René Descartes: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Duina (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
Duina (diskussion | bidrag) |
||
Linje 33:
Han fremsatte sin filosofi i sit værk Metafysiske meditationer. Descartes brugte den klassiske skeptiscismes argumenter til at frembringen en [[metodisk tvivl]]. Via forskellige klassiske argumenter, især kritik af sanserne, såede han tvivl om alt, selv eksistensen af omverdenen uden for sit [[ego]] (jeg) (se [[Solipsisme]]): "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os."<ref>Descartes, René (1996): "Metafysiske meditationer", i Dalsgård-Hansen, Poul (red.): "Descartes - De store tænkere", Munksgaard, s. 134.</ref>
Herefter finder Descartes sit grundlag for den sikre viden, nemlig den sikre viden om, at vi selv eksisterer. Selv om vi tvivler om alt, må vi tro på at der er en der tvivler, og dette er således sikker. Dette udtrykkes i det kendte slagord ''Cogito, ergo sum'' (''Principia Philosophiae'', første del, § 7), der betyder ''Jeg tænker, altså er jeg''. Derefter kan eksistensen af Gud og omverdenen bevises ''[[a posteriori]],'' dvs. ud fra erfaringen alene. Descartes var således grundlægger af den klassiske [[rationalist|
=== Gudsbeviset ===
| |||