Frederik Christopher de Cicignon: Forskelle mellem versioner

Han var en søn af [[generalmajor]] [[Johan Caspar de Cicignon]]. Han stod [[1691]] som [[Kaptajn (militær)|kaptajn]] ved det Søndenfjeldske gevorbne Dragonregiment og avancerede [[1694]] til [[major]] ved samme. Året efter blev han [[Adjudant|generaladjudant]]. [[1696]] blev han [[oberstløjtnant]] ved Vesterlenske Regiment; [[1703]] fik han som [[oberst]] kommandoen over et gevorbent regiment. Med dette tog han en hæderlig del i [[Den Store Nordiske Krig]], da den norske hær endelig [[1711]] begyndte at optræde aktivt ved under Woldemar Løvendal at rykke ind i [[Sverige]].

Cicignon, der [[1710]] var blevet [[brigader]], fik under fremrykningen i august kommandoen over det korps, som på [[galej]]flotillen roede frem langs kysten for at tage fjenden i ryggen i [[Uddevalla]], men forsøget mislykkedes, mest på grund af det stormende vejr. Den norske hær tog derefter ikke virksom del i kampen, før nogle regimenter, hvoriblandt Cicignons, i februar [[1713]] i hast blev indskibet til [[Fladstrand]] og på vogne ført til [[Fredericia]] for at forstærke hæren, da Magnus Stenbock rykkede op igennem [[Hertugdømmerne]]. De kom nu til at deltage i [[Tønning]]s belejring, og Cicignon, som i juni måned blev generalmajor, hørte til de officerer, som undertegnede Stenbocks kapitulation.

I de rolige tider havde han interesseret sig en del for [[bjergværksdrift]] og tjente især [[1708]] en del penge som medlem af det [[interessentskab]], der til [[Frederik 4.|kongen]] solgte [[Semsdal Kobberværk]], hvor man mente at finde [[guld]]. Han blev gift [[1697]] med Karen Hausmann, en datter af general [[Caspar Herman Hausmann]] og [[Karen Toller]]. Hun var født 11. februar 1682 og døde i april 1744.