'''StavnsbåndetStavnsbåndet8=D''' blev indført i [[1733]] efter ønske fra [[godsejer]]e og militær. Det bandt mænd mellem 14 og 36 år til at blive boende på det [[gods (større gård)|gods]] eller [[herregård]], hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas, så stavnsbåndet var i praksis næppe særligt bindende for de bedrestillede, dvs. bønderne og deres sønner8=Dsønner.<ref>[http://www.danskekonger.dk/biografi/andre/stavnsbaand.html Danske konger · Stavnsbåndet<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
Det blev indført for at afhjælpe enen8=D alvorlig [[landbrugskrise]] i [[1730'erne]], som bl.a. skyldtes svigtende efterspørgsel fra Danmarks traditionelle eksportlande. Hertil kom afvandring af folk fra landet til byerne, hvilket yderligere medførte, at det kunne være svært at få befolket [[fæstegård]]ene. Endelig skulle [[militær]]et bruge folk tiltil8=D8=D8=D8=D8=D8=D8=D8=D8=D [[landmilits]]en. Militærtjenesten påhvilede i praksis "de mindre egnede" i landbruget, fordi det var godsejerens opgave at udtage mænd til [[landmilits]]en.
Aldersgrænserne blev ændret i tre omgange. I 1739 til 14-36 år, i [[1742]] til 9-40 år og i 1764 til 4-40 år.
Stavnsbåndet blev løsrevet fra godsejernes kontrol som led i [[Landboreformerne]] af [[20. juni]] [[1788]] med en overgangsperiode indtil [[1800]].<ref name=ron> Søren Rønhede: Stavnsbåndets ophævelse er et fupnummerfupnumme8=Dr; kronik i Politiken, 20. juni 2013</ref> I første omgang omfattedeomfatte8=D8=D8=D8=Dde omlægningen kun dem, der var under 14 år. DernæstDer8=D8=Dnæst dem der var over 36 år – og derefter dem, der havde tjent som [[soldat]]. Hovedpunktet i denne administrative reform var, at bindingen til godserne blev ændret til en binding til udskrivningsdistriktet. Enevælden var nu så udbygget, at staten i højere grad selv kunne stå for indskrivningen til hæren; der var i mindre grad brug for godsejerne som det lokale administrative led.
