|
Der er ingen kendt kur mod MS. Behandlinger forsøger at genskabe neurologiske funktioner efter angreb, forebygge mod nye angreb og undgå handicap.<ref name="pmid11955556"/> MS-medicin kan have modsatrettede effekter eller mange bivirkninger, og mange patienter forsøger sig med alternativ behandling på trods af manglende videnskabelig opbakning dertil. [[Prognose]]n for en sygdomsramt er svær at forudsige; den afhænger af typen af MS, den individuelles sygdomskarakteristik og graden af forværring patienten oplever over tid.<ref name="pmid8017890"/> Den [[forventet levealder|forventede levealder]] for patienter er næsten den samme som for den uberørte del af befolkningen.<ref name="pmid8017890"/>
==Patofysiologi==
[[Image:MS Demyelinisation KB 10x.jpg|thumb|Demyelinisering i MS (Klüver-Barrera myelin farvning). Områder med manglende farve afslører læsionerne. (Forstørrelse 1:100).]]
===Læsioner===
Navnet "''multipel sklerose''" henviser til ar-lignenden aflejringerne (bedre kendt som plaques eller læsioner), der dannes i [[centralnervesystem]]et. Læsionerne ses oftest i den [[hvid substans|hvide substans]] omkring [[ventrikelsystemet|ventriklerne]], [[lillehjerne]]n, [[hjernestamme]]n, [[basalganglier]]ne, [[rygmarv]]en og [[synsnerve]]n. Formålet med cellerne i den hvide substans er at formidle signaler fra den [[grå substans]] til resten af kroppen. Det [[perifere nervesystem]] er sjældent involveret i MS.<ref name="pmid11955556">{{cite journal|author=Compston A, Coles A|title=Multiple sclerosis|journal=Lancet|volume=359|issue=9313|pages=1221–31|year=2002|month=April|pmid=11955556|doi=10.1016/S0140-6736(02)08220-X}}</ref>
Mere specifikt ses der i MS tab af [[oligodendrocyt]]ter, som er involveret i dannelse og vedligeholdelse af [[nervecelle]]rnes [[myelin]]skeder, som effektiviserer videreformidlingen af disses elektriske signaler ([[aktionspotential]]er).<ref name="pmid11955556"/>
Dette fører til en fortynding eller fuldkomment tab af myelinskederne og yderligere nedbrydning af nervecellernes [[akson]]er som sygdommen skrider frem. Når myelinet tabes er det ikke længere muligt for cellen effektivt at videreformidle elektriske signaler.<ref name="pmid11955556"/> En reparationsprocess kaldet [[remyelinering]] finder sted i sygdommens tidlige stadie, men oligodendrocytterne er ikke tilstrækkelige til at få genopbygget cellernes myelinskeder.<ref name="pmid17531860">{{cite journal |author=Chari DM |title=Remyelination in multiple sclerosis|journal=Int. Rev. Neurobiol. |volume=79 |issue= |pages=589–620 |year=2007 |pmid=17531860|doi=10.1016/S0074-7742(07)79026-8 |url=}}</ref> Gentagne anfald medfører mindre effektiv remyelinering, indtil en arlignende aflejring (plaque eller læsion) dannes omkring det skadede akson.<ref name="pmid17531860"/> Forskellige læsionsmønstrer er blevet observeret i MS.<ref name="pmid17351524">{{cite journal |author=Pittock SJ, Lucchinetti CF |title=The pathology of MS: new insights and potential clinical applications |journal=Neurologist|volume=13 |issue=2 |pages=45–56 |year=2007 |month=March |pmid=17351524|doi=10.1097/01.nrl.0000253065.31662.37 }}</ref>
===Autoimmunologi===
MS menes at være en [[autoimmun|immun-medieret lidelse]], som opstår på baggrund af kompleks interaktion med individets genetiske baggrund og uidentificeret miljørelateret årsager.<ref name="pmid11955556"/> Skaderne i CNS menes at være forårsaget af angreb fra individets eget immunforsvar. Nogle af de cellulære komponenter som immunsystemet angriber ([[antigen|autoantigener]]) menes at være "myelin basisk protein" (MBP) og "proteolipid protein" (PLP). Det ofte ordinerede MS-medikament [[glatiramer acetate]] blev designet til at efterligne MBP, og fungere som afledningsmanøvre for autoreaktive immunceller, hvorved angreb på nervecelleaksonerne ville undgås. MBPs rolle i MS-patogenesen er dog omdiskuteret, da proteinet er lokaliseret inde i myelinskeden (frem for på overfladen), hvor immuncellerne ikke er i stand til at erkende det.
Nyere studier peger på myelinlipiders involvering i MS.<ref name="pmid22674551">{{cite journal |author=Ho PP, Kanter JL, Johnson AM, ''et al.'' |title=Identification of naturally occurring fatty acids of the myelin sheath that resolve neuroinflammation |journal=Sci Transl Med |volume=4 |issue=137 |pages=137ra73 |year=2012 |month=June |pmid=22674551 |doi=10.1126/scitranslmed.3003831 |url=}}</ref> Historisk har det altid været antaget at myelin komponenten som skabte den autoimmune reaktion måtte være et protein, selvom myleinskeden indeholder over 80% lipider. Yderligere argumentation for at lipider kunne være årsag til den autoimmune reaktion, er baseret på en anden autoimmun lidelse kaldet [[Guillain Barre syndrom]].
Uanset om den cellulære autoantigen er et protein eller et lipid, kan reaktionen opstå som følge af, immuncellerne genkender et fremmed antigen, og efterfølgende krydsreagerer med organismens egne komponenter (kaldet [[antigen|selv antigener]]), da disse minder om det fremmede antigen - et fænomen kaldet [[molekylære mimicry]].<ref name="pmid11955556"/><ref name="pmid7534214">{{cite journal |author=Wucherpfennig KW, Strominger JL |title=Molecular mimicry in T cell-mediated autoimmunity: viral peptides activate human T cell clones specific for myelin basic protein |journal=Cell |volume=80 |issue=5 |pages=695–705 |year=1995 |month=March |pmid=7534214 |doi= |url=}}</ref>
===Inflammation===
[[Inflammation]] er udover demyelinering det andet hovedsygdomstegn ved MS. Ifølge [[immunologi]]ske teorier vedrørende MS patogenesen er den inflammatoriske reaktion forårsaget af [[T-celle]]r, (en [[lymfocyt|lymfocyt type]] involveret i kroppens immunsystem).<ref name="pmid11955556"/> T-celler opnår adgang til hjernen gennem "sprækker" i [[blod-hjerne-barriere]]n. Undersøgelser af dyremodeller har også vist, at [[B-celle]]r spiller en mulig rolle.<ref name="pmid11596130">{{cite journal |author=Iglesias A, Bauer J, Litzenburger T, Schubart A, Linington C |title=T- and B-cell responses to myelin oligodendrocyte glycoprotein in experimental autoimmune encephalomyelitis and multiple sclerosis |journal=Glia |volume=36 |issue=2 |pages=220–34 |year=2001|month=November |pmid=11596130 |doi= 10.1002/glia.1111}}</ref>
T-cellerne genkender myelinet som fremmed, og angriber dette, som var det en indtrængende virus. Herved igangsættes en inflammatorisk reaktion, der stimulerer andtre immunceller, og opløselige faktorer som [[cytokin]]er og [[antistof]]fer. Processen leder til yderligere lækage af blodhjerne-barrieren, som leder til en række andre skadende effekter såsom [[ødem|opsvulmen]], aktivering af [[makrofag]]er og yderligere aktivering af cytokiner og andre skadelide proteiner.<ref name="pmid11955556"/>
Blod-hjerne-barrieren er en del af det [[kapillær]]e system, som hindrer passage af T-celler ind i centralnervesystemet.<ref name="pmid11955556"/> Denne kan dog blive gennemtrængeligt for disse celletyper, som følge af [[virus|viral]] eller [[bakterie]]l infektion.<ref name="pmid11955556"/> Når blod-hjerne barrieren opheles efter destruktion af den infektiøse agens vil T-cellerne være fanget inde i centralnervesystemet.<ref name="pmid11955556"/>
== Klassificering ==
| 