki>]</nowiki> vejledning lagt sig efter de matematiske videnskaber, for hvilke han havde vist en udpræget begavelse, og havde deri drevet det så vidt, at han kort efter sin eksamen blev ansat som assistent ved Observatoriet i [[Rundetårn]].
 
Her fra blev han [[1761]] sendt til [[Trondhjem]] for at observere den [[Venuspassage]], der fandt sted det år. Efter sin hjemkomst blev han [[1762]] ansat ved den af [[Videnskabernes Selskab]] foranstaltede opmåling af landet, og dette arbejde, som han først som medarbejder, senere som leder deltog i lige til sin død, har han ofret sine bedste kræfter. En beskrivelse over den anvendte opmålingsmåde udgav han [[1779]]. Foruden dette store arbejde blev der i året [[1768]] overdraget Bugge, der nu blev udnævnt til overlandmåler og [[kammerråd]], et andet lignende og omfangsrigt arbejde, nemlig ledelsen af den såkaldte specielle landmåling.
 
Bugges praktiske sans og store alsidige dygtighed bevirkede, at han blev mere og mere benyttet, således var han [[1765]]-[[1772|72]] [[arveprins Frederik]]s lærer i matematik, og [[1777]] blev han efter [[Christian Horrebow]]s død udnævnt til professor i astronomi, idet man ventede, at han ville hæve Danmarks omdømme i astronomien til, hvad den var på [[Tycho Brahe]]s og [[Ole Rømer]]s tid.
 
Da det var påtænkt at forbedre observatoriet, der ikke længere var i tidssvarende stand, foretog han sig samme år en rejse gennem en stor del af [[Tyskland]], [[Frankrig]] og [[England]] for at gøre sig bekendt med indretningen af de derværende observatorier. Han har efterladt sig en udførlig beskrivelse deraf i manuskript. Et uddrag heraf er publiceret i et universitetsprogram [[1779]]. Efter hans hjemkomst blev observatoriet ombygget og forsynet med mere hensigtsmæssige instrumenter, hvortil [[Christian 7.|kongen]] ydede 7000 [[rigsdaler]]. At observatoriet alligevel ikke var særlig bevendt, kan ses deraf, at det kunne hænde, at hoveduret gik i stå, når der ringedes med klokkerne i [[Trinitatis Kirke (Københavns KommuneKøbenhavn)|Trinitatis Kirke]].
 
En beskrivelse af det nye observatorium sammen med de 3 første års observationer findes i Bugges på egen bekostning udgivne ''Observationes astron. annis 1781, 82, 83 institutæ in observatorio regio Havniensi'' ([[1784]]). Protokoller, indeholdende hans egne og hans elevers observationer fra de følgende år, findes på Københavns Observatorium.