Friedrich Carl von Savigny: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Fjernede Kategori:Mænd ved hjælp af Hotcat
Linje 3:
'''Friedrich Carl von Savigny''' ([[21. februar]] [[1779]] i [[Frankfurt a. M.]] – [[25. oktober]] [[1861]] i [[Berlin]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[retslærd]] af gammel [[adel]]ig, rig og anset [[Lothringen|lothringsk]] familie, far til [[Karl Friedrich von Savigny]].
 
Savigny, der blev [[student]] [[1795]], studerede i [[Marburg]] under [[Philipp Friedrich Weiss]], i [[Göttingen]] under [[Gustav von Hugo|Hugo]] og [[Ludwig Timotheus Spittler|Spittler]], og var filosofisk påvirket af [[Schelling]]. Efter en [[studierejse]] 1799—1800[[1799]]—[[1800]] blev han [[dr. jur.]] 1800 i Marburg med dissertationen[[dissertation]]en ''De concursu delictorum formali'', Savignys eneste [[strafferet]]lige arbejde, og [[1803]] Prof.[[ekstraordinær]] extraord.[[professor]] i Marburg. Efter studierejser, blandt andet til [[Paris]], blev han [[1808]] Prof.ordentlig ord.professor i [[Landshut]], [[1810]] ved det nystiftede Universit[[Berlins Universitet|universitet i Berlin]], hvor hans imponerende personlighed samlede tilhørere fra alle lande; han udtrådte for øvrigt af fakultetet, så længe hans Modstandermodstander, hegelianeren [[Eduard Gans]] var medlem;. 1842—48[[1842]]—[[1848|48]] Ministervar Savigny [[minister]] i det for ham af kong [[Friedrich Wilhelm IV]] oprettede Ministeriumministerium for [[lovgivning]], hvor hans virksomhed dog ikke afsatte de ventede spor, men i det væsentlige løb ud i sandet.
 
I den tyske retsvidenskabs historie er Savigny derimod [[19. århundrede]]s største juristnavn; hans indflydelse baadebåde som lærer og skribent er overvældende. Allerede i sit ungdomsskrift »''Das Recht d.des Besitzes«'' (1803, 7. Udg.udgave ved A. F. Rudorff, 1865), en af retsvidenskabens berømteste [[monografier]], viste Savigny sig som mester — »hverken Bogensbogens Metodemetoder eller grundprincipper var i øvrigt nynye —, og Savignys Besiddelseslærebesiddelseslære gik sin Sejrsgangsejrsgang gennem hele Europa, heri ogsaaogså indbefattet [[Norden]] [[A.S. Ørsted]], [[Chr. Platou]], [[Fr. Brandt]] —, uanfægtet indtil Jherings[[Jhering]]s Oppositionopposition. Det var Gustav Hugo., der havde indledet den historisk-empiriske Retningretning inden for den tyske Retsvidenskabretsvidenskab; han gjorde Banenbanen fri for »den hist.historiske Skole«skole, men Stiftelsenstiftelsen og Ledelsenledelsen af denne skyldes Savigny.
 
I sit berømte Skrift »''Vom Beruf unsrer Zeit fur Gesetzgebung und Rechtswissenschaft«'' (1814), den historiske Skolesskoles Bibelbibel, formelt en Protestprotest mod [[A. F. J. ThibautsThibaut]]s [[flyveskrift]] »''Ueber die Nothwendigkeit eines allgemeinen burgerlichenbürgerlichen Rechts für Deutschland«'' (1814, 3, Udg. udgave 1840), slog S., overlegent og energisk, til Lyd for de Hovedtanker, der alt mere ell. mindre udprægede var udtalte af Mænd som Montesquieu, Herder og Hugo: Retten som et Produkt af Folkeslagenes hist. Liv, Retten som undergivet Udviklingens Lov og Folkebevidstheden, Folkeaanden — med kendelig Undervurderen af Lovgivningen og de enkelte fremragende Individer — som det egl.egentlig retsskabende. En stor Skareskare Discipledisciple flokkedes om Savigny, en Række fremragende Forskere sluttedel Kreds om ham, [[Jacob Grimm]], [[Georg Friedrich Puchta]], [[Adolf August Friedrich Rudorff]] og mange andre; de betydeligste Lærestole i Tyskland besattes med Tilhængere af den hist. Skole; ogsaa i det preussiske Vid. Akademi var S.s Indflydelse dominerende.
 
Oppositionen mod S. udgik dels fra filos. Side, navnlig fra hegelianerne, uanset hegelianismens Berøringspunkter med Savignys egen Lære, dels fra Germanisternes Lejr og i den nyeste Tid fra den saakaldte friretlige Skole. Med sine Kampfæller [[Carl Friedrich Eichhorn]] og [[J. F. L. Göschen]] grundede Savigny 1815 »Zeitschr. f. gesch. Rechtswissensch.«. Den hist. Skoles Program gennemførte Savigny i sin »Geschichte des Romischen Rechts im Mittelalter« (I-VI, 1815—16, 1822, 1826, 1829, 1831, 2. forøgede og omarbejdede Udg. I—VII, 1834—51), et af den jur. Verdenslitteraturs monumentale Arbejder, der dog vistnok ikke i Betydning når det storartede dogmatiske Værk, hvormed Historikeren Savigny overraskede den videnskabelige Verden, det ufuldendte, paa adskillige Punkter banebrydende og grundlæggende »System des heutigen Romischen Rechts« (I—VIII, 1840—49, med Sag- og Kilderegister af O. L. Heuser 1851), hvortil slutter sig »Das Obligationenreoht als Theil des heutigen Romischen Rechts« (I—II, 1851 og 1853).
Linje 13:
I »Vermischte Schriften« (I—V, 1850) samledes Afhandlinger, Anmeldelser o. 1., som hele S.s Forfatterskab i Modsætning til Hugos skrevet i en Form og Stil, der berettiger til at henregne S. til den tyske Litteraturs første Prosaister. Studiet af S. er i øvrigt ikke afsluttet endnu, og iNutidens Forskning har vei et skarpere Blik for Ensidighederne og det romantiske Drag i den hist. Skoles Læresætninger end S.s Samtid, men at S.s Indsats i Retsvidenskabens Historie har været mægtig og af indgribende Bet., drages ikke i Tvivl af nogen. Ogsaa til Norden strakte S.s Indflydelse sig, af danske Forfattere var saaledes [[P.G. Bang]] en discipel af S., og [[A.W. Scheel]] viser i væsentlige Afsnit af sin Privatret synlig påvirkning af Savigny.
 
En glimrende skildring af Savignys olympiske Personlighed er givet af [[Orla Lehmann]] i »Efterladte Skrifter« (I, Kbhvn 1872, S. 113—17), en Skildring, der i alle Hovedtræk stemmer med de talrige Skildringer, der foreligger fra tysk Side; Savignys lidenskabsløse Ro, Værdighed og Besindighed danner en interessant Modsætning til Feuerbachs Ildaand. Adskillige Lighedspunkter frembyder S. med den aldrende Goethe. S. var gift med en Søster til [[Clemens Brentano]], og hans Svigerinde Bettinas »Goethe's Briefwechsel mit einem Kinde« opruller flere smaa Genrebilleder af hans Liv. Efter Savignys Bortgang oprettede S.-Stiftelsen i Berlin, der bl.a. udgiver det toneangivende »Zeitschrift der S.-Stiftung fur Rechtsgeschichte«, nu delt i 3 Afdelinger, en romanistisk, germanistisk og kanonistisk. Savignyplatz i Berlin er opkaldt efter ham.
 
== Kilder ==
Savignyplatz i Berlin er opkaldt efter ham.
 
* {{runeberg.org|salmonsen|2|20|1053.html Savigny, Friedrich Carl von}}
{{Salmonsens}}
 
{{FD|1779|1861|Savigny, Friedrich Carl von}}
Linje 23:
[[Kategori:Jurister fra Tyskland]]
[[Kategori:Retshistorikere]]
[[Kategori:Ansatte ved Humboldt-Universität zu Berlin]]
[[Kategori:Faglitterære forfattere fra Tyskland]]
[[Kategori:Medlemmer af Videnskabernes Selskab]]
[[Kategori:AnsatteTyskere vedi Humboldt1800-Universität zu Berlintallet]]
[[Kategori:Personer fra Frankfurt am Main]]
{{[[Kategori:Salmonsens}}]]