Peder Madsen (biskop): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag) m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidata på d:q5971481 |
|||
Linje 14:
Madsen har i sit embede ikke blot skaffet sig og bevaret et såre anset navn som lærer i de ham overdragne fag, men han har tillige udøvet en vidtrækkende indflydelse på de teologiske studerende gennem det personlige forhold, hvori han forstod at stille sig til dem, og der er mange præster i vort land, som med taknemmelighed mindes, hvad de skylder hans indsigtsfulde råd og venlige bistand. Gennem en lang årrække har han med stor gæstfrihed modtaget de studerende i sit hus til regelmæssige aftensammenkomster, hvor teologiske og kirkelige emner sættes under forhandling.
Ved
Ved Universitetets Sekularfest 1879 tog Madsen den theologiske Doktorgrad for en Afhandling om «De kristnes aandelige Præstedømme». Han har senere i Tilslutning hertil udgivet «Det kirkelige Embede, en dogmatisk Undersøgelse» (1890) og «Embedet og Menighedens Samvirken i det kirkelige Arbejde» (1894). I disse Skrifter har han med videnskabelig Grundighed og Klarhed og tillige med fuldt Hensyn til Kirkelivets Krav hævdet de ægte lutherske Grundsætninger, som ville give baade Embedet og Menigheden, hvad der tilkommer hver af dem. På andet område har han i «Bornholmerne eller den saakaldte lutherske Missionsforening» (1886) forsvaret de samme Grundsætninger, ligesom han også fastholdt sin Overensstemmelse med dem i det lille Skrift «Om det foreslaaede Tillæg til vor Gudstjeneste» (1887).
Et exegetisk Værk af fremragende Betydning har han ydet i sin fortolkning af [[Johannes' Åbenbaring]] (1887; 2. Udg. 1896). Endnu skal nævnes hans Andel i Bogen «Om den gammeltestamentlige Kritik, en Forhandling mellem P. Madsen, J. H. Monrad og V. Hoff» (1895); han har her godtgjort, at hans konservative Stade ingenlunde har formindsket hans Evne til at vurdere den nyere Theologis historiske arbejde med den hellige Skrift. Indholdet af denne bog er et smukt Exempel paa, hvorledes en Strid paa aandelige Enemærker skal udkæmpes. Paa de angreb, han fra anden side har været udsat for i Anledning af sine Udtalelser om Bibelkritikken, gav han paa Bethesdamødet i Okt. 1896 et Svar, der fandt almindelig forstaaelse og tilslutning.
[[16. september]] [[1881]] ægtede han Charlotte Storck (13. maj 1842 – 7. august 1917), datter af sognepræst til [[Sæby Sogn (Kalundborg Kommune)|Sæby]] og [[Gershøj Sogn]]e Joh. Fred. S. Hun arvede [[1892]] [[hovedgård]]en [[Vedbygaard]] i [[Holbæk Amt]], som dermed kom i hendes mands besiddelse indtil hans død, hvorefter hun ejede gården indtil 1917. [[1909]] blev han [[Sjællands biskop]]. Han døde i 1911. Han var [[Dannebrogordenen|Kommandør af 1. grad af Dannebrog]] og [[Dannebrogsmand]].
== Kilder ==
| |||