Forskel mellem versioner af "Ejderen"

33 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
Slesvig/Sønderjylland blev erobret af Preussen og Østrig, ikke af den Tyske Forbund, kun middelbar
m (Bot: Migrerer 29 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q3314)
(Slesvig/Sønderjylland blev erobret af Preussen og Østrig, ikke af den Tyske Forbund, kun middelbar)
 
=== Ejdergrænsen ===
Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 810811 til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det [[Tysk-Romerske Rige]] og senere mellem hertugdømmernedet danske hertugdømme [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og det tyske herutgdømme [[Holsten]], samtfra som1815 til 1864 var Ejderen nordgrænse for det [[Tyske Forbund]].
 
Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], som ikke var en unmiddelbar del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet [[Holsten]], som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejdergrænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk sprog af samme myndighed, det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]]. Selve Ejdergrænsen havde ikke megen praktisk betydning.
 
I 1800-tallets første del kom nationalitet og demokrati på dagsordenen, og nogle kræfter i hertugdømmerne krævede en forening af Slesvig og Holsten under en fælles forfatning og som del af det tyske forbund. Ved indførelsen af [[Rådgivende provinsialstænderforsamlinger|stænderforsamlinger]] i 1831 fik Slesvig og Holsten derimod hver sin stænderforsamling. I de følgende årtier blev det diskuteret om grænsen mellem dansk og tysk skulle gå ved Ejderen eller Kongeåen, dvs. nord eller syd for Slesvig/Sønderjylland, eller om helstaten kunne opretholdes med Slesvig som et overgangsområde.
[[Treårskrigen]] (1848-50) begyndte som en borgerkrig, hvor tysksindede, slesvig-holstenske oprørere satte sig op mod statsmagten, som de mente var styret af den dansk-nationale folkestemning i København. Krigen fik en vis indblanding fra Preussen, men endte med at opstanden blev bekæmpet, og status quo blev opretholdt.
 
Danmark tabte [[krigen i 1864]], og begge hertugdømmer blev erobret af det Tyske Forbund, repræsenteret ved Preussen og [[Østrig]]. I 1866 mistede Ejdergrænsen sin administrative betydning, da de to hertugdømmer blev annekteret som den [[Preussen|preussiske]] provins Slesvig-Holsten. Dog gjaldt [[Jyske Lov]] stadig i Slesvig indtil 1900, hvor den tyske [[Bürgerliches Gesetzbuch]] blev indført. Nogle få bestemmelser i Jyske Lov gælder den dag i dag i Slesvig.
 
Ejderen (og længere østpå Kielerkanalen) markerer i dag grænsen for landsdelen [[Sydslesvig]] (på tysk oftest kaldet ''Landesteil Schleswig'') og dermed grænsen for det [[danske mindretal]]s arbejdsområde.
1.763

redigeringer