Forskel mellem versioner af "Erindringsmedaljen for Krigen 1864"

ingen redigeringsopsummering
m (Fjernede Kategori:Christian 9. ved hjælp af Hotcat)
Erindringsmedaljen for Krigen 1864 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i Hæren eller i Søværnet havde deltaget i felttoget 1864 – også kendt som [[2. Slesvigske krig]]. Medaljen blev stiftet af [[Christian 9.]] den 10. juni 1875 og blev administreret af krigsministeriet. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 53.000 berettiget til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger Marineministeriet havde registreret.
 
Medaljerne blev uddelt i starten af 1877 til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den 11. marts 1877 samledes en masse tilfredse medaljemodtagere ved [[Børsen]] i [[København]] for at vise deres taknemmelighed til [[Christian 9.]] De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til [[Amalienborg]], hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtager. Herefter holdt [[Christian 9.]] en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen Leve”, hvorefter man gik hver til sit.<ref>Lars Stevnsborg, s. 515-517</ref>
 
==Indstiftelse==
 
Sagen blev drøftet på et statsrådsmøde den 21. januar under punktet ”Medaljen for Tapper daad 1864”, hvilket endte med at Kongen overdrog sagen til Krigsminister [[Wolfgang Haffner]]. [[Wolfgang Haffner]] tog kontakt til Den kgl. Mønt, hvor professor [[Frederik Krohn]] kunne fortælle ham, at det ville tage cirka to år at præge de 100.000 medaljer på Mønten, hvorimod støbte jernmedaljer kunne fremstilles på den halve tid. [[Wolfgang Haffner]] fremlagde sagen for [[Christian 9.]] den 14. juni 1871 og gav her udtryk for at han mente, at Christian d. 9. burde tilbagekalde sit løfte. Kongen efterkom ikke dette ønske, men sagen blev sat i bero.
På et statsrådsmøde den 10. april 1874 blev sagen taget op igen, fordi den nye krigsminister [[C.A.F. Thomsen]], efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”, som sagen blev kaldt. [[Christian 9.]] gav [[C.A.F. Thomsen]] lov til at søge om den nødvendige bevilling i finansloven på 50.000 kr. for 1875-76.<ref>Lars Stevnsborg, s. 514-515</ref>
Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttoget 1864 blev endelig stiftet den 10. juni 1875 af [[Christian 9]], efter indstilling af [[C.A.F. Thomsen]] dagen før.
 
Det blev krigsministeriets arkivar intendant [[J.E. Dittmann]], der undersøgte forskellige tilbud i ind- og udland og endte med at skrive kontrakt på regeringens vegne med fabrikanten [[Ernest Robineau]] og gravøren [[Alphée Dubois]] fra [[Paris]], der havde det billigste tilbud. Medaljerne skulle præges af Maison Robineau-Sorin Frères Manufacture de Bijouterie Religieuse i [[Paris]] og efterfølgende leveres mellem maj og november 1876.
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt.
Senere blev der produceret endnu et par [[poinçon]] – kaldet poinçon générel – af Dobois. Dobois skulle ifølge kontrakten selv skulle betale for dette par, da det kun var de tre første par der var indbefattet i kontrakten. Dette senere producerede par poinçon kunne være forklaringen på, hvorfor der findes to forskellige stempelvarianter af Erindringsmedaljen for Krigen 1864.<ref>Lars Stevnsborg, s. 519 og s. 521</ref>
 
==Ansøgning==
 
Hvis man fandt, at der var belæg for at tildele medaljen til ansøgeren, fik vedkommende et diplom sammen med medaljen, der kom i en lille hvid papæske. Medaljen var i privat eje og ville, efter ejerens død, gå i arv til efterkommerne.
 
 
==Referencer==
 
{{reflist}}
 
 
83

redigeringer