Luchino Visconti: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 120:
Viscontis første filmklipper var Mario Serandrei. Den anden – fra og med ''De lange knives nat'' var Ruggero Mastroianni (en broder til den berømte skuespiller [[Marcello Mastroianni]], der spiller den mandlige hovedrolle i to Visconti-film, ''Hvide nætter'' og ''Den fremmede''. Han var meget tidligere på de skrå brædder med [[Shakespeare]]s ''As You Like It'' med scenografi af [[Salvador Dalí]], ''Troillus og Cressida'' (med scenografi af [[Franco Zefirelli]]. Han spillede også Arthur Miller (''En sælgers død'') – i Viscontis scenografi og i det ene (efter Mastroiannis opfattelse kedelige) Tjekov-stykke efter det andet. Mastroianni var – sagt i et interview – "som en kåd pony mellem alle de garvede teaterheste", nemlig samtlige efterkrigstidens bedste italienske skuespillere.) Mastroianni stod for det vanskelige arbejde, sammen med instruktøtren, at nedklippe ''De lange knives nat", og ikke mindst ''Ludwig".
Den unge klipperassistent, der fik det utaknemmelige hverv at - bag om ryggen på den sygemeldte Visconti, under Ruggero Mastroiannis ledelse og på filmproducenternes og -dastributørernes foranledning at nedklippe storfilmen ''Ludwig'' (1973), der i 1972 først blev klippet til 3½ time med urpremiere i januar 1973, for snart at blive nedklippet af den unge langhårede klipper til først 2½ og siden til to timer, for, som det hed, at give den en plads på plakaten) - og den unge klipperassistent blev af Visconti belønnet - eller straffet - for sin nedslagtning af Ludwig, ved i Viscontis næste film, ''Conversation Piece''/Gruppo di Famiglia in un interno'' (fra 1974) at spille den stærkt usympatiske rolle som Stefano, søn af en industrialist og kæreste med den unge pige Lietta, forude at nære - og praktisere - fascistiske sympatier - den uskyldige naive og lidt dumme Lietta, datter til den horrible furie Bianca Brumonti (spillet af Silvana Mangano - de øvrige mere prominente roller var besat med Burt Lancaster som den aldrende senior professor, der har trukket sig tilbage fra den politiske virkelighed for at hellige sig kunsten og musikken - og Helmut Berger som "the ladies little lapdog ... with a sharp scent" - og med en baggrund i studenteroprøret i Tyskland i 68. Ludwig blev i 1982 restaureret posthumt (Visconti døde i marts 1976) til en "versione integale" på fire timer, fotranlediget af en tvangsauktion hos et falleret filmselskab, hvor Viscontis gamle medarbejdere erhvervede rettighederne - og alle film-"negativerne", der så blev sat sammen efter Viscontis intentioner, som de står aftrykt i det publicerede manuskript.
Rollen som en højreorienterede Stefano,fremstilles med andre ord af en langhåret filmklipper, der klippede Ludwig ned til en kortere og kortere film, men som til ''Conversation Piece'' er klippet korthåret. Stefano, dwer virkelig er usympatisk og klam, fremstilles med andre ord ikke af en skuespiller men af en filmklipper der klipper Viscontis smertensbarn i stumper stykker og derfor må lade lokkerne falde for at spille rollen i "Conversation Piece" (den danske titel ved DK-premieren i Alexandra i december 1975 var ''Vold og Lidenskab'', efter den franske titel Violence et passion, idet franske Gaumont var international distributør til tredjelande, udenfor Italien og det angelsaksiske sprogrum). På tysk hedder filmen f. eks. Gewalt und laidenschaft. Den engelske (og italienske titel) henfører derimod filmen til en malerigenre indenfor kunsthistorien, "gruppeportræt i et landskab" (eller interiør). I filmen er det sidste tilfældet.
| |||