|
== Optakt ==
Opildnet af [[de allieredeAllierede]]s landgang i [[D-dag|Normandiet 6. juni 1944]] udførte modstandsgruppen [[BOPA]] d. 22. juni en dristig aktion mod [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Riffelsyndikatet]], hvor de ødelagde bygninger og erobrede betydelige mængder våben. Tyskerne var ikke sene til at svare igen: 8otte modstandsfolk blev henrettet, og [[Studentergården]], [[Borgernes hus]], [[Royal Copenhagen|Den Kongelige Porcelænsfabrik]] samt d. 25. juni [[Tivoli]] blev [[schalburgtage|schalburgteret]]. Samme dag indførtes en streng spærretid gældende fra 20 aften til 5 morgen. Samtidig var det varmt sommervejr, men dette kunne københavnerne nu ikke nyde om aftenen. Arbejderne på [[Burmeister & Wain|B&W]] meddelte så, at hvis de ikke kunne få lov at passe deres [[Kolonihaveområde|kolonihaver]] om aftenen, måtte de gøre det om dagen, da de ikke kunne undvære de grøntsager, de dyrkede, og derfor gik de alle hjem kl. 14. Det lumre vejr fik næste dag københavnerne til at nægte at blive inden døre, og der kom flere og flere på gaden og stillede sig i grupper. Tyskerne svarede igen ved at sende patruljevogne ud i gaderne for at få folk inden døre igen. Da en patruljevogn ved 20-tiden kom til [[Istedgade]], blev den mødt med buh-råb og piben, og tyskerne reagerede ved at affyre en række skræmmeskud. Dette fik folk til at begynde at bygge barrikader og tænde bål i gaderne. Tyskerne sendte så nogle timer senere en militærbil til krydset [[Enghavevej]]-[[Vesterbrogade (København)|Vesterbrogade]]-[[Kingosgade]], hvorfra en deling politisoldater steg ud og i en kæde rykkede frem, mens de affyrede en række skud. En ung mand blev dræbt og flere andre såret. Rundt om i byen gentog dette scenarie sig, bl.a. på [[Nørrebro (København)|Nørrebro]] og [[Bispebjerg]], med flere dræbte og sårede. I dagene derefter fulgte arbejderne på andre arbejdspladser B&Ws eksempel og holdt tidligt fri. Dette gjorde tyskerne ængstelige, da det kunne gå ud over produktionen, og man begrænsede derfor spærretiden til kun at gælde kl. 23-5. Dette stoppede dog ikke uroen, og 29. juni var der strejker rundt om i byen, og folk begyndte om aftenen at stoppe [[sporvogn]]ene. 30. juni blev det om morgenen officielt meddelt, at [[Hvidstengruppen]] var blevet henrettet dagen forinden. Københavnernes reaktion blev voldsom, og der indtrådte en reel generalstrejke.
== Selve strejken ==
=== Fredag 30. juni ===
Sporvogne, og [[S-tog]] holdt op med at køre samme dag. Telefoncentralerne, butikker og kontorer lukkede. Kun forsyningerne af [[Elektricitet|el]], [[vand]] og [[gas]] blev opretholdt, ligesom [[hospital]]erne fortsat fungerede.
[[Werner Best]] og andre tyske ledere havde dog fået nok og mente, at de københavnske ledere skulle tugtes. Straffeaktionen ''Operation Monsun'' blev indledt, og tyske tropper fra hele [[Danmark]] blev dirigeret mod København for at deltage. Om aftenen blev de offentlige værker besat, og der blev lukket for el, vand og gas.
=== Lørdag 1. juli ===
Den 1. juli blev byen erklæret i militær undtagelsestilstand, afskåret fra omverdenen, spærretiden blev strammet, og det blev meddelt, at militæret ville skyde på sammenstimlingeropløb og personer, som ikke straks legitimerede sig under spærretiden. Strømmen af flygtninge, der var startet om fredagen d. 30. juni, blev således også stoppet.
[[Danmarks Frihedsråd]] udsendte samme dag en opfordring til københavnerne om at holde ud og fortsætte strejken.
Der begynder at opstå sympatistrejker andre steder i landet, og [[Hitler]] blander sig personligt i konflikten og retter en kritik af den tyske leder i områdetområdeleder. Dette er nok årsagerne til at forhandlinger optages med de københavnske politikere, der fremstiller krav om at forsyningsværkerne genåbnes. Dog fremsættes der ikke noget krav vedrørernevedrørende [[Schalburgkorpset]] eller spærretider.
Der opnås om aftenen enighed om at politikerne skal opfordre folk til at genoptage arbejdet, dog med den betingelse at opråbet om arbejdsgenoptagelsegenoptagelse af arbejdet ikke må nævne at grundlaget for strejken var et vredes udbrudvredesudbrud rettet mod tyskerne.
Tyskerne fremstillerindvilgede i at forsyningsværkerne ville blive genåbnet søndag aften.
I løbet af fredag og lørdag dræbes 51 danskere og flere end 300 såres.
=== Søndag 2. juli ===
Værnemagten[[Værnemagt]]en slår oprøret i gaden ned og i løbet af eftermiddagen sættes der plakater op med opråb om at genoptage arbejdet.
Københavnerne er imidlertid ikke i humør til at gå tilbage til arbejdet, og mange af plakaterne rives ned. Højtalervogne, der er udkommanderet for at læseoplæse opråbet op, angribes af stenkastende københavnere.
[[Frihedsrådet]] melder deres tilstedeværelse og opfordrer folk til at ignorere opråbet og istedeti stedet opretholde strejken.
Tyske tropper og danske støtter beskyder i løbet af dagen alle større forsamlinger af mennesker. Dem de skyder på er alle lige fra stenkastere til folk, der står i kø for at få brød.
Tyskerne holder deres løfte og om aftenen genåbnes forsyningsværkerne, og appellen om at genoptage arbejdet oplæses i [[Pressens Radioavis]].
Søndag d. 2. juli dræbes 9 danskere og 44 såres.
=== Mandag 3. juli ===
=== Tirsdag og onsdag 4.-5. juli ===
I løbet af tirsdagen kom det i gang de fleste steder, og de offentlige transportmidler begyndte at fungere igen. Den 5. juli holdt de sidste strejker op.
== Efterspil og betydning ==
Strejken gav frihedsrådetFrihedsrådet vished om hvor stor folkelig indflydelse de havde, da folket valgte at følge deres opfordringer frem for de siddende danske politikere. Frihedsrådet blev altså stadfæstet som en stor magtfaktor i det danske samfund for fremtiden.
Den 12. juli proklamerede Frihedsrådet [[to minutters stilhed]] til minde om dem, der mistede livet under strejken, og rundt om i byen blev der lagt kranse og buketter på de steder, hvor der var blevet dræbt folk.
== Eksterne kilder/henvisninger ==
| 