|
== Liv og forfatterskab ==
Hun voksede op i et dyrlægehjem, som den 4de4. ældste i en søskendeflok på tolv. Blandt dem var [[Johannes V. Jensen]], der som Thit valgte at bruge sine kunstneriske evner. Forholdet mellem dem blev i deres voksne liv modsætningsfyldt. Begge forældre var stærke og inspirerende personligheder. Faderens interesse for [[spiritisme]] smittede af på Thit Jensen, som troede på [[reinkarnation]]. Men også moderens mange fødsler fik betydning for Thit Jensens senere holdning til [[moderskab]]et. Under en fødsel fik moren Marie Kirstine sprængt begge trommehinder og blev svært tunghør. En anden fødsel påførte hende så svær en rygskade, at hun måtte bære et tungt jernkorset, der ødelagde hendes hofter. Marie Kirstine var den første danske kvinde, der nægtede at lade sig fremstille i kirken efter en fødsel. Dengang skulle den afkræftede barselkone stå i kirkedøren og vente, til det passede præsten at forlade prækestolen og løse hende fra den urenhed, fødslen havde påført hende. Thit Jensen fortæller om sin mor: "Når hun træt og fortvivlet over de mange svangerskaber (...) gik på loftet og så på tværbjælkerne, og kom ned igen med fornyet herredømme over sig selv, så var det det selvstændige, der havde sejret. Hun sagde en gang til mig med tårer i øjnene: "Jeg vil at mine børn skal kunne sige, hvad deres mor døde af. ''Jeg vil.''" Ellers var hendes holdning til børnene meget ubehagelig. Da broren en gang fik en lidt uheldig kæreste, forsvarede Thit Jensen pigen med, at hun dog gjorde broren lykkelig. Moren svarede: "Jeg har ikke opdraget mine børn til at blive lykkelige, men til at blive dygtige – så kommer det andet nok." Da Thit Jensen ikke brød sig om at få fløde i sin te, satte moren hende på plads: "Du bruger fløde, for det gør alle andre mennesker, ''jeg skal ikke have noget af at have originale børn''." Hun bebrejdede også datteren hendes "skrivenykker", for hendes døtre skulle ikke emancipere sig med skriveri. Thit Jensen måtte så gå med papir og blyant skjult i sine højskaftede støvler.
Der var 12 børn i hjemmet og aldrig ro. Thit Jensen flikkede derfor en bænk sammen, som hun stillede på Farsø kirkegård på sin lille søster Annas grav. Derhen søgte hun, når hun måtte have fred, og som 12-årig mente hun at have mødt en død her, en gammel bonde, der nærmede sig hende forsigtigt. Hun var siden overbevist spiritist, mente at stå i kontakt med afdøde familiemedlemmer og var også et skrivende medium. Da hun blev opfordret til at skrive en biografi om [[Margrete 1.]], forklarede hun, at Margrethe ikke ville: "Det endte med, at mit halvfærdige manuskript blev ødelagt ved en ildebrand, efter mange andre genvordigheder! Ingen har kunnet skrive den! For hun vil ikke! (...) Derimod går der en person i rummet og taler til mig, for ''han'' vil skrives. Det er [[Filip den onde]] af Spanien. Men det vil ''jeg'' ikke! Jeg vil ikke skrive om onde mennesker."
|
