Debar: Forskelle mellem versioner

106 bytes fjernet ,  for 16 år siden
m
katfix, typo
m (Gendannelse til seneste version ved Bobby, fjerner ændringer fra 84.164.220.232 (bidrag))
m (katfix, typo)
[[Image: Debar_Lake_in_1996.jpg|thumb|250px|Debar -søen i 1996]]
'''Debar''' (Дебар) er en lille by i den [[Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien|Makedonien]], og ligger 131 km. fra hovedstaden [[Skopje]], 71 km. fra byen [[Gostivar]] og 52 km. fra byen [[Struga]], i en højde af 625 m. over havets overflade. <br>
 
Debar optræderoptrådte for første gang på [[Ptolomeius]]' kort fra dendet [[2. århundrede]] under navnet Deborus. <br>I det [[11. århundrede]] hørte byen ifølge dokumenter af [[Vasilius II]] under Biskoppen af [[Bitola]].
I den [[11. århundrede]], ifølge dokumenter af [[Vasilius II]], tilhører byen under Biskoppen af [[Bitola]]. <br>
I [[1449]] byen falder i tyrkiske hænder og bliver kaldt for Dibri eller Debra. <br>
Fra den [[15. århundrede]] og helt igennem til den [[19. århundrede]] er byen kendt som oprørernes by mod den tyrkiske sultan, og samtidig som stedet hvor mange tyrkiske "Aga" og "Beg" levede her. <br>
På det tidspunkt var byen et vigtig handelscenter da den lå på handelsruten for de mange forretningsmænd som passerede her. <br>
I byens centrum lå Bazaren med mange små forretninger. Byens gader og stræder var smalle som var typisk for de islamiske byer. Mange huse som var bygget i den periode er bevaret til i dag. I denne periode var byen delt i Gorni Debar (Øvre Debar) og Dolni Debar (Nedre Debar). <br>
Den etniske struktur i Debar skiftede i tiden under [[2. Verdenskrig]], som på den tidspunkt var okkuperet af de fascistiske italienere (senere albanere). Mange makedonere som frugtede terroren fra de italienske (senere albanske) besættere (kendt som Šiptar, Balist) forlod byen og bosatte sig i Skopje, hvor de dannede kvarteret Debar Malo (Debar kvarteret). <br>
 
I [[1449]] faldt byen i tyrkiske hænder og blev kaldt for Dibri eller Debra. Fra det [[15. århundrede]] og helt igennem til det [[19. århundrede]] var byen kendt som oprørernes by mod den tyrkiske sultan, og samtidig som stedet, hvor mange tyrkiske "Aga" og "Beg" levede. På det tidspunkt var byen et vigtigt handelscenter, da den lå på handelsruten for de mange forretningsmænd som passerede forbi her. I byens centrum lå bazaren med mange små forretninger. Byens gader og stræder var smalle, som var typisk for de islamiske byer. Mange huse, som var bygget i den periode er bevaret til i dag. I denne periode var byen delt i Gorni Debar (Øvre Debar) og Dolni Debar (Nedre Debar).
I dag lever i hele Debar området omkring 17.000 mennesker af hvilke omkring 10.000 lever i byen. Af disse er 62,5% etniske [[albanere]], 21% [[makedonere]], 13% [[sigøjner]]e mens resten er [[tyrkere]] og andre nationaliteter.
Dannelsen af den kunstige Debarsko Ezero (Debar sø) har gjort området attraktiv for udflugter. <br>
 
Den etniske struktur i Debar skiftede i tiden under [[2. Verdenskrig]], som på dendet tidspunkt var okkuperet af de fascistiske italienere (og senere af albanere). Mange makedonere, som frugtedefrygtede terroren fra de italienske (senere albanske) besættere (kendt som Šiptar, Balist) forlod byen og bosatte sig i Skopje, hvor de dannede kvarteret Debar Malo (Debar -kvarteret). <br>
==Kilde==
Blanding af forskellige makedonske skolebøger samt Wikipedias makedonske side.
 
I dag lever i hele Debar området Debar omkring 17.000 mennesker, af hvilke omkring 10.000 lever i byen. Af disse er 62,5% etniske [[albanere]], 21% [[makedonere]], 13% [[sigøjner]]e mens resten er [[tyrkere]] og andre nationaliteter.
 
Dannelsen af den kunstige Debarsko Ezero (Debar-søen) har gjort området attraktivattraktivt for udflugter. <br>
[[Kategori:Makedonien]]
[[Kategori:Makedonske byer]]
{{Makedonien}}
 
==Kilde==
*Blanding af forskellige makedonske skolebøger samt Wikipedias makedonske side.
 
{{Makedonien}}
 
[[Kategori:MakedonienMakedonske byer]]
 
[[bg:Дебър]]
11.479

redigeringer