Første Vatikankoncil: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 5:
 
Koncilet pågik fra [[8. december]] [[1869]] til [[20. oktober]] [[1870]]. Siden [[Tridentinerkoncilet]] havde Romerkirken ikke indbudt til noget økumenisk koncil, men den [[ultramontan]]e retning i Romerkirken ønskede at styrke [[pave]]ns magt, og [[Pius IX]] var selv ivrig efter at få et koncil sammenkaldt. I [[1868]] udgik indbydelse til et nyt koncilium, og den blev sendt også til de [[protestantisk]]e kirker og den
[[græskkatolskegræsk-ortodokse kirke]]. Disse svarede dog alle nei. Blandt de romersk-katolske var tilslutningen til at begynde med heller ikke stor. De politiske forhold, navnlig for paven selv, var urolige, og koncilets formål var tilmed i indbydelsen angivet i meget ubestemte udtryk.
 
Lidt efter lidt sivede det dog ud, at koncilet fortrinsvis skulde beskæftige sig med definitionen af [[den pavelige ufejlbarhed]], og navnlig efter at flere Münchenerteologer, deriblandt [[Ignaz von Döllinger|Döllinger]], i "Augsburger Allgemeine Zeitung" havde begyndt at sætte ufejlbarheden under debat, vågnede interessen, og det første Vatikanerkoncil åbnedes under stor opmærksomhed fra alle sider. Det talte hele tiden mellem 7 og 800 deltagere, og alle verdensdele var repræsenterede. Over halvdelen af de europæiske medlemmer var [[italien]]ere, og [[Tyskland]] havde kun 19 repræsentanter. Man samledes i [[Peterskirken]]s højre korsarm, hvor lydforholdene imidlertid var meget ugunstige, og forhandlingssproget var [[latin]].
Lidt efter lidt sivede det dog ud, at K. fortrinsvis skulde beskæftige sig med Definitionen
af den pavelige Ufejlbarhed, og navnlig efter at flere Münchenerteologer, deriblandt
[[Ignaz von Döllinger|Döllinger]], i »Augsburger Allgemeine Zeitung« havde begyndt at sætte Ufejlbarheden under Debat,
vaagnede Interessen, og det v. K. aabnedes under stor Opmærksomhed fra alle Sider. Det talte
hele Tiden mellem 7 og 800 Deltagere, og alle Verdensdele var repræsenterede. Over
Halvdelen af de europæiske Medlemmer var Italienere, og Tyskland havde kun 19
Repræsentanter. Man samledes i Peterskirkens højre Korsarm, hvor Lydforholdene imidlertid var
meget ugunstige, og Forhandlingssproget var Latin.
 
Forhandlingerne skulde være strengt hemmelige, men dette kunde dog ikke overholdes.