Wikipedia

Friedrich Carl von Savigny: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 1:
{{wikify}}
[[Fil:Savigny02.jpg|thumb|Friedrich Carl von Savigny.]]
'''Friedrich Carl von Savigny''' ([[21. februar]] [[1779]] i [[Frankfurt a. M.]] – [[25. oktober]] [[1861]] i [[Berlin]]) var en [[Tysk-romerske rige|tysk]] [[retslærd]] af gammel [[adel]]ig, rig og anset [[Lothringen|lothringsk]] familie, far til [[Karl Friedrich von Savigny]].
Line 9 ⟶ 8:
I sit berømte Skrift ''Vom Beruf unsrer Zeit fur Gesetzgebung und Rechtswissenschaft'' (1814), den historiske skoles bibel, formelt en protest mod [[Thibaut]]s [[flyveskrift]] ''Ueber die Nothwendigkeit eines allgemeinen bürgerlichen Rechts für Deutschland'' (1814, 3. udgave 1840), slog Savigny, overlegent og energisk, til lyd for de hovedtanker, der alt mere eller mindre udprægede var udtalte af mænd som [[Montesquieu]], [[Herder]] og Hugo: retten som et produkt af folkeslagenes historiske liv, retten som undergivet udviklingens lov og folkebevidstheden, folkeånden — med kendelig undervurderen af lovgivningen og de enkelte fremragende individer — som det egentlig retsskabende. En stor skare disciple flokkedes om Savigny, en række fremragende forskere sluttedel kreds om ham, [[Jacob Grimm]], [[Georg Friedrich Puchta]], [[Adolf August Friedrich Rudorff]] og mange andre; de betydeligste lærestole i Tyskland besattes med tilhængere af den historiske skole; også i det preussiske videnskabsakademi var Savignys indflydelse dominerende.
 
Oppositionen mod Savigny udgik dels fra filosofisk side, navnlig fra hegelianerne, uanset [[hegelianismenhegelianisme]]sns berøringspunkter med Savignys egen lære, dels fra germanisternes lejr og i den nyeste tid fra den såkaldte friretlige skole. Med sine kampfæller [[Carl Friedrich Eichhorn]] og [[Johann Friedrich Ludwig Göschen]] grundede Savigny [[1815]] "Zeitschrift für geschichtliche Rechtswissenschaft". Den historiske skoles program gennemførte Savigny i sin ''Geschichte des Römischen Rechts im Mittelalter'' (I-VI, 1815—16, 1822, 1826, 1829, 1831, 2. forøgede og omarbejdede udgaven I—VII, 1834—51), et af den juridiske verdenslitteraturs monumentale arbejder, der dog vistnok ikke i betydning når det storartede dogmatiske værk, hvormed historikeren Savigny overraskede den videnskabelige verden, det ufuldendte, på adskillige punkter banebrydende og grundlæggende ''System des heutigen Romischen Rechts'' (I—VIII, 1840—49, med sag- og kilderegister af [[O.L. Heuser]] 1851), hvortil slutter sig ''Das Obligationenreoht als Theil des heutigen Römischen Rechts'' (I—II, 1851 og 1853).
 
I ''Vermischte Schriften'' (I—V, 1850) samledes afhandlinger, anmeldelser og lignende, som hele Savignys forfatterskab i modsætning til Hugos skrevet i en form og stil, der berettiger til at henregne Savigny til den tyske litteraturs første prosaister. Studiet af Savigny er i øvrigt ikke afsluttet endnu, og i nutidens forskning har vel et skarpere blik for ensidighederne og det romantiske drag i den historiske skoles læresætninger end Savignys samtid, men at Savignys indsats i retsvidenskabens historie har været mægtig og af indgribende betydning, drages ikke i tvivl af nogen. Også til [[Norden]] strakte Savignys indflydelse sig, af danske forfattere var således [[P.G. Bang]] en discipel af Savigny, og [[A.W. Scheel]] viser i væsentlige afsnit af sin [[privatret]] synlig påvirkning af Savigny.
 
En glimrende skildring af Savignys olympiske personlighed er givet af [[Orla Lehmann]] i »''Efterladte Skrifter«'' (I, KbhvnKøbenhavn 1872, S.siderne 113—17), en Skildringskildring, der i alle Hovedtrækhovedtræk stemmer med de talrige Skildringerskildringer, der foreligger fra tysk Sideside; Savignys lidenskabsløse Roro, Værdighedværdighed og Besindighedbesindighed danner en interessant Modsætningmodsætning til [[Paul Johann Anselm von Feuerbach|Feuerbachs]] Ildaandildånd. Adskillige Lighedspunkterlighedspunkter frembyder S.Savigny med den aldrende [[Goethe]]. S.Savigny var gift med en Søstersøster til [[Clemens Brentano]], og hans Svigerindesvigerinde [[Bettina von Arnim|Bettinas]] »Goethe's'Goethes Briefwechsel mit einem Kinde«'' opruller flere smaasmå Genrebilledergenrebilleder af hans Livliv. Efter Savignys Bortgangbortgang oprettede S.-StiftelsenSavignystiftelsen i Berlin, der bl.a.blandt andet udgiver det toneangivende »''Zeitschrift der S.Savigny-Stiftung furfür Rechtsgeschichte«'', nu delt i 3 Afdelingerafdelinger, en romanistisk, germanistisk og kanonistisk. Savignyplatz i Berlin er opkaldt efter ham.
 
== Kilder ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Carl_von_Savigny"