Sovjetunionens besættelse af de baltiske lande: Forskelle mellem versioner

[[Tysklands besættelse af de baltiske lande|Tyskland besatte de baltiske lande]] efter angrebet på Sovjetunionen i [[Operation Barbarossa]]. I begyndelsen anså de baltiske folk tyskerne for at være befriere fra sovjetisk styre. I Litauen brød der en revolte ud på krigens første dag, og der blev dannet en uafhængig, provisorisk regering. Da tyskerne nærmede sig [[Riga]] og [[Tallinn]], blev der gjort forsøg på at genetablere nationale regeringer. Det var håbet, at tyskerne ville genskabe deres uafhængighed. Sådanne politiske håb forsvandt snart, og den baltiske samarbejdsvilje blev knap så udtalt eller forsvandt helt.<ref>[http://www.britannica.com/eb/article-37264/Baltic-states Baltic states German occupation] at Encyclopædia Britannica </ref> En stigende andel af den lokale befolkning vendte sig mod, at tyskerne omdannede det meste af Baltikum (undtagen Memel, som blev returneret til Tyskland) samt Hviderusland til [[Reichskommissariat Ostland]], en koloni hvor de fire nationaliteter blev regeret af en tysk administration. [[Hinrich Lohse]], en tysk nazipolitiker, var Reichskommissar indtil den sovjetiske genbesættelse.

 

 

Mod slutningen af krigen, da det stod klart, at Tyskland ville tabe krigen, gik mange estere, letter og litauere igen sammen med nazisterne. De håbede, at ved at engagere sig i krigen kunne de sikre sig vestlig støtte til kampen for uafhængighed af Sovjetunionen.<ref>''The Baltic States: The National Self-Determination of Estonia, Latvia and Lithuania'' by Graham Smith, p. 91. ISBN 0-312-16192-1 </ref>