Vilhelm Schousboe: Forskelle mellem versioner

[[1864]] blev han [[cand.theol.]], [[1868]] [[kateket]] og skoleinspektør i [[Viborg]], [[1875]] [[residerende kapellan]] ved [[Garnisons Kirke]] i [[København]] og [[1879]] [[sognepræst]] sammesteds. Derfra kaldedes han [[1888]] til [[biskop]] ved [[Aalborg Stift]]. I [[1870'erne]] havde han gentagne gange været lejrpræst i [[Hald Ege|Hald]]. Schousboe var en meget virksom mand med praktisk greb. Som teolog og som pennens mand var han ikke noget særlig betydeligt, men i det praktiske kirkeliv gjorde han i alle måder fyldest. Uden just at være [[taler]] forstod han både at fremsætte evangeliets ord jævnt og gribende og kalde kirkefolket frem til arbejde. I kirkelig henseende var han udpræget [[højkirkelig]]. I København virkede han bland andet for [[Københavns Indre Mission|den indre mission]] og især for arbejdet bland ungdommen, og i Aalborg gav han stødet til opførelsen af [[Vor Frelsers Kirke (Aalborg)|Vor Frelsers Kirke]] og et [[menighedshjem]]. Han har skrevet ''Syv Prædikener fra Lejren ved, Hald'' (1875), ''Foredrag over [[de ti Bud]]'' (1885), ''Om vore Dages kristelige Foreninger for unge Mænd'' (1886), en [[postil]] (1887-88) og forskellige mindre arbejder.