Mensjevik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Helsned (diskussion | bidrag) |
Helsned (diskussion | bidrag) →Ideologiske forskelle mellem de bolsjevikkiske og mensjevikkiske marxister: styrkelse af teksten ~~~~ |
||
Linje 18:
Ventresocialister og maxistisk funderede mensjevikkere var, som professor Vladimir N. Brovkin beskriver det, af den opfattelse at det bolsjevikkerne etablerede ikke havde det mindste at gøre med det [[Marx]] og [[Engels]] beskrev som "[[proletariatets diktatur]]". De henviste typisk til Engels efterskrift til til Marx "Borgerkrigen i Frankrig" hvor han beskriver "proletariatets diktatur" som slet og ret arbejderklassens anvendelse af [[flertalsdiktatur]] i en overgangsperiode. Marx beskriver således 'pariserkommunen' som et flertalsdiktatur hvorunder der er "almindelig valgret" og hvor de 'ansvarlige' repræsentater for arbejderklassen var "til enhver tid afsættelige."<ref>Marx of Engels Udvalgte Skrifter, Forlaget Tiden 1973, bind I, side 480.</ref>
Martov var fuldkommen enig, hans og de øvrige russiske venstresocialisters udlægning var netop ovenstående hentet fra Marx og Engels selv. Det var 'proletariatets store flertals som i en periode herskede uden at tage hensyn til interesserne hos et lille isoleret borgerligt kapitalistisk mindretal.'<ref>Getzler: Martov, side 221.</ref> Ideen om et enkelt revolutionært partis diktatur på proletariatets vegne. Et diktatur over såvel proletaratet som alle andre partier og strømninger afviste Martov som en ide der ville føre til despoti .<ref>Getzler: Martov, page 220; Luxemburg, Rosa: ''Die russische Revolution. Eine kritische Würdigung'', Berlin 1920 side 109 (''Gesammelte Werke'', Vol IV, side 359) Dietz Verlag Berlin 1983.</ref> Dette i øvrigt helt i lighed med [[Rosa Luxemburg]] i hendes kritik af Lenin og Trotskij i 1918 hvor hun bl.a. skrev anklagede dem for at indføre "et diktatur ledet af en håndfuld politikere....et diktatorship i den borgerlige forstand et Jacobinsk styre." Et mindretals diktatur var nemlig i peroden før oktober revolutionen altid i teorietiske marxistisk forstand af forstå som lig med definitionen på et borgerligt diktatur.
Mensjevikkerne afviste bolsjevikkernes påstande om, at de med oktober revolutionen havde skabt et "proletariatets diktatur" i Marx ånd og tanke. Martov og mange andre marxister var at bolsjevikkerne istedet for et 'proletariatets diktatur' havde skabt en ny form for borgerligt (=mindretals) diktatur. Et elitært ét-parti diktatur som sigtede imod den totale destruktion af ethvert politisk alternativ, borgerligt såvel som venstreorienteret og socialistisk. Et diktatur også over arbejderklassen, signaleret ikke mindst med undertrykkelsen af "[[Kronstadt-opstanden]]", de samtidige nedkæmpelse af strejker og frie fagforninger, og dermed undertrykkelsen af enhver form for arbejderklasse modstand og enhver mulighed for arbejderklassen i retning af venstreorienterede og socialistiske alternativer til bolsjevik-partiets diktatur.<ref>se Brovkin, Vladimir N. ''The Mensheviks After October: Socialist Opposition and the Rise of the Bolshevik Dictatorship'' "The Mensheviks' Political Comeback: The Elections to the Provincial City Soviets in Spring 1918," ''Russian Review,'' vol. 42, no. 1 (Jan. 1983), pp. 1-50.</ref>
Linje 26:
Som Martovs biografør Israel Getzler formulerede det, så burde formålet med "partiet" i mensjevikkernes øjne være den at fungere som et "klasse parti" hvis opgave det er, "at inddrage og repræsentere de arbejdende masser og ikke bare udnytte samme for det formål at lave revolution", styret af og i længden kun til fordel for en "elite".<ref>Getzler: Martov side 220.</ref> "I realiteten, konkluderede Axelrod i sin tale til den internationale socialistkongres i Bern i 1919, "har proletariatet ''ikke'' herredømmet i det bolsjevikkiske Rusland", proletariatet er tjener og ikke herre og dets bolsjevikkiske herrer og deres pretorianske garde undertrykker og nedtramper dets rettigheder på en hidtil uset måde. Det bolsjevikkiske regime er i virkeligheden præsist det modsatte af et proletariatets diktatur".<ref>Asher op.cit. p.129</ref>
Mensjevikkerne var imod Ruslands deltagelse i første verdenskrig, en krig de opfattede som en krig styret af ønsker om at bevare eller skabe imperier og derfor drevet af imperialistiske ønsker og interesser. Det var de eurpæiske socialister og de socialistiske partiers opgave at overbevise arbejderklassen om at de skulle nægte at delatage i en krig rettet mod deres brødre i andre lande. Skuffelsen var vderfor stor da det store tyske socialdemokrati svigtede og stemte for krigsbevillingerne. Fra da af arbejde man for en afslutning på krigen og en fjernelse af de regeringer der havde startet samme.
Men i 1919 og konfronteret med et opmarch af "hvide" reaktionære styrker, forblev mensjevikkerne stadig fast besluttet på at kæmpe for revolutionen: "Uanset vores kritik af bolsjevikkernes politik og regering, og selv i lyset af de forfølgelser og den vold vi er blevet udsat for fra deres hænder, bør revolutionens fjender vide at når det gælder forsvaret for revolutionen så stå vores parti skulder ved skulder med den regering. For i forsvaret for revolutionen kæmper vi ikke for den ene eller den anden regering eller politiske gruppering, men for vort eget kød og blod og for arbejdernes almene interesser", erklærede Martov således i en tale til de delegerede ved den syvende all-russiske sovjetkongres i november 1919.<ref>Asher op.cit. p.118.</ref>▼
Det store flertal af mensjevikker var derfor også stærkt kritisk over for Kerensky regeringens politik efter Februar revolutionen i 1917, men arbejdede på en demokratiske omstyrtelse af samme via almene valg til en ny Duma som forventeligt ville få et socialistisk og socialrevolutionært flertal. Man anså derfor bolsjevikkernes magtovertagelse i oktober 1917 som et kup vendt imod en demokratisk udvikling. Bolsjevikkerne opløste regeringen med magt og satte sig tungt på rådstyret (sovjetterne) og styrede fra et meget tidligt tidspunkt mod et partidiktatur i proletariatets navn. Det ville blive et mindratalsdiktatur og netop derfor ville bolsjevikkerne kun kunne regere med "blod og jern" hed det i en mensjevikkisk resolution fra november 1917. Ved at afskære enhver mulighed for demokrati, forudsåg mensjevikkerne at bolsjevikkernes regeringdannelse "uafværgeligt ville føre til den værste form for diktatur, en minoritetsregering der i tiltagende grad holdes oppe med bajonetter til undertrykkelse af folkets frie vilje, idet man end ikke selv tror på at man kan opfylde sine egne løfter om fred, brød og frihed."<ref>Mensjevik erklæring vedtaget på et møde i Moskva den 7. november 1917 (Haimson, Leopold H.: The Mensheviks: from the Revolution of 1917 to the second World War, p.4.)</ref>
▲Alligevel valgte de fleste mensjevikker at blive og arbejde for en demokratisering af bolsjevikstyret der åbnede op for vedtagelse af en demokratisk konstitution, pluralisme og frie valg. Rusland var i mensjevikkernes såvel som bolsjevikkernes egne øjne for tilbagestående til at indførelse af socialisme var en mulighed. Men hvor bolsjevikkerne ønskede at fastholde regeringesmagten om nødvendigt med terror og undertrykkelse, alt imedens man ventede på en socialistisk revololution i
==Litteratur==
| |||