Forskel mellem versioner af "August Schleicher"

263 bytes tilføjet ,  for 7 år siden
m
m (Tilføjede Kategori:Tyskere i 1800-tallet ved hjælp af Hotcat)
m (Tilføjede Kategori:Ansatte ved Prags Universitet ved hjælp af Hotcat)
'''August Schleicher''' ([[19. februar]] [[1821]] i [[Meiningen]] – [[6. december]] [[1868]] i [[Jena]]) var en [[Tyskland|tysk]] [[sprogforsker]].
 
Han [[studerede]] først i [[Leipzig]] og [[Tübingen]] teologi og ved siden deraf [[filosofi]] og [[orientalske sprog]], men opgav [[1843]] teologien og studerede nu i [[Bonn]] [[klassisk filologi]] og andre sprog. [[1846]] tog han her [[doktorgraden]] og [[Habilitation|habiliterede]] sig samme år som [[docent]] i [[sammenlignende sprogvidenskab]]. Dette blev nu hans egentlige fag, idet han som speciale navnlig dyrkede [[slaviske sprog]]. [[1850]] blev han [[professor]] ved [[Universitetet i Prag]], egentlig i klassisk filologi, men hans fag gik stiltiende over til [[sanskrit]] og sammenlignende sprogvidenskab. [[1852]] foretog han med understøttelse af [[Wien-Akademiet]] en sprogvidenskabelig rejse til [[Litauen]]. Resultatet heraf var hans vigtige ''Handbuch der litauischen Sprache'' (I [[Grammatik]] [[1856]], II Læsebog med [[folkedigt]]e, [[eventyr]] og lignende og [[glossar]] [[1857]]). Da han imidlertid ikke kunde forsone sig med de nationale og politiske forhold i [[Prag]], opgav han 1857 sin stilling her og tog imod et professorat i [[Jena universitet|Jena]] i sammenlignende sprogvidenskab og [[gammeltysk]] [[filologi]]. Her virkede han da til sin død.
Han [[studerede]] først i Leipzig og Tübingen Teologi og ved Siden deraf
 
Filosofi og orientalske Sprog, men opgav 1843 Teologien og studerede nu i Bonn klassisk
virkede han da til sin Død. S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der
Filologi og andre Sprog. 1846 tog han her Doktorgraden og habiliterede sig s. A. som Docent i
sammenlignende Sprogvidenskab. Dette blev nu hans egl. Fag, idet han som Speciale
navnlig dyrkede slaviske Sprog. 1850 blev han Prof. ved Univ. i Prag, egl. i klassisk Filologi,
men hans Fag gik stiltiende over til Sanskrit og sammenlignende Sprogvidenskab. 1852 foretog
han med Understøttelse af Wien-Akademiet en sprogvidenskabelig Rejse til Litauen. Resultatet
heraf var hans vigtige »Handbuch der litauischen Sprache« (I Grammatik [1856], II
Læsebog med Folkedigte, Eventyr o. l. og Glossar [[1857]]). Da han imidlertid ikke kunde forsone
sig med de nationale og politiske Forhold i Prag, opgav han 1857 sin Stilling her og tog
imod et Professorat i Jena i sammenlignende Sprogvidenskab og gammeltysk Filologi. Her
virkede han da til sin Død. S. har, særlig gennem sit Hovedværk: »Compendium der
vergleichenden Grammatik der indogerman. Sprachen« (1861, 4. Opl. 1876), mere end nogen
anden sat sit Præg paa den sammenlignende Sprogvidenskabs Metode og Udvikling i Tiden
Sprache« (i Petrograd-Akademiets Memoirer, 1859), ''Die deutsche Sprache'' (1860, 3. Opl. 1874),
''Die Darwinsche Theorie und die Sprachwissenschaft'' (1863, 3. Opl. 1873), »Laut- und
Formenlere der polabischen Sprache« (1871). Sammen med [[F. F. A. Kuhn]] redigerede S. fra 1856
Tidsskriftet »Beiträge zur vergleich. Sprachforschung«; hertil og til »Zeitschrift für vergl.
Sprachforschung« har han leveret ikke få bidrag.
 
[[Kategori:Filologer fra Tyskland]]
[[Kategori:Ansatte ved Prags Universitet]]
[[Kategori:Ansatte ved Jena Universitet]]
[[Kategori:Tyskere i 1800-tallet]]
[[Kategori:Salmonsens]]
50.811

redigeringer