Eugenik: Forskelle mellem versioner

Eugenikken som ideologi var opnåede stor popularitet på verdenspland i første halvdel af det tyvende århundrede, og det kom til at lægge til grund for lovgivning der fratog mennesker med uønskede arvetræk deres borgerrettigheder for eksempel ved at forbyde ægteskab og seksuelt samkvem imellem mennesker fra forskellige [[Race (klassifikation af mennesker)*racer]], eller ved at tvangssterilisere mennesker med uønskede arvetræk så som psykiske sygdomme og mental udviklingshæmning, og i nogle tilfælde som i Tyskland i 1930erne og 1940erne ved at udrydde de mennesker da ansås som bærere af uønsket arvemateriale. Eugenik praktiseredes i Danmark fra 1929 til 19561967, da tvangssterilisering blev forbudt ved lov.<ref> Koch, Lene. 1996. Racehygiejne i Danmark 1920-56. København: Gyldendal.</ref><ref>http://www.ugeskriftet.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl2043/l_s/34800.htm</ref> Efter anden verdenskrig mistede eugenikken sin tiltrækning og ophørte med at eksistere som politisk ideologi i det meste af verden. I dag, hvor liberal humanisme er grundlaget for lovgivning i de fleste vestlige lande, anses det for at være et personligt valg for enkelte individer om de vil videreføre deres gener eller ej, og arvehygiejne begrænser sig til at formidle fosterdiagnostik og oplysning om arvelige sygdomme, og ved sørge for adgang til prævention.<ref>http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biologi_generelt/Begreber_m.m./eugenik</ref> <ref>Birgit Kirkebæk, ”Racehygiejnens fødsel” i Gén-vejen: biologien før og nu, Det Etiske Råd,