Forskel mellem versioner af "Lars Terpager"

36 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
m (Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q6206238)
''' Lars Terpager''' ([[28. februar]] [[1684]] – [[22. marts]] [[1772]]) var en [[Danmark|dansk]] [[præst]] og [[historiker]].
 
Lars Terpager var søn af præsten [[Peder Terpager]] og blev født i [[Ribe]]. Han blev [[student]] fra [[Ribe Skole]] [[1702]] og fik straks [[Kommunitetet]], i det han blev "Exercitiarius" ved den vældige disputator magister [[Hans Been]]s bord. Året efter kom han ind på [[Borchs Kollegium]] og boede her i 5 år. I sine disputatser ved kollegiet behandlede han emner af den kirkelige og nordiske [[arkæologi]]. [[1706]] tog han [[attestats]]. [[1708]] rejste han udenlands. Over [[Hamburg]], hvor han var gæst hos den berømte dr. [[Johann Albert Fabricius]], drog han til [[Utrecht]] for at studere under [[Hadrian Reland]]. Under hans ophold her blev det ham af daværende professor, stiftsprovst [[Christen Worm]], tilbudt at blive huslærer for [[gehejmeråd]] [[Niels Krag]]s ældste søn. Ved slutningen af 1708 rejste han derfor tilbage til [[København]] og tiltrådte denne plads.
 
3 år opholdt han sig i sin elevs hjem og drog derefter i [[1711]] til udlandet med ham som hans [[hovmester]]. Gennem [[Tyskland]] drog Terpager på ny til Utrecht. Her holdtes på den tid den store [[Freden i Utrecht|Fredskongres]], hvorved der blev lejlighed til at lære adskillige af tidens berømtheder at kende. Fra Utrecht gjordes en afstikker til krigsskuepladsen i [[Brabant]]. Derefter gik rejsen mod slutningen af [[1712]] over Utrecht til [[London]]. Her modtoges budskabet om gehejmeråd Krags død i februar [[1713]]. Opholdet i udlandet blev derved brat afbrudt. I [[Tønning (Slesvig)|Tønning]] fik de hjemvendende lejlighed til at få audiens hos kong [[Frederik 4.]]. Den unge Krag døde imidlertid i København året efter hjemkomsten.
Terpager boede nu i bispegården i København hos sin velynder biskop Christen Worm indtil [[1720]], da hans afdøde elevs moder (søhelten [[Niels Juel]]s datter) kaldte ham til sognepræst i [[Mern]] (ved [[Præstø]]), hvor han derefter virkede i henved 52 år til sin død. Han blev herredsprovst [[1730]], men nedlagde på grund af sin høje alder provsteembedet [[1766]]. Året efter, at han var bleven præst, ægtede han Anna Schytz (født [[13. april]] [[1698]] i [[Hjembæk]], død [[1. august]] [[1746]]), præstedatter fra [[Snesere]].
 
Ved en ulykkelig ildebrand i februar [[1727]] mistede han næsten alt det, han ejede, og hans store, trykte og utrykte, samlinger blev et rov for luerne. Terpager var nemlig en præst af betydelig lærdom og var fra tidlig ungdom en stor elsker af danske oldsager. Både her hjemme og i udlandet havde han beriget sine samlinger. Bl.a.Blandt andet lykkedes det ham i Utrecht at erhverve en stor del håndskrifter henhørende til dansk historie og efterladte af [[Marcus Meibom]].
 
Heldigvis henlå nogle af disse sager hos Terpagers fader i Ribe og undslap således ildebranden i Mern. Det meste af disse sørgelige rester skænkede han til [[Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie]], hvorfor han [[1748]] optoges som medlem i selskabet.
50.811

redigeringer