Lammefjorden: Forskelle mellem versioner

Lammefjorden fremtræder i dag som et fladt stykke land. Det mest markante stræk er vejen fra [[Gislinge]] til [[Fårevejle]]: Lang, lige og flad. Helt flad er den dog ikke, da den først går over et par af de øer, der lå i fjorden før tørlægningen.

 

I [[1873]] oprettedes »Aktieselskabet til Lammefjordens Tørlægning«. Arbejdet med tørlægningen begyndte [[1874]] med opførelsen af en ca 2260 meter lang dæmning mellem Avdebo og Langholms Nebbe, der aflukkede et vandareal paa ca 55 km².

Udpumpningen begyndte den [[18. januar]] [[1875]] og da vandet begyndte at trække sig tilbage gik man i gang med at grave kanaler. Lammefjorden fik to kanalsystemer: Landkanalen som løber rundt om fjorden ved hav-niveau (dvs. langs den gamle kyststrækning) og som derfor kan løbe direkte ud i havet enten mod øst til Lammefjord uden for dæmningen, eller mod vest ud i [[Sejerøbugten]].

Der pumpes stadig for at komme af med regnoverskuddet. Vandmængden varierer meget med regnmængen, men i gennemsnit pumpes der 16 millioner m³ om året. 1 mm regn på fjorden svarer rundt regnet til 60.000 m³ vand i afvandingskanalen.

 

En ting var at bygge dæmningen og kanalerne, en anden ting var at gøre landet til landbrugsland. Et hårdt slid, men gevinsten var en meget frugtbar jord. Efterhånden som vandet trak sig tilbage, flyttede "pionererne" med og opførte små primitive bosættelser. Området var i det hele taget præget af at være nyt og ukendt land: Ingen vidste hvad der kunne gro eller, for den sags skyld, om dæmningen kunne holde ved stormflod.

 

 

Også jernbanen blev etableret hen over fjorden, og i [[1899]] kunne [[Odsherreds Jernbane]] åbne sin strækning fra [[Holbæk]] til [[Nykøbing Sjælland]], som krydsede ind over til [[Fårevejle Stationsby]] som blev nyanlagt på en af de gamle øer.

 

== Kilder ==