Multipel sklerose: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Nedrykker "klassificerings"-afsnit under "diagnose"-afsnit
Linje 25:
 
Der er ingen kendt kur mod MS. Behandlinger forsøger at genskabe neurologiske funktioner efter angreb, forebygge mod nye angreb og undgå handicap.<ref name="pmid11955556"/> MS-medicin kan have modsatrettede effekter eller mange bivirkninger, og mange patienter forsøger sig med alternativ behandling på trods af manglende videnskabelig opbakning dertil. [[Prognose]]n for en sygdomsramt er svær at forudsige; den afhænger af typen af MS, den individuelles sygdomskarakteristik og graden af forværring patienten oplever over tid.<ref name="pmid8017890"/> Den [[forventet levealder|forventede levealder]] for patienter er næsten den samme som for den uberørte del af befolkningen.<ref name="pmid8017890"/>
 
== Klassificering ==
[[Fil:Ms progression types da.svg|thumb|right|300px|Illustration, som viser de forskellige forløbsformer ved multipel sklerose]]
Flere typer af sygdommen, eller mere præcist mønstre for sygdommens forløb, er blevet beskrevet. Når typen skal fastlægges, benytter man sig af udviklingen hidtil med det formål at forudsige det videre forløb. Det er vigtigt at fastslå typen, ikke blot for at kunne opstille prognoser men også for at kunne beslutte, hvordan sygdommen skal håndteres. I 1996 standardiserede USA's [[National Multiple Sclerosis Society]] de fire typers definitioner:<ref name="pmid8780061"/>
# relapserende-remitterende,
# sekundær progressiv,
# primær progressiv og
# progressiv relapserende.
 
Den relapserende-remitterende type er karakteriseret ved uforudsigelige attakker efterfulgt af perioder på måneder eller år, hvor sygdommen forholder sig nogenlunde rolig ([[remission (medicin)|remission]]) uden nye tegn på sygdomsaktivitet. Problemer opstået under angreb kan enten forsvinde eller efterlade [[følgesygdom]]me, hvor det sidstnævnte dog er mere almindeligt som en funktion af tid.<ref name="pmid18970977"/> 85-90% af alle patienter med MS, har et begyndende sygdomsforløb, der kan beskrives af den relapserende-remitterende type.<ref name="pmid8780061"/> Når problemerne altid forsvinder mellem attakker, kaldes typen nogle gange for ''godartet MS''.<ref name="pmid18219812">{{cite journal|author=Pittock SJ, Rodriguez M|title=Benign multiple sclerosis: a distinct clinical entity with therapeutic implications|journal=Curr. Top. Microbiol. Immunol.|volume=318|pages=1–17|year=2008|pmid=18219812|doi=10.1007/978-3-540-73677-6_1}}</ref> Den relapserende-remitterende type begynder som regel med et [[klinisk isoleret syndrom]] (CIS). I CIS har patienten angreb, der tyder på [[demyelinering]], men opfylder ikke alle kriterierne for MS.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid15847841">{{cite journal|author=Miller D, Barkhof F, Montalban X, Thompson A, Filippi M|title=Clinically isolated syndromes suggestive of multiple sclerosis, part I: natural history, pathogenesis, diagnosis, and prognosis|journal=Lancet Neurol|volume=4|issue=5|pages=281–8|year=2005|month=maj|pmid=15847841|doi=10.1016/S1474-4422(05)70071-5}}</ref> Dog udvikler kun 30 til 70% af personer, der oplever CIS, MS.<ref name="pmid15847841"/>
 
Sekundær progressiv MS beskriver omkring 65 % af de, der indledningsvist har haft relapserende-remitterende MS, men som begynder at have progressive neurologiske problemer mellem akutte angreb uden nogen egentlig periode med remission.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid8780061"/> Lejlighedsvise tilbagefald og mindre remissioner kan forekomme.<ref name="pmid8780061"/> Den gennemsnitlige tid mellem sygdommens udbrud og ændring fra relapserende-remitterende til sekundær progressiv MS er 19&nbsp;år.<ref name="pmid16545751">{{cite journal|author=Rovaris M, Confavreux C, Furlan R, Kappos L, Comi G, Filippi M|title=Secondary progressive multiple sclerosis: current knowledge and future challenges|journal=Lancet Neurol|volume=5|issue=4|pages=343–54|year=2006|month=april|pmid=16545751|doi=10.1016/S1474-4422(06)70410-0}}</ref>
 
Den primære progressive type beskriver de cirka 10–15%, der aldrig oplever remission efter deres første MS-symptomer.<ref name="pmid17884680">{{cite journal|author=Miller DH, Leary SM|title=Primary-progressive multiple sclerosis|journal=Lancet Neurol|volume=6|issue=10|pages=903–12|year=2007|month=oktober|pmid=17884680|doi=10.1016/S1474-4422(07)70243-0}}</ref> Typen er karakteriseret ved progression af handicap helt fra sygdommens udbrud med ingen eller kun lejlighedsvise remissioner og forbedringer.<ref name="pmid8780061"/> Alderen, hvor man rammes af den primære progressive type, er højere end ved den relapserende-remitterende, men lignende gennemsnitsalderen for overgangen fra den relapserende-remitterende til den sekundære progressive type. I begge tilfælde er det omkring fyrreårsalderen.<ref name="pmid18970977"/>
 
Progressiv relapserende MS beskriver de personer, der fra start oplever støt neurologisk tilbagegang, men lider af klare angreb oveni. Dette er den mindst almindelige af alle MS-typerne.<ref name="pmid8780061"/>
 
Tilfælde med ikke-standardiserede forløb er også blevet beskrevet. Disse benævnes nogle gange som [[grænsetyper af multipel sklerose]] og inkluderer [[neuromyelitis optica|Devics syndrom]], [[Balo-koncentrisk sklerose]], [[Diffus myelinoklastisk sklerose|Schilders diffuse sklerose]] og [[Marburg multipel sklerose]].<ref name="pmid16446632">{{cite journal|author=De Seze J|title=Borderlines types of multiple sclerosis|language=French|journal=Rev. Neurol. (Paris)|volume=162|issue=1|pages=137–43|year=2006|month=januar|pmid=16446632|doi=|url=}}</ref> Der er uenighed, omkring hvorvidt disse typer er atypiske varianter af MS eller andre sygdomme.<ref name="pmid9229127">{{cite journal|author=O'Riordan JI|title=Central nervous system white matter diseases other than multiple sclerosis|journal=Curr. Opin. Neurol.|volume=10|issue=3|pages=211–4|year=1997|month=juni|pmid=9229127}}</ref> Multipel sklerose opfører sig også anderledes hos børn, idet det tager længere tid for dem at nå det progressive stadie.<ref name="pmid18970977"/> Ikke desto mindre når de stadig det progressive stade ved en lavere gennemsnitsalder end voksne.<ref name="pmid18970977"/>
 
== Tegn og symptomer ==
Line 125 ⟶ 107:
 
Nervesystemet hos en person med MS svarer ofte mindre aktivt på stimulering af [[synsnerve]]n og [[sensorneuron|sensornerverne]] grundet demyelinering af axonerne. Disse hjernereaktioner kan undersøges ved hjælp af [[visuelt evokeret potentiale|visuelle]] og sensorevokerede potentialer.<ref name="pmid10802774">{{cite journal|author=Gronseth GS, Ashman EJ|title=Practice parameter: the usefulness of evoked potentials in identifying clinically silent lesions in patients with suspected multiple sclerosis (an evidence-based review): Report of the Quality Standards Subcommittee of the American Academy of Neurology|journal=Neurology|volume=54|issue=9|pages=1720–5|year=2000|month=maj|pmid=10802774|url=http://www.neurology.org/cgi/pmidlookup?view=long&pmid=10802774}}</ref>
 
=== Klassificering ===
[[Fil:Ms progression types da.svg|thumb|right|300px|Illustration, som viser de forskellige forløbsformer ved multipel sklerose]]
Flere typer af sygdommen, eller mere præcist mønstre for sygdommens forløb, er blevet beskrevet. Når typen skal fastlægges, benytter man sig af udviklingen hidtil med det formål at forudsige det videre forløb. Det er vigtigt at fastslå typen, ikke blot for at kunne opstille prognoser men også for at kunne beslutte, hvordan sygdommen skal håndteres. I 1996 standardiserede USA's [[National Multiple Sclerosis Society]] de fire typers definitioner:<ref name="pmid8780061"/>
# relapserende-remitterende,
# sekundær progressiv,
# primær progressiv og
# progressiv relapserende.
 
Den relapserende-remitterende type er karakteriseret ved uforudsigelige attakker efterfulgt af perioder på måneder eller år, hvor sygdommen forholder sig nogenlunde rolig ([[remission (medicin)|remission]]) uden nye tegn på sygdomsaktivitet. Problemer opstået under angreb kan enten forsvinde eller efterlade [[følgesygdom]]me, hvor det sidstnævnte dog er mere almindeligt som en funktion af tid.<ref name="pmid18970977"/> 85-90% af alle patienter med MS, har et begyndende sygdomsforløb, der kan beskrives af den relapserende-remitterende type.<ref name="pmid8780061"/> Når problemerne altid forsvinder mellem attakker, kaldes typen nogle gange for ''godartet MS''.<ref name="pmid18219812">{{cite journal|author=Pittock SJ, Rodriguez M|title=Benign multiple sclerosis: a distinct clinical entity with therapeutic implications|journal=Curr. Top. Microbiol. Immunol.|volume=318|pages=1–17|year=2008|pmid=18219812|doi=10.1007/978-3-540-73677-6_1}}</ref> Den relapserende-remitterende type begynder som regel med et [[klinisk isoleret syndrom]] (CIS). I CIS har patienten angreb, der tyder på [[demyelinering]], men opfylder ikke alle kriterierne for MS.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid15847841">{{cite journal|author=Miller D, Barkhof F, Montalban X, Thompson A, Filippi M|title=Clinically isolated syndromes suggestive of multiple sclerosis, part I: natural history, pathogenesis, diagnosis, and prognosis|journal=Lancet Neurol|volume=4|issue=5|pages=281–8|year=2005|month=maj|pmid=15847841|doi=10.1016/S1474-4422(05)70071-5}}</ref> Dog udvikler kun 30 til 70% af personer, der oplever CIS, MS.<ref name="pmid15847841"/>
 
Sekundær progressiv MS beskriver omkring 65 % af de, der indledningsvist har haft relapserende-remitterende MS, men som begynder at have progressive neurologiske problemer mellem akutte angreb uden nogen egentlig periode med remission.<ref name="pmid18970977"/><ref name="pmid8780061"/> Lejlighedsvise tilbagefald og mindre remissioner kan forekomme.<ref name="pmid8780061"/> Den gennemsnitlige tid mellem sygdommens udbrud og ændring fra relapserende-remitterende til sekundær progressiv MS er 19&nbsp;år.<ref name="pmid16545751">{{cite journal|author=Rovaris M, Confavreux C, Furlan R, Kappos L, Comi G, Filippi M|title=Secondary progressive multiple sclerosis: current knowledge and future challenges|journal=Lancet Neurol|volume=5|issue=4|pages=343–54|year=2006|month=april|pmid=16545751|doi=10.1016/S1474-4422(06)70410-0}}</ref>
 
Den primære progressive type beskriver de cirka 10–15%, der aldrig oplever remission efter deres første MS-symptomer.<ref name="pmid17884680">{{cite journal|author=Miller DH, Leary SM|title=Primary-progressive multiple sclerosis|journal=Lancet Neurol|volume=6|issue=10|pages=903–12|year=2007|month=oktober|pmid=17884680|doi=10.1016/S1474-4422(07)70243-0}}</ref> Typen er karakteriseret ved progression af handicap helt fra sygdommens udbrud med ingen eller kun lejlighedsvise remissioner og forbedringer.<ref name="pmid8780061"/> Alderen, hvor man rammes af den primære progressive type, er højere end ved den relapserende-remitterende, men lignende gennemsnitsalderen for overgangen fra den relapserende-remitterende til den sekundære progressive type. I begge tilfælde er det omkring fyrreårsalderen.<ref name="pmid18970977"/>
 
Progressiv relapserende MS beskriver de personer, der fra start oplever støt neurologisk tilbagegang, men lider af klare angreb oveni. Dette er den mindst almindelige af alle MS-typerne.<ref name="pmid8780061"/>
 
Tilfælde med ikke-standardiserede forløb er også blevet beskrevet. Disse benævnes nogle gange som [[grænsetyper af multipel sklerose]] og inkluderer [[neuromyelitis optica|Devics syndrom]], [[Balo-koncentrisk sklerose]], [[Diffus myelinoklastisk sklerose|Schilders diffuse sklerose]] og [[Marburg multipel sklerose]].<ref name="pmid16446632">{{cite journal|author=De Seze J|title=Borderlines types of multiple sclerosis|language=French|journal=Rev. Neurol. (Paris)|volume=162|issue=1|pages=137–43|year=2006|month=januar|pmid=16446632|doi=|url=}}</ref> Der er uenighed, omkring hvorvidt disse typer er atypiske varianter af MS eller andre sygdomme.<ref name="pmid9229127">{{cite journal|author=O'Riordan JI|title=Central nervous system white matter diseases other than multiple sclerosis|journal=Curr. Opin. Neurol.|volume=10|issue=3|pages=211–4|year=1997|month=juni|pmid=9229127}}</ref> Multipel sklerose opfører sig også anderledes hos børn, idet det tager længere tid for dem at nå det progressive stadie.<ref name="pmid18970977"/> Ikke desto mindre når de stadig det progressive stade ved en lavere gennemsnitsalder end voksne.<ref name="pmid18970977"/>
 
== Håndtering ==