Johannes Peter Müller: Forskelle mellem versioner

Müller studerede i [[Bonn]] og havde oprindelig valgt [[teologi]] som studie, men skiftede studie til [[Lægevidenskab|medicin]]. Allerede som [[student]] vakte han stor opsigt med [[afhandling]]en ''Die Respiration des Fötus'', som [[Bonns Universitet|universitetet]] præmierede, og som senere (1823) blev udgivne, efter at Müller [[1822]] havde taget [[doktorgraden]] med afhandlingen ''De phoronomia animalium''. Fra [[1824]] var han [[privatdocent]] i Bonn, hvor han [[1826]] blev [[ekstraordinær]], [[1830]] ordentlig [[professor]]. Müller kaldtes [[1833]] til [[Berlins Universitet|Berlin]], hvor han blev til sin død som professor i [[anatomi]] og fysiologi, direktør for et anatomisk [[museum]] og [[det anatomiske teater]]. Den virksomhed, som Müller udfoldede i disse år, blev af den mest indgribende betydning, idet den tidligere [[naturfilosofisk]]e skole blev slået af marken og fysiologien rejstes på en basis af anatomi, [[fysik]] og [[kemi]], så at der på dette område, som på flere andre, virkelig blev tale om, at en ny periode indlededes. At fremskridtene blev så betydelige, skyldes også, at han i udstrakt grad benyttede [[mikroskopet]] til systematisk gennemførte undersøgelser.

Müllers navn er knyttet til den rudimentære [[æggeleder]], der er kendt som "Müllers gang", men som allerede var fundet [[1825]] af [[M.H. Rathke]] (''Bildungsgeschichte der Genitalien aus anatomische Untersuchungen des Menschen und der Thiere'', 1830), endvidere til optagelsen af de med klapper forsynede [[lymfe]]hjerter hos [[koldblodede dyr]] (''On the existence of four distinct hearts, having regular pulsations, connected with the lymphatic system in certain amphibious animals. Phil. Transact.'' [[1833]], i Müllers "Archiv", 1834); endelig nævnes Müller ofte i forbindelse med den [[Bell]]ske læresætning, at [[rygmarv]]s[[nerver]]nes dobbelte rødder har forskellig funktion. Müller var den første, der påviste, at [[svulst]]erne var byggede op af [[celler]], og resultatet af hans undersøgelser blev loven om de [[embryo]]nale og de [[patologisk]]e nydannelsers identitet; derimod kunde de patologiske væv ikke deles i [[homolog]]e og [[heterolog]]e, hvad der spillede en rolle for deres opstilling i et system. Det ville føre for vidt at følge Müllers forskellige undersøgelser, der strækker sig over næsten alle medicinens felter. Kun skal anføres, at han — med [[Theodor von Bischoff|Bischoff]] — sluttede sig til dem, der anså [[blodlegemer]]ne som de egentlige bærere af livsprincippet, og at hans anatomisk-fysiologiske undersøgelser af øjet blev af overordentlig betyding; men det samme kan rigtignok også siges for [[stemme]]ns, [[hørelse]]ns og nervefunktionernes vedkommende.