Content deleted Content added
Mere information om varmtvandsbeholdere
Linje 36:
 
::Roger over. Jeg pusler lidt med det. Mvh [[Bruger:Flatbeard|Flatbeard]] ([[Brugerdiskussion:Flatbeard|diskussion]]) 18. sep 2013, 20:34 (CEST)
 
:::Jeg har et udkast, men det kræver at jeg ombryder hele siden. Problemet er at en "varmtvandsbehoder" pr. definition er en beholder til opvarmning af koldt drikkevand til varmt vand.
:::Siden omtaler disse såvel som akkumulatortanke, buffertanke og beholdere der slet ikke er fyldt med vand; man gemmer ikke varme i en varmtvandsbeholder, man opvarmer alene drikkevand. Varme-gemmeri sker i en buffertank, som ligner en varmtvandsbeholder, men som er teknisk noget helt andet (kræver sin egen wiki-side). Dertil bruges begreber som ikke er forbundne med konceptet "varmtvandsbeholder", såsom beholdere klassificeret efter deres opvarmningsemne. En varmtvandsbeholder er en varmtvandsbeholder, uanset om den har en ekstra spiral for solvarme eller ej.
:::Der nævnes at beholdere kan have flere forskellige varmetilslutninger så man kan variere produktionen, men dette var kun en ide man syslede kort med før det blev opgivet af bakteriologiske grunde. Ligeledes omtales en stratificeret beholder, men det er ikke et begreb der bruges i praksis; man taler alene om lagdeling, og lagdelingen består kun af tre lag - top, midt og bund. En god beholder har et meget lille midterlag og et meget roligt bundlag, og så placerer man brugsvandscirkulations-studsen oppe midt i toplaget så det hele ikke hvirvler for meget rundt derinde.
:::Varmekildestrategi er ikke noget som har direkte med beholderen at gøre; beholderen er i denne sammenhæng passiv. Man kan i dimensioneringen af sin varmekilde indlægge en prioritering af det varme brugsvand, det lægger bygningen ikke mærke til - men beholderen er den samme uanset styringsstrategien. I øvrigt er det også faktuelt forkert at varmekilder hver for sig skal kunne gå på ødrift. Det er der intet krav om nogen steder, og en beslutningsdygtig microcontroller (et forældet begreb i øvrigt) er ikke nødvendig. Man kan godt styre den slags ved semi-autonome ventiler eller ved visse anlægstyper ligefrem ved simple termiske og hydrauliske ventiler kombineret med en pumpe med indbygget temperaturstyring.
:::Til gengæld skal man kende tappeprogrammet for beholderen for at dimensionere den korrekt, dvs., man skal vide hvor meget vand der skal bruges, og hvornår på døgnet det bruges. Dertil står det direkte i artiklen selv at strategien er "utestet".
:::Kilderne anfører bl.a. Frauenhofer-instituttet, hvilket er en dårlig ide. Frauenhofer ved ikke i sig selv noget om det de tester, de laver bare de laboratorietests man beder dem om, og deres troværdighed er således nem at anfægte. Eksempelvis har jeg en testrapport fra Frauenhofer om støj i afløbsrør, som viser at støjudviklingen i en bestemt situation er -1 dB. Det vil sige at rørene opsuger støj fra omgivelserne når der løber vand igennem dem, hvilket selvsagt er noget vrøvl.
:::Dertil er der flere af kilderne som baserer sig på hvad folk selv har flikket sammen forskellige steder, mens der ikke refereres til autoriseret litteratur, såsom vandnormen, tekniske ståbier eller SBI-anvisninger. Stenovne.dk's beholder er et udokumenteret produkt jeg som fagmand aldrig ville anbefale, og varmtvandfrasolen er en lille leverandør som sælger til entusiaster som med pusleri kan få hvad som helst til at fungere; men det er ikke særlig fagligt, det de foretager sig. Invest-tools anbefaler at sætte beholderen i et rum hvor konen tørrer tøj, men enhver fagmand ved at der sker kondensation på bunden af en beholder (fordi det kolde vand kommer ind der), og jo fugtigere der er, jo mere vådt bliver gulvet under beholderen, og jo mere ruster den. Hvis man isolerer bunden bliver isoleringen bare våd, og så holder den længere på vandet. Så man dimensionerer en beholder således at dens interne varme lige er nok til at holde bunden kondensfri. I øvrigt er hans system lavet efter sydtyske forhold, hvor solskin er noget helt andet end i Danmark.
:::Datanet eller busser har intet at gøre med varmtvandsbeholdere i sig selv. Man styrer en varmtvandsbeholder ved at detektere temperaturen i den, og lukke af for varmekilden når den nødvendige temperatur er opnået. Dette kan gøres ved en termisk ventil, ved en simpel lokal styring eller ved et bygnings-automations-anlæg (se artiklen "Bygningsautomatik"). I øvrigt er listen ufuldkommen og u-opdateret; CAN, LIN, OneNet og RS232 bruges ikke i bygninger. I hvert fald ikke til varmeanlæg - måske bortset fra nogle proprietære produkter jeg ikke kender til.
 
:::Når vi nu er ved det, så mangler artiklen information om beholdersikkerhed, om kalk og kalkhåndtering, om eksplosionsfare ved større beholdere når de tømmes, og efter min mening skader lidt information om materialer heller ikke, fordi materialeteknikken i en beholder har en del at sige for holdbarheden.
:::Så beder du om online kilder ... hm, det er sværere. Det skal jo helst ikke være fabriks-information, men det meste faglitteratur om beholdere skal man købe (se ovenfor). Dem må man jo gerne bruge som wiki-kilder, men det gør det jo lidt svært for dig at kigge mig i kortene. Jeg mener der i en sådan artikel primært bør være danske kilder, fordi reglerne varierer fra land til land, og fordi beholdere nødvendigvis må være forskellige afhængigt af klimaet, folks vaner og deres måde at bruge energi på. Det der virker i Frankrig gør muligvis folk syge i Danmark, og vice versa.
 
:::Jeg håber ikke jeg har tromlet dig fuldstændig ... lad mig vide hvad du mener om ovenstående. :)
 
==Can you help with the VisualEditor rollout?==
Hi there! I am contacting a few active member of this wiki because '''[[Wikipedia:Landsbybrønden/Visual_Editor_is_almost_here!|the new editing interface, VisualEditor]]''', will be activated here next Tuesday, Sep 24th (I helped the Italian Wikipedia when the new software arrived there a few months ago, and in my experience users benefited a lot from having some explanation and help pages ready in their language about that new Edit tab they were seeing!) [[:mw:VisualEditor/TranslationCentral#To_do|Here is]] a sort of "checklist" of major tasks. It is important to know that right now [https://translatewiki.net/w/i.php?title=Special:Translate&group=ext-visualeditor&language=da&filter=%21translated&action=translate only 7 messages] are left to translate for the interface, congratulations! And for translations, you can improve those started at mw.org ([[:mw:Help:VisualEditor/User_guide/da|user guide]] - [[:mw:VisualEditor/Portal/da|portal main page]] - [[:mw:Help:TemplateData/da|TemplateData]]), for a start, or work locally. Your feedback about VE is welcome at [[:mw:VisualEditor/Feedback]]. Thanks for what you will do! --[[Bruger:Elitre (WMF)|Elitre (WMF)]] ([[Brugerdiskussion:Elitre (WMF)|diskussion]]) 21. sep 2013, 08:57 (CEST)