Aleksandr Nevskij: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 46 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q174044
m småret
Linje 1:
[[File:Alexander Nevsky, Russian School 19th-20th century.jpg|thumb|Alexander Nevskij]]
'''Sankt Aleksander Nevskij''' ({{lang-ru|Алекса́ндр Яросла́вич Не́вский}} på [[Russisk sprog({{Lit|russisk]]; transkription: ''Aleksandr Jaroslavitsj Nevskij''}}) ([[30. maj]] [[1220]]-[[14. november]] [[1263]]) var storfyrste af [[Novgorod]] og [[Vladimir (by)|Vladimir]] i en af de vanskeligste tider i [[Ruslands historie]]. Han fremstilles ofte som en frontskikkelse i middelalderens Rusland, og er kendt for at have ledet store militære sejre over invaderende [[Tyskland|tyske]] hære og [[Den Gyldne Horde]]. Han var far til grundlæggeren af [[Storfyrstendømmet Moskva]], [[Daniel af Moskva]].
 
== Store sejre ==
 
Aleksander blev født i [[Pereslavl-Zalesskij]] som fjerde søn af fyrst [[Jaroslav Vsevolodovitsj]], og så ikke ud til at ville komme på tronen. I [[1236]] blev Aleksander alligevel valgt af novgoroderne til at væresom fyrste og deres militære leder. Han største opgave blev da at forvare de nordvestlige dele af Vladimir mod [[Sverige|svenskerne]] og tyskerne.
 
Efter, at den svenske hær var trængt frem til det sted, hvor floderne [[Izjora]] og [[Neva]] mødtes, den [[15. juli]] [[1240]], angreb Aleksander med sin lille hær, og vandt slaget. Dette slag kaldes i eftertiden [[Slaget ved Neva]], og på grund af hans militære triumf, fik den 19-årige Aleksander tilnavnet ''Nevskij'', som betyder ''fra Neva''. Denne sejr kom blot et år efter den katastrofale, mongolske invasion af [[Gardarige|Kievriget]] og styrkede Aleksanders politiske magt, men samtidigt forværrede den også hans forhold til [[bojar]]erne. Han måtte snart forlade Novgorod og leve i eksil på grund af denne konflikt.
Linje 14:
== Politiker ==
 
Efter den livlandske invasion fortsatte Aleksander at styrke Novgorods position i nordvest. Han sørgede også for at sende diplomater til [[Norge]], og som et resultat af dette blev indgået den første fredsaftale mellem Rusland og Norge i [[1251]]. Aleksander lededeledte sin hær til [[Finland]] og dermed mod svenskerne, som havde prøvet at adskille [[Rusland]] og [[Østersøen]] i [[1256]].
 
Aleksander utmærkedeudmærkede sig ved at være en langsynet politiker. Han afslog ethvert forslag fra Rom om, at han måtte erklære krig mod [[Den Gyldne Horde]], fordi han forstod, hvor meningsløs en krig mod [[tatarer]]ne var i en tid, dahvor tatarerne stod i en så stærk position.
 
== Litteratur ==