Madame de Pompadour: Forskelle mellem versioner

Hendes moder var gift med François Poisson, der var ansat på et meget anset [[bankier]]firmas kontor; men da hun åbenlyst stod i forhold til en af generalforpagterne af skatterne, [[Charles François Paul Le Normant de Tournehem]], er det ikke usandsynligt, at han er biologisk fader til fru Poissons barn, og han sørgede da også for, at Pompadours fik en fortrinlig uddannelse, så at hun kom i besiddelse af alle de kundskaber og færdigheder, en fuldendt verdensdame måtte råde over;. derimod
Derimod blev hendes moralske opdragelse aldeles forsømt. [[1741]] blev hun gift med generalforpagterens brodersøn, [[Charles-Guillaume Le Normant d'Étiolles]], men hun gik allerede efter at blive Ludvig XV's mætresse. (Den eftertragtede værdighed skal være blevet spået hende, medens hun endnu var barn). Målet var at spille en hovedrolle i den store verden. Omsider lykkedes det hende at tiltrække sig kongens opmærksomhed ved sin skønhed og elegante optræden, og september [[1745]] blev hun udnævnt til markise af Pompadour (en landsby i [[Departement (Frankrig)|departement]] [[Corrèze]] med et slot, som kongen skænkede hende) og indført ved hoffet som officiel mætresse, medens hendes ægteskab med d'Étiolles blev ophævet ifølge [[skilsmisse]]dom. Fra nu af gik, som hun selv har sagt, hendes liv hen i uafbrudt kamp og anstrengelse for at bevare kongens gunst og holde fjender og medbejlere stangen. At det lykkedes hende i 23 år, er et vidnesbyrd om hendes snarrådighed og energi. Først og fremmest måtte hun søge at overvinde den dræbende kedsomhed, der gjorde tilværelsen tung og trykkende for den tidligt sløvede konge, og med en beundringsværdig opfindsomhed og en ikke ringe smag vidste hun da gennem en uafladelig strøm af sindrig vekslende fester og forlystelser at få tiden til at gå for ham. Regningen, der løb op i mange millioner, tog hun intet hensyn til. Også på andre måder gjorde hun sig uundværlig for ham, idet hun, da hun ikke længere selv formåede at fængsle ham, forsynede ham med nye elskerinder; fra [[1756]] ophørte hun at være kongens mætresse og lod sig da udnævne til æresdame hos [[Maria Leszczyńska|dronningen]].