Sognekommune: Forskelle mellem versioner

I anden halvdel af 1800-tallet skete en voksende byudvikling dels i form af forstæder i tilknytning til de daværende købstæder, dels i form af nye bymæssige bebyggelser ([[stationsbyer i Danmark|stationsby]]er, [[vejbyer i Danmark|vejby]]er og lignende). Denne udvikling stillede lovgivningsmagten over for spørgsmålet om hvorledes, disse forandrede forhold skulle indarbejdes i lovgivningen. Man havde da to muligheder:

:''enten'' at indlemme forstæder i købstadskommunerne for derved at sikre sammenhørende bebyggelser fælles styrelse,

Begge veje blev taget i brug. Vanskeligheden ved den første fremgangsmåde (fastlagt ved Lov af 17. maj 1873 og i kraft til 1920, hvorefter den afløstes af ''Loven om Indlemmelse i Købstæder af Arealer af Sognekommuner af 28. Juni 1920'')<ref>Dahlgaard, s. 197 og 199</ref> var, at der hver gang skulle en lov til, lige som tidens bestemmelser om samtykke fra de berørte kommunale myndigheder vanskeliggjorde fremgangsmådens anvendelse<ref>fra 1873 til 1919 fandt der indlemmelser sted i 37 købstæder, for adskillige stæders vedkommende flere gange, så at der i alt foretoges 109 indlemmelser i henhold til denne lov, jvf. Dahlgaard, s. 198</ref>. I stedet greb man mere og mere til den anden fremgangsmåde, og skridt for skridt indførtes i ulige dele af lovgivningen hjemmel til at lade bestemmelserne gælde også i sognekommuner.

 

#en del landboanliggender, så som omsorg for hegn og fred,

#vandforsyning,

#affaldsbortskaffelse og almindelig renlighed,

#bygnings- og sundhedsvæsen, og