Forskel mellem versioner af "Erindringsmedaljen for Krigen 1864"

Rettelser (der skal kun linkes én gang til personer, steder, begreber mm.)
(Rettelser (der skal kun linkes én gang til personer, steder, begreber mm.))
'''Erindringsmedaljen for Krigen 1864''' er en [[medalje]], man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i [[Hæren]] eller i [[SøværneSøværnet]]t havde deltaget i felttoget [[1864]] – også kendt som [[2. Slesvigske krigKrig]]. Medaljen blev stiftetindstiftet af [[Christian 9.]] den [[10. juni]] [[1875]] og blev administreret af [[krigsministerietKrigsministeriet]]. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 53.000 berettigetberettigede til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger, som [[Marineministeriet]] havde registreret.
{{ingen kilder}}
{{wikify}}
Erindringsmedaljen for Krigen 1864 er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i [[Hæren]] eller i [[Søværne]]t havde deltaget i felttoget 1864 – også kendt som [[2. Slesvigske krig]]. Medaljen blev stiftet af [[Christian 9.]] den [[10. juni]] [[1875]] og blev administreret af [[krigsministeriet]]. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 53.000 berettiget til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger [[Marineministeriet]] havde registreret.
 
Medaljerne blev uddelt i startenbegyndelsen af [[1877]] til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den [[11. marts]] [[1877]] samledes en masse tilfredse medaljemodtagere ved [[Børsen]] i [[København]] for at vise deres taknemmelighed til [[Christian 9.]] De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til [[Amalienborg]], hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtagermedaljemodtagere. Herefter holdt [[Christian 9.]]kongen en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen"Kongen Leve”Leve", hvorefter man gik hver til sit.<ref>Lars Stevnsborg, s. 515-517</ref>
 
==Indstiftelse==
[[Christian 9]]. havde den [[29. april]] [[1864]] afgivet et løfte om at indstifte en krigsmedalje for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864. Da dette endnu ikke var sket i [[1871]], tog 30003.000 [[De danske Vaabenbrødre|våbenbrødre]] kontakt til Kongen for at få ham til at indfri sit løfte.
 
Sagen blev drøftet på et statsrådsmøde[[statsråd]]smøde den [[21. januar]] under punktet ”Medaljen"Medaljen for Tapper daadDaad 1864”1864", hvilket endte med at Kongen overdrog sagen til [[Krigsministerkrigsminister]] [[Wolfgang Haffner]]. [[Wolfgang Haffner]] tog kontakt til [[Den kglKgl. Mønt]], hvor [[professor]] [[Frederik Krohn]] kunne fortælle ham, at det ville tage cirka to år at præge de 100.000 medaljer på Mønten, hvorimod støbte jernmedaljer kunne fremstilles på den halve tid. [[Wolfgang Haffner]] fremlagde sagen for [[Christian 9.]] den [[14. juni]] [[1871]] og gav her udtryk for at han mente, at [[Christian 9.]] burde tilbagekalde sit løfte. Kongen efterkom ikke dette ønske, men sagen blev sat i bero.
På et statsrådsmøde den [[10. april]] [[1874]] blev sagen taget op igen, fordi den nye [[krigsminister]] [[C.A.F. Thomsen]], efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”, som sagen blev kaldt. [[Christian 9.]] gav [[C.A.F. Thomsen]] lov til at søge om den nødvendige bevilling i [[finansloven]] på 50.000 kr. for 1875-76.<ref>Lars Stevnsborg, s. 514-515</ref>
Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttoget 1864 blev endelig stiftet den [[10. juni]] [[1875]] af [[Christian 9]], efter indstilling af [[C.A.F. Thomsen]] dagen før.
 
På et statsrådsmøde den [[10. april]] [[1874]] blev sagen taget op igen, fordi den nye [[krigsminister]] [[C.A.F. Thomsen]], efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”"medaljesagen", som sagen blev kaldt. [[Christian 9.]] gav [[C.A.F. Thomsen]] lov til at søge om den nødvendige bevilling i [[finansloven]] på 50.000 kr. for 1875-76.<ref>Lars Stevnsborg, s. 514-515</ref>
 
Erindringsmedaljen for krigsdeltagelse i felttoget 1864 blev endelig stiftet den [[10. juni]] [[1875]] af [[Christian 9]],. efter indstilling af [[C.A.F. Thomsen]] dagen før.
 
==Fremstilling==
Da bevillingen fra [[Rigsdagen]] var indløbet, blev der foretaget en undersøgelse af, hvor denne ordre kunne blive fremstillet. Ifølge rustmestrerrustmester [[Georg Christensen]] var der kun tre steder i [[Danmark]], der på dette tidspunkt havde kapacitet til at fremstille dem: sølvvarefabrikant V.[[Vilhelm Christesen]], sølvvarefabrikant [[Arent Dragsted]] og et jysk firma, der var i besiddelse af en presse brugt til industrielle formål.
Det blev krigsministerietsKrigsministeriets arkivar, [[intendant]] [[J.E. Dittmann]], der undersøgte forskellige tilbud i ind- og udland og endte med at skrive kontrakt på regeringens vegne med fabrikanten [[Ernest Robineau]] og gravøren [[Alphée Dubois]] fra [[Paris]], der havde det billigste tilbud. Medaljerne skulle præges af Maison Robineau-Sorin Frères Manufacture de Bijouterie Religieuse i [[Paris]] og efterfølgende leveres mellem maj og november [[1876]].
 
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt.
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt. Senere blev der produceret endnu et par [[poinçon]] – kaldet [[poinçon]] générel – af Dobois. Dobois skulle ifølge kontrakten selv skulle betale for dette par, da det kun var de tre første par der var indbefattet i kontrakten. Dette senere producerede par poinçon kunne være forklaringen på, hvorfor der findes to forskellige stempelvarianter af Erindringsmedaljen for Krigen 1864.<ref>Lars Stevnsborg, s. 519 og s. 521</ref>
 
==Ansøgning==
Man blev ikke automatisk tildelt Erindringsmedaljen for Krigen 1848-501864, hvis man havde deltaget i felttoget 1848-501864. Man skulle selv udfylde en blå ansøgning, hvorefter det blev undersøgt, om der var belæg for at tildele medaljen til ansøgeren. På denne ansøgning skulle man besvare følgende spørgsmål:
På denne ansøgning skulle man besvare følgende spørgsmål:
 
* ''Hvad er Deres fulde Navn?''
* ''Blev De fanget i Krigen? Naar og hvor?''
* ''Har De Pension eller Invalidforsørgelse? Hvilket nummer har Deres Pensionsbrev?''
* ''Er De MiedlemMedlem af ,,De Danske Vaabenbrødres Selskab”? I hvilken af dettes Afdelinger og i hvilket numernummer staaer De?''
* ''Hvilken er Deres Nuværende Stilling?''
* ''Hvor har De nu Bopæl? (Hvis de ikke boer i en Kjøbstad, bedes Amt, Herred, Sogn og By opgivet?''
 
Hvis man fandt, at der var belæg for at tildele medaljen til ansøgeren, fik vedkommende et diplom sammen med medaljen, der kom i en lille hvid papæske. Medaljen var i privat eje og ville, efter ejerens død, gå i arv til efterkommerne.
 
 
==Referencer==
 
{{reflist}}
 
 
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* [[Lars Stevnsborg]]: ''Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer.'', [httpOdense://www.universitypress.dk/shop/frontpage.html Syddanskuniversitetsforlag[[Syddansk Universitetsforlag]], 2005. ISBN 87-7838-911-9.
 
[[Kategori:Ordener, dekorationer og medaljer fra Danmark]]
[[Kategori:Etableret i 1875]]
[[Kategori:2. Slesvigske Krig]]
[[Kategori:Christian 9.]]
111.163

redigeringer