Versionen fra 28. jun. 2013, 19:28 redigér Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.699 edits +Harflertydig2 ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jun. 2013, 20:01 redigér fjern redigering Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.699 edits m stavning Gå til næste forskel →
Linje 3: [[Elektromagnetiske bølger]]s (EM) (lys) '''orbitale angulære moment''' ('''OAM''', populært '''snoede elektromagnetiske bølger''', '''snoede radiobølger'''<ref>[http://ing.dk/artikel/snoede-radiobolger-skal-skaffe-bandbredde-til-hungrende-mobilbrugere-116864 25. feb 2011, ing.dk: Snoede radiobølger skal skaffe båndbredde til hungrende mobilbrugere] Citat: "...Udover at skelne mellem radiobølger med forskellig frekvens, skal man også skelne mellem radiobølger med forskellig snoning af de elektromagnetiske bølgefronter..."</ref>, '''snoet lys''') er elektromagnetiske bølgers [[angulære moment]]s komponent, som er afhængig af det rumlige EM-felts fordeling - og ikke [[polarisering]]en. OAM kan yderligere inddeles i '''intern OAM''' og '''ekstern OAM'''. Den interne OAM er en oprindelsesuafhængige EM-angulære moment og kan forbindes med en [[skruelinje]] eller vreden [[bølgefront]]. Den eksterne OAM er den oprindelsesafhængige EM-angulære moment som kan bestemmes som [[krydsprodukt]]et af EM-stråle positionen (strålens centrum) og dens totale [[Impuls (fysik)\|~~linære~~lineære impuls]]. == Introduktion == [[File:Helix oam.png\|thumb\|400px\|De forskellige søjler viser strålens skruelinjestruktur, [[Fase (svingning)\|fase]]front - og korresponderende lysstyrkefordeling. Den første søjle viser EM-strålens bølgefrontsform. Den anden søjle er den [[optiske fase]] fordeling i et stråletværsnit, vist med falske farver. Den tredje søjle er strålens [[signalstyrke]] fordeling i en stråletværsnit (med en mørk ''vortex''-kerne i centrum).]] En EM-stråle bærer en [[Impuls (fysik)\|~~linære~~lineære impuls]] <math>\mathbf{P}</math>, og kan herved også have en ekstern angulær moment <math>\mathbf{L}_e=\mathbf{r}\times\mathbf{P}</math>. Denne eksterne angulær moment afhænger af koordinatsystemets [[origo]]s valg. Hvis origo vælges til at være på stråleaksen og strålen er cylindrisk [[symmetrisk]] (i hvert fald i dens impulsfordeling), vil den eksterne angulære moment forsvinde. Den eksterne angulære moment er en form for OAM, fordi den er urelateret til [[polarisering]]en og afhænger af den rumlige fordeling af EM-feltet. En mere interessant eksempel af OAM er den interne OAM som dukker op når en [[paraksial]] EM-stråle er i en såkaldt “''skruelinje mode/tilstand''”. EM-skruelinje modes er karakteriseret ved en [[bølgefront]] som er formet som en [[skruelinje]] (forskruet overflade?) med et an eng. ''optical vortex'' i centrum, ved EM-strålens akse (se figuren). Skruelinje modes er karakteriseret ved et [[heltal]]snummer <math>m</math>, positiv eller negativ. Hvis <math>m=0</math>, er moden ikke med skruelinje og bølgefronterne er flere uforbundne flader/planer, for eksempel, en sekvens af parallelle planer (fra hvilken navnet “planbølge” stammer). Hvis <math>m=\pm 1</math>, bestemmer håndetheden fortegnet af <math>m</math>, [[bølgefront]]en er formet som en enkelt skruelinje, hvor en hel skrues længde er lig [[bølgelængde]]n <math>\lambda</math>. Hvis <math>\|m\|\geqslant 2</math> består bølgefronten af <math>\|m\|</math> distinkte men sammenskruede skruelinjer. Heltallet <math>m</math> kaldes også for den såkaldte “''topologiske ladning''” af det eng. ''optical vortex''.

Orbitalt impulsmoment (bølge): Forskelle mellem versioner