Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Rettelser (mangler stadig en del - se Erindringsmedaljen for Krigen 1864 for eksempel)
Linje 1:
{{wikify}}
'''Erindringsmedaljen for Krigen 1848-50''' er en medalje, man kunne ansøge om at få tildelt, hvis man enten i [[hæren]] eller i [[søværnet]] havde deltaget i felttoget 1848-50 – også kendt som [[Treårskrigen]] eller [[1. Slesvigske krig]]. Medaljen blev stiftet af [[Christian 9.]] den [[10. juni]] [[1875]] og blev administreret af [[Krigsministeriet]]. Krigsministeriets notater indikerede, at der var 41.000 berettiget til medaljen, foruden de 5.000 ansøgninger [[Marineministeriet]] havde registreret.
 
Medaljerne blev uddelt i starten af 1877 til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den [[11. marts]] [[1877]] samledes en masse tilfredse medaljemodtagere, ved [[Børsen]] i [[København]] for at vise deres taknemmelighed til [[Christian 9.]] De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til [[Amalienborg]], hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtager. Herefter holdt [[Christian 9.]] en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen Leve”, hvorefter man gik hver til sit.<ref>Lars Stevnsborg, s. 515-517</ref>
 
Medaljerne blev uddelt i starten af 1877 til de berettigede, der var yderst tilfredse med denne erkendtlighed. Den [[11. marts]] [[1877]] samledes en masse tilfredse medaljemodtagere, ved [[Børsen]] i [[København]] for at vise deres taknemmelighed til [[Christian 9.]] De samlede medaljemodtagere valgte en deputation, der blev ledsaget af 5-6.000 mand til [[Amalienborg]], hvor deputationen overbragte en tak på vegne af de forsamlede medaljemodtager. Herefter holdt [[Christian 9.]] en tale til folkemængden, der blev besvaret med et ”Kongen"Kongen Leve”Leve", hvorefter man gik hver til sit.<ref>Lars Stevnsborg, s. 515-517</ref>
 
==Stiftelse==
[[Christian 9]]. havde den [[29. april]] [[1964]] afgivet et løfte om at indstifte en krigsmedalje for deltagelse i krigene 1848-50 og 1864. Da dette endnu ikke var sket i [[1871]] tog 3000 våbenbrødre kontakt til Kongen, for at få ham til at indfri hans løfte.
 
Sagen blev drøftet på et statsrådsmøde den [[21. januar]], under punktet ”Medaljen for Tapper daad 1864”, hvilket endte med at Kongen overdrog sagen til [[Krigsminister]] [[Wolfgang Haffner]]. [[Wolfgang Haffner]] tog kontakt til Den kgl. Mønt, hvor professor [[Frederik Krohn]] kunne fortælle ham, at det ville tage cirka 2 år at præge de 100.000 medaljer på Mønten, hvorimod støbte jernmedaljer kunne fremstilles på den halve tid. [[Wolfgang Haffner]] fremlagde sagen for [[Christian 9.]] den [[14. juni]] [[1871]] og gav her udtryk for at han mente, at [[Christian 9.]] burde tilbagekalde sit løfte. Kongen efterkom ikke dette ønske, men sagen blev sat i bero.
På et statsrådsmøde den [[10. april]] [[1874]] blev sagen taget op igen, fordi den nye krigsminister [[C.A.F. Thomsen]], efter mundtlig befaling, havde indgivet ønske om at drøfte ”medaljesagen”, som sagen blev kaldt. [[Christian 9.]] gav [[C.A.F. Thomsen]] lov til at søge om den nødvendige bevilling i [[finansloven]] på 50.000 kr. for 1875-76.
Linje 16:
Det blev krigsministeriets arkivar intendant [[J.E. Dittmann]], der undersøgte forskellige tilbud i ind- og udland og endte med at skrive kontrakt på regeringens vegne med fabrikanten [[Ernest Robineau]] og gravøren [[Alphée Dubois]] fra [[Paris]], der havde det billigste tilbud. Medaljerne skulle præges af Maison Robineau-Sorin Frères Manufacture de Bijouterie Religieuse i [[Paris]] og efterfølgende leveres mellem maj og november 1876.
Ifølge kontrakten skulle der fremstilles ét par [[poinçon]] (patricer) og to par produktionsstempler, hvilket skulle kunne holde til prægning af cirka 20.000 medaljer i alt.<ref>Lars Stevnsborg, s. 519 og s. 521</ref>
 
 
==Ansøgning==
Line 40 ⟶ 39:
 
Hvis man fandt, at der var belæg for at tildele medaljen til ansøgeren, fik vedkommende et diplom sammen med medaljen, der kom i en lille hvid papæske. Medaljen var i privat eje og ville, efter ejerens død, gå i arv til efterkommerne.
 
 
==Referencer==
 
{{reflist}}
 
 
== Kilder og eksterne henvisninger ==
* Lars Stevnsborg: Kongeriget Danmarks ordener, medaljer og hæderstegn. Kongeriget Islands ordener og medaljer. [http://www.universitypress.dk/shop/frontpage.html Syddanskuniversitetsforlag], 2005. ISBN 87-7838-911-9.
 
[[Kategori:Ordener, dekorationer og medaljer fra Danmark]]
[[Kategori:Treårskrigen]]
[[Kategori:ChristianEtableret 9.i 1875]]