Københavns forsvarsanlæg: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 28:
'''Københavns [[kommandant]]''' er en [[officer]] fra [[Hæren]], der er den øverste ansvarlige for [[København]]s forsvar. I enkelte perioder har byen også haft en '''[[guvernør]]''' som øverstkommanderende.
 
[[2. juni]] [[1657]] oprettede [[Frederik 3.|Frederik III]] Københavns Kommandantskab, senere med betegnelsen Kommandanten i København (med graden [[generalmajor]]). Fra [[1. marts]] [[1973]] bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregionens chef ([[oberst]]). I [[1985]] blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionschefens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra [[1. juli]] [[2001]] blev embedet bestridt af chefen for [[Hærens Officersskole]], men allerede [[1. september]] [[2006]] overført til chefen for [[Den Kongelige Livgarde]].<ref>[http://forsvaret.dk/HOK/Nyt og PresseNyt_og_Presse/udgivelser/historie/Documents/haerens_maerkedage.pdf Hærens mærkedage], s. 29 (PDF).</ref>
 
I tidsrummet [[1687]]-[[1714]] var fæstningen København og [[Citadellet Frederikshavn]] forenede under én kommandant, og der var da ansat en vicekommandant i Citadellet, ligesom der indtil 1725 var i selve fæstningen. Vicekommandanterne var i København: [[Steen Andersen Bille (officer)|Steen Andersen Bille]] 1676-1698, Lucas Uetersen 1698-1701, Johan Jacob Hirschnack 1701-1709, Andreas Franck 1709-1723, [[Hans Philip Pretorius]] 1724-1725, og i Citadellet: Anton Pfeiffer 1685-1692, Johan Jacob Hirschnack 1695-1701, Andreas Franck 1701-1709 og Jørgen Christopher von Klenow 1709-1714.<ref>''[[Personalhistorisk Tidsskrift]]'', 3. række, 1. bind (1892), s. 90. [http://books.google.dk/books?id=kB5JAAAAMAAJ Online]</ref>