Staffeldt: Forskelle mellem versioner

Ældre kilder anfører, at slægten v. Staffeldt skal have været bosiddende i Nassau og ved Rhinen, men det må anses for ganske givet, at den familie v. Staffeldt, der forekommer omkring den samme tid de nævnte steder, ikke kan have noget til fælles med den her behandlede slægt v. Staffeldt fra landet Stargard, og det af den grund, at de 2 slægter førte vidt forskellige våben.

'''10. maj 1274''' d.d. Stargard bekræfter Hertug Barnim I. af Pommern et forlig mellem ridder Jakob von Staffeldt og klostret Kolbatz om landsbyerne Wartenberg og Hokendorf. Familien v. S.Staffeldt var i strid med klostret om grænserne om disse godser. Det kom til åbne stridigheder, og biskoppen af Kammin lyste Jakob v.S. Staffeldt i band. Da greb Hertug Barnim ind til gunst for sin lensmand hvilket førte til et forlig l0. Maj 1274 i Stargard. Klostret gjorde det klogeste, det kunde i et saadant tilfælde - det købte de to landsbyer. Jakob v. S. havde 12. Maj 1274 solgt Wartenberg, som var hans Ejendom, for 223 Mark Sølv, forfaldne i 5 rater inden 25. Juli 1275. Klostret stillede 8 borgere for summens rette betaling, og biskoppen ophævede den lyste band. Hökendorf var overdraget Jakob v. S. som Len af hertugen af Pommern (Pomm. Urkundenbuch II,990). Efter Baltische Studien, alte Folge, Bd. 13, 154, 157, hørte familien von Staffeldt til den gruppe af markiske adelsfamilier, som på den tid udvandrede til Neumark, men som alle senere forsvandt derfra.. Endvidere fremgår heraf, at Jacob v. S. for sig og som formynder for sin afdøde broder Johans sønner frafaldt ethvert krav. For at sikre forliget og navnlig, fordi man ikke vidste, om Johan v. S.'s børn ved myndighedsalderen vilde anerkende forliget, borgede 3 af Jacob v. S.’s venner for forligets overholdelse, hvorefter hertugen overdrog godset til kirken, dog uden de rettigheder, som lenet Hökendorf havde. Endnu 1296 levede familien v. S. i Neumark, hvor den sad på godset Grobe (Baltische Studien, neue Folge, Bind 33, 186; Haag, Zur Geschichte der Stadt Pasewalk).

'''1682-1708''' nævnes Joakim Zabel von Staffeldt ligeledes som ”pfandgesessen” til Götebend (Meckl. Regesten). Derefter er godset Gotebend gået helt ud af familiens varetægt. Antagelig har formueforholdene efterhånden forringet sig således, at panthaverne har over¬tagetovertaget derest pant. Det ses da også, at Joakim Lewin von Behr og Martin von Hahn 1708 lader sig indføre som ejere af Götebend.

== Stamtavle (gående til Yngre danske linje)==

3. [[Otto Diderich v. Staffeldt|Otto Diderich von Staffeldt]], født 7. feb. 1762 i København, var page hos Enkedronning Juliane Marie, 1782 Akademiet i Sorø, 1. jan. 1784 hof-junker, 24. feb. 1790 kammerjunker, vandt 1793 universitetets guldmedaille for besvarelsen af en udsat æstetisk prisopgave, blev 30. sep. l808 amtmand i Gismar, 15. marts 1810 amtmand over Travendal, Reinfeld og Rethwisch amter i Holsten, 18. nov. 1808 kammerherre, død 29. dec. 1828 paa Travendal, gift l0. marts 1802 med Engelke (Angelique) Juliane Wigantine von Holten, født 14. marts 1777, død l0. april 1865 i Slesvig by, datter af oberst Christian Ludvig von Holten og Frederikke Sophie de Klaumann. Børn, se syttende slægtled I.

4. Christian Magnus v. Staffeldt, født 11. april 1763, død 28. sep. 1815, Major, gift 1792 med sit søskendebarn baronesse Johanne Frederikke von Brockdorff. Børn, se syttende slægt¬ledslægtled II.

12. Bernhard Ditlev v. Staffeldt, født 23. dec. 1753, formentlig paa Zipke i Svensk-Pommern, efter andre kilder født 11. feb. 1752, kom i sit 3. år til København, blev 1. jan. 1767 page hos enkedronning Sophie Magdalene, 10. juli 1770 hofjunker, 22. aug. 1771 sekondløjtnant ved Nordenfjeldske Infanteri-Regiment i Christiania, 10. Juni 1773 forsat til Livgarden til Fods i København, 31. okt. 1774 Kammerjunker, 7. marts 1776 naturaliseret som dansk adelsmand, 1. jan. 1781 karakt. premierløjtnant, 20. feb. 1782 virkl. premierløjtnant, 18. sep. s. å. karakt. kaptajn, 18. feb. 1785 stabskaptajn, 2. dec. 1787 chef for Kongsvingerske lette Infanteri-Kompagni, der 19. sep. 1788 indlemmedes i Norske Jægerkorps, 4. okt. 1788 karakt. major, deltog i toget mod Sverige og i affæren ved Wellandbro 25. sep. og ved Kvistrum 26. sep. s. å., 31. dec. 1789 kommandør for Norske Jægerkorps, chef for nævnte korps fra 9. sep. l803 til 31. dec. 1817, oprettede den første norske underofficersskole, hvortil planen blev approberet 26. nov. 1791, fra 1792 optog skolens elever militære kort langs den svenske Grænse, hvilke kort verificeredes af Staffeldt personlig og var til megen nytte under krigene i 1808 og 1814, blev 28. okt. 1793 kammerherre, 30. sep. 1790 oberstløjtnant, dæmpede s. å. urolighederne i Skien, underviste skiløberbataillonerne og det røråsiske Bjergjægerkorps i jægertjenesten, var 1801 interimskommandant paa Kongsvinger, blev 29. juli 1803 oberst, udsendtes 1807 i militær mission til Altona, ordnede landværnet i Sjælland og erholdt 18. dec. s. å. regimentschefgage som anerkendelse for sine udmærkede tjenester, 30. Jan. 1808 generalmajor, havde 25. april s. å. en glimrende affære ved Tvangen Passet og en ved Flisen selv, hvor den svenske oberst Gahn efter en skarp fægtning blev fanget med sit korps, angreb 19. Maj s. å. skanserne ved Lier og drev i oktbr. s. å. fjenden over grænsen, blev 28. jan. 1809 kommandør af Dbg., var i 1811 vicekommandant i Frederikstad, 28. januar 1812 S. K. af Dbg., 27. januar 1814 højstkommanderende general søndenfjelds, 22. maj s. å. generalløjtnant, blev 23. juni 1815 sat under tiltale for misligholdt krigsførsel, men blev ved Overkrigskommissionen af 15. marts 1816 enstemmig frifundet, men ved højesteretsdom af 17. dec. s. å. dømt fra livet med 7 af 13 stemmer, hvilken dom ved kgl. resolution af 3. feb. 1817 blev formildet til fæstningsarrest; ved en ny kgl. resolution af 17. maj s. å. fik han tilladelse til at bo paa sin ejendom "Rolighed", idet han beholdt sin charge og sin gage, død 7. Jan. 1818 paa førnævnte ejendom i Hedrum. Han "besad et lyst hoved, et skarpt blik, megen dygtighed og energi, han var en ærens mand, der var miskendt af sin samtid, men hædret af efterslægten", gift 18. okt. 1797 med Karen Birgitte Herfordt, døbt på Moss 3. l0. 1777, død i Christiania 4. maj l860, datter af købmand Peder Colbjørnsen Herfordt og Margrethe Elisabeth Gude. Børn se syttende slægtled V.

3. Johannes Ernst v. Staffeldt, født 1. april 1806, blev 27. okt. 1828 kammerjunker, var l829-30 sekondløjtnant ved 2. Jyske Infan¬teriregimentInfanteriregiment i København, 1831-42 premierløjtnant ved samme regi¬mentregiment, 1843-45 kaptajn ved 15. Infanteribataillon i Rendsborg, 1846 kaptajn ved 4. Infanteribataillon i København, 1848 ved 14. Infanteribataillon i Rendsborg, men gik ved oprørets udbrud over til Insurgenteme, hvor han blev major og brigadechef, faldt 6. Juli 1849 i Slaget ved Fredericia. Pålidelige meddelelser fra hans samtidige går alle ud på, at det var hans tysksindede hustru, som overtalte ham til at tage dette skæbnesvangre skridt, hvilket han senere bitterligt fortrød. Da han efter slaget vilde flygte over Bandsfjord, opfordrede en af hans egne tidligere underoffi¬cererunderofficerer, løjtnant Jæger, ham til at overgive sig og skød ham, da han svarede nej. Gift med Jacobine von Fischer-Benzon, datter af branddirektør i Segeberg, Major Jacob Ludvig von Fischer-Benzon til Skærsø og Margrethe Emilie Danielsen. Datter, se attende slægt¬ledslægtled III.

2. Juliane Ernestine v. Staffeldt, født 15. dec. 1797, blev indskre¬vetindskrevet i Vemmetofte Kloster.16)

4. [[Adolph Wilhelm Schack v. Staffeldt| (Schack von Staffeldt]]), født 28. marts 1769 i Garz paa Rügen, blev 29. juli 1778 optaget paa Landkadetakademiet i København som kost- eller reformé-kadet, 20. maj 1785 korporal, 24. feb. 1786 kommandersergent, 8. dec. s. å. fændrik ved Arveprins Frederiks Regiment, rejste i sep. 1791 til Göttingen, hvor han i 2 1/2 år studerede lovkyndighed og arkæologi etc., og efter derpå at have opholdt sig et par år i Kbhvn, begav han sig 1795 på en længere udenlandsrejse gennem Tyskland, Italien, Schweiz, Frankrig, Holland, kom i sep. 1800 tilbage til København, blev 13. juni 1801 ekstraordinær assessor i Økonomi- og Kommercekollegiet, 30. dec. s. å. kammerjunker, 7. Maj 1802 afsked som premierløjtnant, i okt. 1807 interimistisk og 21. april 1808 fast ansat opvartende kammerjunker hos dronning Marie Sophie Frederikke, 15. marts 1810 amtmand i Cismar, 8. juli s. å. kammerherre, 1813 amtmand over Gottorp amt, fra 2. Marts 1814 til 21. april 1824 tillige overdirektør for byen Slesvig, 16. maj 1824 r. af dbg., død l6. dec. l826 i Byen Slesvig. Ugift. Han var en betydelig Digter.