Ferdinand Walter: Forskelle mellem versioner

Walter blev [[1818]] [[privatdocent]] i [[Heidelberg]], [[1819]] [[ekstraordinær]], [[1821]] ordentlig [[professor]] i [[Bonns Universitet|Bonn]]. Påvirket [[erkendelse]]steoretisk af [[Thibaut]], [[historisk]] af [[Johannes Müller|Müller]], [[Barthold Georg Niebuhr|Niebuhr]] og [[Johann Jacob Moser|Moser]], udfoldede Walther en frugtbar [[forfatter]]virksomhed både på [[retshistorie]]ns, [[retsfilosofi]]ens og [[romerret]]tens område, ''Corpus juris Germanici antiqui'' (I—III, 1824), ''Deutsche Rechtsgeschichte'' (1853, 2. udgave 1857), ''Juristische Encyclopädie'' (1856), ''Geschichte des Römischen Rechts bis auf Justinian'' (I-II 1840, 3. udgave 1860-61), ''Naturrecht und Politik im Lichte der Gegenwart'' (1863, 2. udgave 1871) foruden en mængde mindre skrifter. Størst betydning havde Walters ''Lehrbuch des Kirchenrechts aller christlichen Confessionen'' (1822, 14. udgave ved [[Hermann Gerlach]] 1871), ligesom mange andre af Walters skrifter er [[oversat]]te til [[Fransk (sprog)|fransk]], [[Italiensk (sprog)|italiensk]] og [[Spansk (sprog)|spansk]]. Walter, der også deltog i det [[politisk]]e liv og optrådte som ikke-juridisk forfatter — ''Das alte [[Wales]]'' (1859) og andre — udgav [[1865]] ''Aus meinem Leben''.