|
'''Eugenik''' er arvehygiejne; men bliver desværre ofte og misvisende også kaldt [[racehygiejne]].
'''Eugenik''' er i den [[biologisk]]e [[videnskab]] et begreb som har til formål at kortlægge [[arvemassen]] (arvelige [[sygdom]]me, genetiske defekter osv.) og på dette grundlag at forbedre en [[befolkning]]s samlede [[arvemasse]], ved forskellige foranstaltninger, herunder at begrænse og fremme børneavl for forskellige grupper.
'''Eugenikken''' introduceredes af den engelske forsker Sir [[Francis Galton]] (1822 - 1911). '''Eugenikken''' kan deles i to forskellige undergrupper: Negativ '''eugenik''' og positiv '''eugenik'''.
Den negative '''eugenik''' går ud på at begrænse børneavl, således at arvemæssige defekter og sygdomme undgåes, hvorimod den positive '''eugenik''' ggår ud på at fremme børneavl hod mennesker med gode eller positive arvelige egenskaber.
'''Eugenik''' eksisterer allerede i et vist omfang i [[Danmark]]. F.eks i straffelovens paragraf 210, der forbyder [[incest]] og i ægteskabslovgivningen, der forbyder nære familiemedlemmer at blive gift med hinanden. Nogle mener også at socialpolitikken og børnepolitikken er '''eugenisk''' idet nogle grupper har større fordel af økonomisk støtte til børn end andre grupper, og at de grupper der har størst økonomisk fordel føder flest børn. Om dette er er '''eugenik''' er stærkt omdiskuteret.
Blandt kendte danskere der var tidlige fortalere for racehygiejne findes bl.a. forfatterinden og kvindesagsforkæmperen [[Thit Jensen]] ([[1876]]-[[1957]]). I romanen ''Storken'' fra [[1929]] skriver hun:
: ''"Ogsaa Samfundet nærer den barnlige Tro, naar man tager Barnet fra Sumpen, straks kan de faa et Menneske ud af det, de regner ikke med at Tyvens Sæd i Allemandspigens Skød er formet, supernegativt, før det blev født."''
Begrebet '''eugenik''' har siden [[1933]] haft en ubehagelig klang. I racepolitikken, der var en vigtig del af den [[nazisme|nazistiske]] [[ideologi]] lå et ønske om "forædling" af det tyske folk. Dette skulle ske ved eugenik, der konkret betød at man [[sterilisering|steriliserede]], [[kastration|kastrerede]] eller dræbte mennesker, der var uønskede - herunder [[handicap]]pede, [[homoseksuel]]le, [[jøde]]r og [[sigøjner]]e.
Begrebet er på vej ind i brug igen, dels som et argument for [[genmanipulation]] i den menneskelige [[arvemasse]], dels som et argument for at modvirke arvemassens forringelse ved bl.a. økonomisk foranstaltninger. Det sidste argumenterer bl.a. [[Helmuth Nyborg]] for (dansk professor ved [[Århus Universitet]]).
| 