Mensjevik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Helsned (diskussion | bidrag) |
Helsned (diskussion | bidrag) |
||
Linje 16:
==Ideologiske forskelle mellem de bolsjevikkiske og mensjevikkiske marxister==
Ventresocialister og maxistisk funderede mensjevikkere var, som professor Vladimir N. Brovkin beskriver det, af den opfattelse at det bolsjevikkerne etablerede ikke havde det mindste at gøre med det [[Marx]] og [[Engels]] beskrev som
Mensjevik lederen [[Julius Martov]] var som marxist tilhænger af teorien om behovet for et proletariatets diktatur (flertals diktatur) i den overgangsperiode der skulle bane vejen for et nyt samfund. Det var ikke det der skilte ham fra hans mangeårige ven og samarbejdspartner [[Vladimir Lenin]]. Det der skilte var Lenins og senere Trotskijs revision af begrebet i retning af afvisning af demokrati og hvad han og andre marxister så som en omskriving betydningen i retning af antidemokratisk og elitært "mindretals diktatur". Det "bolsjevikkiske regime", understregede marxisten Pavel Borisovich Axelrod i et brev til mensjeviklederen Martov i april 1921, er "ikke et propletariatets diktatur, men et diktatur ''over'' proletariatet (og landarbejderne)".<ref>Asher, Abraham: ''The Mensheviks in the Russian Revolution'', p.133.</ref> "Lenins og hans gruppes opførsel siden den første kongres i London og den splittelse de har påført partiet...(var) symptomatisk for en begyndende jakobinsk tendens og en småborgerlig form for revolutionisme." Axelrod anklagede Lenin for "Bonapatisme" og "demagogi" og sagde at "Lenins indre betydning og sukses” siden dengang, repræsenter en frygtelig "parodi" på "jakobinismen inden for det russiske socialdemokratiske parti. En parodi der grunder sig på ”herostatisme” (hensynsløs forfølgelse af et mål uanset omkostningerne) og den umoralitet der er resultatet af en ''Übermensch'' (overmenneske)
Martov var fuldkommen enig, hans og de øvrige russiske venstresocialisters udlægning var netop ovenstående hentet fra Marx og Engels selv. Det var 'proletariatets store flertals som i en periode herskede uden at tage hensyn til interesserne hos et lille isoleret borgerligt kapitalistisk mindretal.<ref>Getzler: Martov, side 221.</ref> Ideen om et enkelt revolutionært partis diktatur på proletariatets vegne. Et diktatur over såvel proletaratet som alle andre partier og strømninger afviste Martov som en ide der ville føre til despoti .<ref>Getzler: Martov, page 220; Luxemburg, Rosa: ''Die russische Revolution. Eine kritische Würdigung'', Berlin 1920 side 109 (''Gesammelte Werke'', Vol IV, side 359) Dietz Verlag Berlin 1983.</ref> Dette i øvrigt helt i lighed med [[Rosa Luxemburg]] i hendes kritik af Lenin og Trotskij i 1918 hvor hun bl.a. skrev anklagede dem for at indføre "et diktatur ledet af en håndfuld politikere....et diktatorship i den borgerlige forstand et Jacobinsk styre." Et mindretals diktatur var nemlig i peroden før oktober revolutionen altid i teorietiske marxistisk forstand af forstå som lig med definitionen på et borgerligt diktatur.
Mensjevikkerne afviste bolsjevikkernes påstande om, at de med oktober revolutionen havde skabt et
Som Martovs biografør Israel Getzler formulerede det, så burde formålet med
Men konfronteret med et opmarch af "hvide" rektionære styrker var mensjevikkerne stadig fast besluttet på fortsat at kæmpe for revolutionen: "Uanset vores kritik af bolsjevikkernes politik og regering, og selv i lyset af de forfølgelser og den vold vi er blevet udsat for fra deres hænder, bør revolutionens fjender vide at når det gælder forsvaret for revolutionen så stå vores parti skulder ved skulder med den regering. For i forsvaret for revolutionen kæmper vi ikke for den ene eller den anden regering eller politiske gruppering, men for vort eget kød og blod og for arbejdernes almene interesser", sagde Martov i en tale til de delagerewd ved den syvende all-russiske sovjetkongres i november 1919.<ref>Asher op.cit. p.118.</ref>
==Litteratur==
|