Ernst Stemann: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
{{wikify}}
'''Christian Ludvig (Ludewig) Ernst [[Stemann]]''' ([[14. marts]] [[1802]] i [[Husum (Slesvig)|Husum]] – [[14. marts]] [[1876]] på [[Frederiksberg]]) var en [[Danmark|dansk]] [[retslærd]] og [[genealog]], far til [[Gustav Stemann]].
 
Stemann blev [[cand. jur.]] [[1822]], [[underret]]s[[advokat]] i Husum, [[Dr. jur.]] i [[Kiel]] ved afhandlingen ''De veteris dotis actionum, rei uxoriæ atque ex stipulata, differentiis'' (1826), [[privatdocent]] sammesteds, [[1827]] påny advokat i Husum, [[1836]] konstitueret [[landfoged]] på [[Pellworm]], [[1837]] [[herredsfoged]] og [[kirkeskriver]] i [[Hviding Herred|Hviding]] og [[Nørre Rangstrup Herred]]er, [[1844]] landfoged og præses i [[Stad- og Landret]]ten på [[Ærø]], [[1849]] kommitteret i, [[1850]] fungerende chef for 1. slesvigske departement, [[1852]] direktør for den slesvigske overjustitskommission, samme år til [[1864]] præsident for [[appellationsret]]ten for [[Slesvig]], [[1864]] i nogen tid kongevalgt medlem af rigsrådets landsting.
Stemann blev cand. jur. 1822, Underretsadvokat i Husum, Dr. jur. i Kiel ved Afh. De veteris dotis actionum, rei
 
uxoriæ atque ex stipulata, differentiis (1826), Privatdocent smst., 1827 paany Advokat i
Stemann var en retsindig og loyal embedsmand, højagtet både af danske og tyske. Bortset fra nogle excursioner på [[romerretten]]s område var det navnlig den slesvigske ret, som fængslede hans interesse, og som han gjorde til genstand for sin grundige og samvittighedsfulde forsken. [[1855]] udgav han ''Schleswigs Recht und Gerichtsverfassung im siebenzehnten Jahrhundert'', der efterfulgtes, foruden af forskellige [[afhandlinger]], [[aktstykker]] og lignende, af ''Das Güterrecht der Ehegatten im Gebiete des Jütschen Lovs'' (1857) og ''Geschichte des öffentlichen und Privat-Rechts des Herzogthums Schleswig'' (I—III
Husum, 1836 kst. Landfoged paa Pellworm, 1837 Herredsfoged og Kirkeskriver i Hviding og
1866—67), Arbejderarbejder af stor Vigtighedvigtighed for Studietstudiet af den slesvigske Retshistorie. Som Afløser af J[[retshistorie]].
Nørre Rangstrup Herreder, 1844 Landfoged og Præses i Stad- og Landretten paa Ærø, 1849
 
Kommitteret i, 1850 fung. Chef for 1. slesvigske Dept, 1852 Direktør for den slesvigske
Som Afløser af J. L. A. Kolderup-Rosenvinge’s Retshistorie skrev S. »Den danske Retshistorie indtil Christian V’s
Overjustitskommission, s. A. til 1864 Præsident for Appellationsretten for Slesvig. 1864 i nogen Tid
kongevalgt Medlem af Rigsraadets Landsting. S. var en retsindig og loyal Embedsmand,
højagtet baade af danske og tyske. Bortset fra nogle Excursioner paa Romerrettens Omraade
var det navnlig den slesvigske Ret, som fængslede S.’s Interesse, og som han gjorde til
Genstand for sin grundige og samvittighedsfulde Forsken. 1855 udgav han »Schleswigs Recht
und Gerichtsverfassung im siebenzehnten Jahrhundert«, der efterfulgtes, foruden af forsk.
Afh., Aktstykker o. l., af »Das Güterrecht der Ehegatten im Gebiete des Jütschen Lovs« (1857)
og »Geschichte des öffentlichen und Privat-Rechts des Herzogthums Schleswig« (I—III
1866—67), Arbejder af stor Vigtighed for Studiet af den slesvigske Retshistorie. Som Afløser af J.
L. A. Kolderup-Rosenvinge’s Retshistorie skrev S. »Den danske Retshistorie indtil Christian V’s
Lov« (1871), et Værk, der har hævdet sin Plads, indtil det fik Efterfølgere i Matzens og
Jørgensen’s Fremstillinger; i en Anm. i »Ugeskrift for Retsvæsen« 1869 havde S. hilst den
Line 25 ⟶ 15:
Bidrag til den slesvigske og holstenske Adels Slægtshistorie, der hidtil var fremkomne.
 
Stemann blev Ridder af [[Dannebrogordenen]] 1852, Kommandør 1853, fik Storkorset 1854 og blev [[Dannebrogordenens Hæderstegn|Dannebrogsmand]] 1867. Han blev [[kammerherre]] 1850 og [[gehejmekonferensråd]] 1876. Han er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].
 
Han er begravet på [[Frederiksberg Ældre Kirkegård]].
 
== Kilder ==