Mensjevik: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 26:
Som Martovs biografør Israel Getzler formulerede det, så burde formålet med "partiet" i mensjevikkernes øjne være den at fungere som et "klasse parti" hvis opgave det er, "at inddrage og repræsentere de arbejdende masser og ikke bare udnytte samme for det formål at lave revolution", styret af og i længden kun til fordel for en "elite".<ref>Getzler: Martov side 220.</ref> "I realiteten, konkluderede Axelrod i sin tale til den internationale socialistkongres i Bern i 1919, "har proletariatet ''ikke'' herredømmet i det bolsjevikkiske Rusland", proletariatet er tjener og ikke herre og dets bolsjevikkiske herrer og deres pretorianske garde undertrykker og nedtramper dets rettigheder på en hidtil uset måde. Det bolsjevikkiske regime er i virkeligheden præsist det modsatte af et proletariatets diktatur".<ref>Asher op.cit. p.129</ref>
 
Men i 1919 og konfronteret med et opmarch af "hvide" rektionærereaktionære styrker, varforblev mensjevikkerne stadig fast besluttet på fortsat at kæmpe for revolutionen: "Uanset vores kritik af bolsjevikkernes politik og regering, og selv i lyset af de forfølgelser og den vold vi er blevet udsat for fra deres hænder, bør revolutionens fjender vide at når det gælder forsvaret for revolutionen så stå vores parti skulder ved skulder med den regering. For i forsvaret for revolutionen kæmper vi ikke for den ene eller den anden regering eller politiske gruppering, men for vort eget kød og blod og for arbejdernes almene interesser", sagdeerklærede Martov således i en tale til de delagerewddelegerede ved den syvende all-russiske sovjetkongres i november 1919.<ref>Asher op.cit. p.118.</ref>
 
==Litteratur==