De Bornholmske Jernbaner: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
link to commonscats fixed |
Billeder af tracé på Nexøbanen, Humledal station og Christianshøj trinbræt tilføjet. Signalposten som kilde har givet anledning til enkelte tilføjelser. Det tvivlsomme BJ erstattet med RNJ, som var ejendomsmærke på materiellet. |
||
Linje 3:
[[Fil:DBJAdministrationsbygning.jpg|thumb|De Bornholmske Jernbaners administrationsbygning på Munch Petersens Vej 2 i Rønne]]
'''De Bornholmske Jernbaner''' (DBJ) med en samlet længde på 91,4 km var en sammenslutning
== Selskaber og strækninger ==
''Rønne-Nexø Jernbane'' (RNJ):
* '''Nexøbanen''' [[Rønne]]-[[Nexø]] [[13. december]] [[1900]] – [[28. september]] [[1968]], længde 36,9 km
* [[Aakirkeby]]-[[Almindingen]] [[31. maj]] [[1901]] – [[18. august]] [[1952]], længde 5,1 km
Linje 17:
== Nexøbanen ==
De første planer om [[jernbane]]r på [[Bornholm]] (Rønne-Nexø) dukkede op i [[1875]], men gik i sig selv igen i løbet af [[1876]]. Efter flere forsøg lykkedes det i [[1891]] for nogle rønneborgere at føre planerne så langt frem, at banestrækningen Rønne-Aakirkeby-Nexø med sidebanen fra Aakirkeby til Almindingen kunne afsættes i terrænet. Jernbanen var med i [[Jernbanelov 8. maj 1894|den store jernbanelov i 1894]].
Anlægsarbejdet begyndte i [[1899]] under ledelse af ingeniør [[Joachim Fagerlund]], der senere blev banens første driftsbestyrer. RNJ havde maksimal stigning på 10 ‰ og mindste kurveradius på 800 [[fod (længdeenhed)|fod]] (251 m) i byerne og ellers 1000 fod (314 m). Skinnevægten var oprindeligt 25 [[pund (enhed)|lbs]]/[[yard]] (13,67 kg/m), og skinnerne var 7,5 m ¨lange. [[1922]]-[[1932|32]] blev de udskiftet med 12 m lange skinner på 20 kg/m, og i [[1927]] blev den maksimale hastighed forhøjet fra 30 til 40 km/t. I [[1950]] blev den forhøjet til 70 km/t.
Driften blev indledt med tre tog dagligt i hver retning. Turen mellem Rønne og Nexø tog op mod to timer.
Line 77 ⟶ 79:
Fil:Nexøbanen61Nexøvej.jpg|Fra Nexøvej Ø for Aakirkeby kan man følge tracéet mod V
Fil:Nexøbanen72DrGlavensVej.jpg|I Pedersker går en banesti N for byen
Fil:Nexøbanen77Stensebyvejen.JPG|V for Bodilsker er banetracéet blevet servicevej for vindmøller
Fil:Nexøbanen93SdrLandevej.jpg|Banestien fra Balka Strand giver her udsigt mod Nexø
</gallery>
Line 87 ⟶ 90:
Nexøbanens succes fik blandt andre driftsbestyrer Fagerlund til at foreslå en bane til den nordlige del af øen. Planerne omfattede en linje fra Rønne over Klemensker og Rø og derfra videre langs kysten til Allinge.
Allingebanen var med i [[Jernbanelov 27. maj 1908|den store jernbanelov i 1908]]. Eneretsbevilling blev givet 26. juni [[1909]]. Da man ønskede banen så tæt som muligt på Hammershus, blev den ført helt til Sandvig (stationen hed i en kort periode Hammershus, selvom den lå 2,5 km fra [[Hammershus]] borgruin).
Alle bygninger var færdige i efteråret [[1912]]. RAJ havde en maksimal stigning på 13,4 ‰ - dog 27 ‰ på Allinge havnebane - og mindste kurveradius på 250 m. Skinnevægten var 20 kg/m, og skinnerne var 10 m lange. Maksimal hastighed var oprindeligt 35, fra 1927 45 og fra 1950 70 km/t.
Driften indledtes med fire daglige tog i hver retning.
Line 100 ⟶ 105:
* Splidsgård trinbræt og sidespor.
* Spellingmose sidespor.
* Helligdommen station, fra [[1914]] [[Rø]] station. I en periode var der også et Helligdommen trinbræt N for Rø.
* [[Humledal (Allinge-Sandvig Sogn)|Humledal]] trinbræt (læskur), stationsbygning opført i [[1927]]-[[1928|28]] (JF).
* [[Tejn]] station.
Line 114 ⟶ 119:
Fil:KlemenskerStationSporside.jpg|Klemensker: Jernbanevej 5
Fil:RøStation.jpg|Rø: Rø Stationsvej 5
Fil:HumledalStation.JPG|Humledal: Kåsevej 8
Fil:TejnStation.jpg|Tejn: Kildesgårdsvej 17
Fil:AllingeStationVejside.jpg|Allinge: Tejnvej 2
Line 134 ⟶ 140:
== Gudhjembanen ==
Også Gudhjembanen var med i [[Jernbanelov 27. maj 1908|den store jernbanelov i 1908]], og den blev bygget som en forlængelse af Nexøbanens sidebane til Almindingen. Eneretsbevilling blev givet 14. september [[1910]].
Anlægsarbejdet blev først påbegyndt i [[1911]], fordi Allingebanen skulle gøres færdig først. AGJ havde en maksimal stigning på 15 ‰ og mindste kurveradius på 250 m. Skinnevægten var 20 kg/m, og skinnerne var 10 m lange. Maksimal hastighed var oprindeligt 30, fra 1927 45 og fra 1950 70 km/t.
Driften indledtes med to daglige tog i hver retning – om søndagen dog tre. Det meste af banens levetid var der direkte tog fra Rønne til Christianshøj, som lå nærmere på Almindingens seværdigheder end Almindingen Station.
Line 147 ⟶ 155:
* [[Gudhjem]] station.
=== Bevarede
Bygningerne er tegnet af [[Kay Fisker]] og [[Aage Rafn]] i en pittoresk [[nyklassicisme]]. De er alle bevaret, og undtagen Åløse er de alle [[Bygningsfredning|fredet]].
<gallery>
Fil:ChristianshøjTrinbræt.JPG|Christianshøj: Almindingsvej 40
Fil:ÅløseStation.jpg|Åløse: Åløsevej 4
Fil:ØstermarieStation.jpg|Østermarie: Godthåbsvej 59
Line 160 ⟶ 169:
<gallery>
Fil:Gudhjembanen23Rømersminde.jpg|Banesti gennem Almindingen
Fil:Gudhjembanen25ChristianshøjTrinbræt.jpg|
Fil:Gudhjembanen32TrehøjevejIglemose.jpg|Fra Trehøjevej til Iglemose i Almindingen
Fil:Gudhjembanen54BroKobbeå.jpg|Jernbanebro over Kobbeå lige ovenfor vandfaldet
Line 177 ⟶ 186:
== Eksterne kilder/henvisninger ==
* Ann Vibeke Knudsen: ''DBJ – Historien om Jernbanerne på Bornholm''. Bornholms Museum 2007.
* [http://www.signalposten.dk/download/SP_1968_6.pdf Signalposten 1968/6, s. 130-162]
== Se også ==
| |||