Ejderen: Forskelle mellem versioner

Ejderen var det danske riges sydgrænse fra 810811 til 1864, men den præcise definition har været omstridt. Ejderen udgjorde i middelalderen grænsen mellem Danmark og det [[Tysk-Romerske Rige]] og senere mellem hertugdømmernedet danske hertugdømme [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] og det tyske herutgdømme [[Holsten]], samtfra som1815 til 1864 var Ejderen nordgrænse for det [[Tyske Forbund]].

Landskabet [[Sønderjylland]] blev i løbet af middelalderen til hertugdømmet [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], som ikke var en unmiddelbar del af kongeriget, men et hertugdømme og dansk [[len]]. Syd for Ejderen lå hertugdømmet [[Holsten]], som ikke var en del af Danmark, men et tysk len under den danske trone. Under [[helstaten]], hvor Danmark, Slesvig og Holsten (og indtil 1814 Norge) var forenet under samme konge, mistede Ejdergrænsen sin betydning. Slesvig og Holsten blev styret på tysk sprog af samme myndighed, det [[Tyske Kancelli]] (senere Slesvig-Holstenske Kancelli) i København. Af menigmand blev Slesvig ofte ganske enkelt opfattet som en del af Holsten, men hertugdømmerne var ikke formelt slået sammen. Den danske helstat var delt i to toldområder, og toldgrænsen gik ved [[Kongeåen]]. Selve Ejdergrænsen havde ikke megen praktisk betydning.

Danmark tabte [[krigen i 1864]], og begge hertugdømmer blev erobret af det Tyske Forbund, repræsenteret ved Preussen og [[Østrig]]. I 1866 mistede Ejdergrænsen sin administrative betydning, da de to hertugdømmer blev annekteret som den [[Preussen|preussiske]] provins Slesvig-Holsten. Dog gjaldt [[Jyske Lov]] stadig i Slesvig indtil 1900, hvor den tyske [[Bürgerliches Gesetzbuch]] blev indført. Nogle få bestemmelser i Jyske Lov gælder den dag i dag i Slesvig.