John Adams: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Robotassisteret flertydig: New York - Ændrede link(s) til New York (delstat), New York City |
|||
Linje 93:
Han blev udpeget til at sidde i [[Fem-mands Komiteen]] sammen med [[Thomas Jefferson]], [[Benjamin Franklin]], [[Robert Livingston (1746-1813)|Robert R. Livingston]] og [[Roger Sherman]], som skulle lave udkast til en uafhængighedserklæring. Selv om dette dokument primært blev skrevet af Jefferson, var det Adams som stod forrest under debatten om dets vedtagelse. Mange år senere hyldede Jefferson Adams som "den pille [uafhængighedserklæringen] støttede sig på på gulvet i kongressen, dens dygtigste advokat og forsvarer mod de mange angreb den blev udsat for."<ref>[http://oll.libertyfund.org/index.php?option=com_staticxt&staticfile=show.php&title=807&search=%22to+William+P.+Gardner%22&chapter=88104&layout=html#a_2004946 TO WILLIAM P. GARDNER], Thomas Jefferson, ''The Works of Thomas Jefferson'', Federal Edition (New York and London, G.P. Putnam’s Sons, 1904-5). Vol. 11.</ref>
Den den kontinentale armés nederlag i [[slaget om Long Island]] den [[27. august]] [[1776]] anmodede general [[William Howe]] den Anden Kontinental Kongres om at sende repræsentanter for at forhandle fred. En delegation med bl.a. Adams og [[Benjamin Franklin]] mødtes med Howe på [[Staten Island]] i [[New York (delstat)|New Yorks]]
|title=Who Was Who in America, Historical Volume, 1607–1896
|publisher=Marquis Who's Who
Linje 147:
guvernøren i [[South Carolina]], var også opstillet for føderalisterne. (Dengang var det den som blev nr. 2 ved valget, som blev udpeget til vicepræsident, så han havde ikke nogen vicepræsidentkandidat i moderne forstand). Føderalisterne ønskede Adams som præsidentkandidat for at undgå Thomas Jefferson. De fleste føderalister ville have foretrukket Hamilton som kandidat. Selv om Hamilton og hans støtter støttede Adams, havde de også et horn i siden på ham. De anså ham for at være det mindste af to onder. Men de mente at Adams manglede den alvor og popularitet, som havde gjort Washington så succesrig og frygtede at Adams var for forfængelig, påståelig, uforudsigelig og stædig til at følge deres anvisninger.
Adams' modstandere var den tidligere [[USA's udenrigsministre|udenrigsminister]] [[Thomas Jefferson]] fra [[Virginia]], sammen med senator [[Aaron Burr]] fra [[New York (delstat)|New York]] som var opstillet for det [[Demokratisk-republikanske parti]].
Som det var sædvane blev Adams hjemme i sin hjemby [[Quincy (Massachusetts)|Quincy]] frem for aktivt at deltage i kampagnen op til valget. Hans ønskede at holde sig ud af det han kaldte det tåbelige og ondskabsfulde spil. Hans føderalistiske parti førte imidlertid valgkamp for ham, mens det Demokratisk-republikanske førte valgkamp for Jefferson.
Linje 185:
Blandt årsagerne til hans nederlag var Høj-føderalisternes mistro, den folkelige modstand mod
Loven om udenlandske fjender og tilskyndelse til oprør, han modstander, [[Thomas Jefferson]]s popularitet og [[Aaron Burr]]s effektive politisering i staten [[New York (delstat)|New York]], hvor flertallet i den lovgivende forsamling (som udvalgte valgmændene) skiftede fra føderalisterne til de demokratiske-republikanerne på grund af nogle få områder i byen [[New York City|New York]], som var kontrolleret af Burrs [[politisk maskine|politiske maskine]].<ref> Ferling (1992) kap. 19; Ferling (2004)</ref>
=== Midnatsdommere ===
| |||