Mensjevik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Helsned (diskussion | bidrag) →Ideologiske forskelle mellem de bolsjevikkiske og mensjevikkiske marxister: styrkelse af teksten ~~~~ |
m Bot: Tilføjer beskrivelse til eksterne links, se FAQ; kosmetiske ændringer |
||
Linje 1:
[[
'''Mensjevik''' (af russisk: меньшинство "men'shinstvo" eller "minoritet") kaldtes de [[russisk]]e [[socialdemokrat]]er og [[marxistisk]] orienterede [[socialister]], som af forskellige mere eller mindre tilfældige grunde udgjore et stort mindretal ved en afstemning under det alrussiske socialdemokratiske [[arbejderparti]]s anden kongres i [[Brussel]] i [[Belgien]] i juli og august [[1903]].
== Eliteparti eller masseparti ==
Afstemningen handlede om partiets struktur og organisering. Et snævert flertal, fra da af kaldt [[bolsjevik]]kerne (af "bol'shinstvo" eller "majoritet"), fulgte Vladimir [[Lenin]]s ønske om at omdanne partiet til en elitær organistion med en stram centralistisk stuktur ledet af en lille gruppe dedikerede revolutionære. Mindretallet derimod fulgte [[Julius Martov]]s ønsker om skabelse af et [[demokrati]]sk marxistisk funderet masseparti efter tysk forbillede. Ingen af de to grupper udgjorde nogen konsistent majoritet eller minoritet under afstemningerne på denne kongres, faktisk opnåede Lenin et flertal væsentligst fordi den jødisk-nationale fraktion (kaldet "[[Bund]]", [[jiddisch]] og [[tysk]] for "forbund") og enkelte andre udvandrede fra kongressen i protest, men fra da af forblev det russiske socialdemokrati delt i væsentligst disse to af hinanden uafhængige grupper.
== Forlig i 1904 ==
På det formelle plan forligedes de to store fraktioner ved det al-russiske socialdemokratiske arbejderparties fjerde kongres i 1904, hvor mensjevikkerne opretholdt et gennemgående flertal i alle afstemninger (omend Martovs
== Februar og oktober 1917 ==
Begge fraktioner støttede oprettelsen af en provisorisk [[liberal]] regering i februar [[1917]] og både før og efter [[oktoberrevolutionen]] i 1917 kæmpede mensjevikkerne vedblivende for oprettelsen af en demokratisk socialistisk stat, med [[pluralisme]], [[pressefrihed]] og fri meningsdannelse. I modsætning til bolsjevikkerne, var mensjevikkerne dedikerede demokrater. Den socialistiske samfund var kun en mulighed for højtudviklede industrisamfund, den skulle funderes i en magtovertagelse af et flertal i arbejderklassen og efter en overgang sigte mod et samfund der i en eller anden form byggede på pluralisme og demokratiske principper. Begge fraktioner var dog enige om at [[Rusland]] var tilbagestående og endnu ikke modent til [[socialisme]].
De to fraktioner i det russiske socialdemokrati var endnu engang blevet officielt genforenet på en kongres i 1912. Men i realiteten fortsatte fraktionerne uafhængigt af hinanden. Men efter oktoberrevolutionen i 1917 og under borgerkrigen kæmpede de fleste mensjevikker på den røde side mod de hvide styrker. Men bolsjevikkerne havde da længe fungeret som et selvstændigt parti og formaliserede dette med oprettelsen i [[1918]] af 'Det russiske kommunistparti (bolsjevikkerne)', i [[1922]] omdøbt til [[Sovjetunionens kommunistiske parti]], eller bare SUKP.
Mensjevikpartiet, derimod, blev sammen med alle andre partier forbudt efter nedkæmpelsen af [[Kronstadt-opstanden]] i marts 1921. Kommunistpartiet havde fra da af oprettet en ét-parti stat i proletariatets navn og mensjevikkerne stod overfor valget mellem at konvertere til kommunistpartiet, at gå i [[landflygtighed]], eller risikere arrestation, [[fængsel]] med mulig [[henrettelse]] eller deportionen til arbejdslejre. Adskillige mensjevikker meldte sig af forskellige grunde ind i kommunistpartiet, men de fleste ledende mensjevikker, herunder også venstresocialdemokraten og marxisten [[Julius Martov] valgte landflygtigheden.
== Ideologiske forskelle mellem de bolsjevikkiske og mensjevikkiske marxister ==
Ventresocialister og maxistisk funderede mensjevikkere var, som professor Vladimir N. Brovkin beskriver det, af den opfattelse at det bolsjevikkerne etablerede ikke havde det mindste at gøre med det [[Marx]] og [[Engels]] beskrev som "[[proletariatets diktatur]]". De henviste typisk til
Mensjeviklederen [[Julius Martov]] var som marxist tilhænger af teorien om behovet for et proletariatets diktatur (flertals diktatur) i den overgangsperiode der skulle bane vejen for et nyt samfund. Det var ikke det der skilte ham fra hans mangeårige ven og samarbejdspartner [[Vladimir Lenin]]. Det der skilte var Lenins og senere Trotskijs revision af begrebet i retning af afvisning af demokrati og hvad han og andre marxister så som en omskriving betydningen i retning af antidemokratisk og elitært "mindretals diktatur". Det "bolsjevikkiske regime", understregede marxisten Pavel Borisovich Axelrod i et brev til mensjeviklederen Martov i april 1921, er "ikke et propletariatets diktatur, men et diktatur ''over'' proletariatet (og landarbejderne)".<ref>Asher, Abraham: ''The Mensheviks in the Russian Revolution'', p.133.</ref> "Lenins og hans gruppes opførsel siden den første kongres i London og den splittelse de har påført partiet...(var) symptomatisk for en begyndende jakobinsk tendens og en småborgerlig form for revolutionisme." Axelrod anklagede Lenin for "Bonapatisme" og "demagogi" og sagde at "Lenins indre betydning og sukses” siden dengang, repræsenter en frygtelig "parodi" på "jakobinismen inden for det russiske socialdemokratiske parti. En parodi der grunder sig på ”herostatisme” (hensynsløs forfølgelse af et mål uanset omkostningerne) og den umoralitet der er resultatet af en ''Übermensch'' (overmenneske) tænkning"<ref>Asher op.cit. p.131</ref>, skrev Axelrod videre.
Linje 22:
Martov var fuldkommen enig, hans og de øvrige russiske venstresocialisters udlægning var netop ovenstående hentet fra Marx og Engels selv. Det var 'proletariatets store flertals som i en periode herskede uden at tage hensyn til interesserne hos et lille isoleret borgerligt kapitalistisk mindretal.'<ref>Getzler: Martov, side 221.</ref> Ideen om et enkelt revolutionært partis diktatur på proletariatets vegne. Et diktatur over såvel proletaratet som alle andre partier og strømninger afviste Martov som en ide der ville føre til despoti .<ref>Getzler: Martov, page 220; Luxemburg, Rosa: ''Die russische Revolution. Eine kritische Würdigung'', Berlin 1920 side 109 (''Gesammelte Werke'', Vol IV, side 359) Dietz Verlag Berlin 1983.</ref> Dette i øvrigt helt i lighed med [[Rosa Luxemburg]] i hendes kritik af Lenin og Trotskij i 1918 hvor hun bl.a. skrev anklagede dem for at indføre "et diktatur ledet af en håndfuld politikere....et diktatorship i den borgerlige forstand et Jacobinsk styre." Et mindretals diktatur var nemlig i peroden før oktober revolutionen altid i teorietiske marxistisk forstand af forstå som lig med definitionen på et borgerligt diktatur.
Mensjevikkerne afviste bolsjevikkernes påstande om, at de med oktober revolutionen havde skabt et "proletariatets diktatur" i Marx ånd og tanke. Martov og mange andre marxister var
Som Martovs biografør Israel Getzler formulerede det, så burde formålet med "partiet" i mensjevikkernes øjne være den at fungere som et "klasse parti" hvis opgave det er, "at inddrage og repræsentere de arbejdende masser og ikke bare udnytte samme for det formål at lave revolution", styret af og i længden kun til fordel for en "elite".<ref>Getzler: Martov side 220.</ref> "I realiteten, konkluderede Axelrod i sin tale til den internationale socialistkongres i Bern i 1919, "har proletariatet ''ikke'' herredømmet i det bolsjevikkiske Rusland", proletariatet er tjener og ikke herre og dets bolsjevikkiske herrer og deres pretorianske garde undertrykker og nedtramper dets rettigheder på en hidtil uset måde. Det bolsjevikkiske regime er i virkeligheden præsist det modsatte af et proletariatets diktatur".<ref>Asher op.cit. p.129</ref>
Mensjevikkerne var imod Ruslands deltagelse i første verdenskrig, en krig de opfattede som en krig styret af ønsker om at bevare eller skabe imperier og derfor drevet af
Det store flertal af mensjevikker var derfor også stærkt kritisk over for Kerensky regeringens politik efter Februar revolutionen i 1917, men arbejdede på en demokratiske omstyrtelse af samme via almene valg til en ny Duma som forventeligt ville få et socialistisk og socialrevolutionært flertal. Man anså derfor bolsjevikkernes magtovertagelse i oktober 1917 som et kup vendt imod en demokratisk udvikling. Bolsjevikkerne opløste regeringen med magt og satte sig tungt på rådstyret (sovjetterne) og styrede fra et meget tidligt tidspunkt mod et partidiktatur i proletariatets navn. Det ville blive et mindratalsdiktatur og netop derfor ville bolsjevikkerne kun kunne regere med "blod og jern" hed det i en mensjevikkisk resolution fra november 1917. Ved at afskære enhver mulighed for demokrati, forudsåg mensjevikkerne at bolsjevikkernes regeringdannelse "uafværgeligt ville føre til den værste form for diktatur, en minoritetsregering der i tiltagende grad holdes oppe med bajonetter til undertrykkelse af folkets frie vilje, idet man end ikke selv tror på at man kan opfylde sine egne løfter om fred, brød og frihed."<ref>Mensjevik erklæring vedtaget på et møde i Moskva den 7. november 1917 (Haimson, Leopold H.: The Mensheviks: from the Revolution of 1917 to the second World War, p.4.)</ref>
Alligevel valgte de fleste mensjevikker at blive og arbejde for en demokratisering af bolsjevikstyret der åbnede op for vedtagelse af en demokratisk konstitution, pluralisme og frie valg. Rusland var i mensjevikkernes såvel som bolsjevikkernes egne øjne for tilbagestående til at indførelse af socialisme var en mulighed. Men hvor bolsjevikkerne ønskede at fastholde regeringesmagten om nødvendigt med terror og undertrykkelse, alt imedens man ventede på en socialistisk revololution i de store eurpæiske industrilande, arebejdede mensjevikkerne for et demkratiske Rusland og en folkevalgt regering der byggede på arbejder og bønder. Mensjevikkerne accepterede bolsjevikregeringens Best-Litovsk aftale med Tyskland, hvormed Rusland trak sig ensidigt ud af krigen, modvilligt og under voldsom protester (en modvilje der også deltes langt ind i bolsjevikkernes rækker). Da man så i 1919 konfronteredes med et opmarch af "hvide" reaktionære styrker, forblev mensjevikkerne stadig fast besluttet på at kæmpe for revolutionen og en demokrtisk udvikling af samme med en erklæring der sagde at: "Uanset vores kritik af bolsjevikkernes politik og regering, og selv i lyset af de forfølgelser og den vold vi er blevet udsat for fra deres hænder, bør revolutionens fjender vide at når det gælder forsvaret for revolutionen så står vores parti skulder ved skulder med den regering. For i forsvaret for revolutionen kæmper vi ikke for den ene eller den anden regering eller politiske gruppering, men for vort eget kød og blod og for arbejdernes almene interesser", erklærede Martov således i en tale til de delegerede ved den syvende all-russiske sovjetkongres i november 1919.<ref>Asher op.cit. p.118.</ref>
== Litteratur ==
* Ascher, Abraham (ed.): ''The Mensheviks in the Russian Revolution'' (Documents of revolution), Ithaca, NY: Cornell University Press, 1976.
* Basil, John D., ''The Mensheviks in the Revolution of 1917.'' Columbus, OH: Slavica Publishers, 1983.
Linje 45:
* Liebich, André: ''From the Other Shore: Russian Social Democracy after 1921.'' Cambridge, MA: Harvard University Press, 1997.
== Tråde ==
Martov om 'Staten og den Socialistiske Revolution' [http://www.whatnextjournal.co.uk/Pages/Theory/Martov.html]
Linje 53:
* [[reformisme]]
* [[Marxisme]]
== Noter ==
{{reflist}}
{{Revolutionerne}}
|