Wikipedia

Heinrich Dernburg: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 3:
'''Heinrich Dernburg''' ([[3. marts]] [[1829]] i [[Mainz]] - [[23. november]] [[1907]] i [[Berlin]]) var en [[Tyske kejserrige|tysk]] [[retslærd]], bror til [[Friedrich Dernburg]].
 
Efter tilendebragte studier [[Habilitation|habiliterede]] Dernburg sig [[1851]] som [[privatdocent]] i [[Heidelberg]] (''Über das Verhältniss der hereditatis petitio zu den erbschaftlichen Singularklagen'', 1852). Han blev [[1854]] [[ekstraordinær]] [[professor]], [[1855]] ordentlig professor i [[Zürich]], [[1862]] i [[Halle a. S.]], [[1873]] i [[Berlins Universitet|Berlin]]. Allerede Dernburgs første større arbejde ''Die Compensation nach römischem Rechte mit Rücksicht auf die neueren Gesetzgebungen'' (1854, 2. oplag 1868) vakte megen opmærksomhed, og slag i slag fulgte herefter en række værker, der skaffede deres forfatter plads og rang blandt samtidens ypperste, retsforskere som [[Windscheid]], [[Jhering]] og [[ Karl Christian Wilhelm Felix Bähr|Bähr]]. Særlig ved sin ''Lehrbuch des Preussischen Privatrechts und der Privatrechtsnormen des Reichs'' (I-III 1871, 1875, 1877-78, 1880 og senere oplag, vistnok hans betydeligste Arbejde, ''Pandekten'', der efterhånden erstattede Windscheids pandektlærebog (I-III, 1884-87, 6. og 7. oplag under Medvirkning af Joh. Biermann 1902-03, under titel af ''System des römischen Rechts'' bearbejdet af [[Paul Sokolowski]], I, 1911, II 1912), og det imponerende værk ''Das bürgerliche Recht des Deutschen Reichs und Preussens'' (I-V, 1898-1905), i forskellige oplag, enkelte bind bearbejdede af [[Arthur Engelmann]] og [[Leo Raape]], VI bind udgivet og fuldført af [[Josef Kohler]] [[1908]]. Med 9 Supplementsbind af P. Oertmann, W. Kisch o. fl. a.) har Dernburg sat større og vægtigere mærker i udviklingen af sit lands videnskab og retsliv end nogen anden samtidig levende retslærd. Han var en ubarmhjertig forfølger af al [[begrebsjurisprudens]], men fra [[friretsskole]]n tog han bestemt afstand. Af Dernburgs øvrige forfattervirksomhed må endnu fremhæves ''Das Pfandrecht nach den Grundsätzen des heutigen römischen Rechts'' (I 1860, II 1864), ''Die Institutionen des Gajus, ein Collegienheft aus dem Jahre 161 nach Christi Geburt'' (1869), ''Das Vormundschaftsrecht der preussischen Monarchie nach der Vormundschaftsordnung vom 5. Juli 1875'' (1875, 3. oplag ved [[Max Schultzenstein]], 1886), ''Entwicklung und Begriff des juristischen Besitzes des römischen Rechts'' (1883), ''Die Reform der juristischen Studienordnung'' (1886) og det for Dernburgs videnskabelige grundopfattelse karakteristiske foredrag ''Die Phantasie im Rechte'' (1894). Dernburg bidrog også til [[Viktor von Meibom|Meiboms]] bekendte samleværk ''Deutsches Hypotekenrecht'' og forfattede endelig en række [[Litteraturhistorie|litterær-]] og [[personalhistorisk]]e småskrifter, for eksempel ''[[Christian Thomasius|Thomasius]] und die Stiftung der Universität Halle'' (1865), ''[[Carl Georg von Wächter]]'' (1880) og '''König [[Frederik Vilhelm 3. af Preussen|Friedrich Wilhelm III]] und Suarez''' (1885). Dernburg havde fra 1866 sæde i det preussiske [[herrehus]].
Efter tilendebragte studier habiliterede Dernburg sig 1851 som privatdocent i Heidelberg (''Über das Verhältniss der hereditatis petitio zu den erbschaftlichen Singularklagen'', 1852). Han blev 1854
ekstraordinær Prof., 1855 ord. Prof. i Zürich, 1862 i [[Halle a. S.]], 1873 i Berlin. Allerede Dernburgs første større Arbejde »Die Compensation nach römischem Rechte mit Rücksicht auf die neueren
Gesetzgebungen« (1854, 2. oplag 1868) vakte megen opmærksomhed, og slag i slag fulgte herefter en række værker, der skaffede deres forfatter plads og rang blandt samtidens ypperste, retsforskere
som [[Windscheid]], [[Jhering]] og Bähr. Særlig ved sin ''Lehrbuch des Preussischen Privatrechts und der Privatrechtsnormen des Reichs'' (I-III 1871, 1875, 1877-78, 1880 og senere oplag, vistnok hans betydeligste Arbejde, ''Pandekten'', der efterhånden erstattede Windscheids pandektlærebog (I-III, 1884-87, 6. og 7. oplag under Medvirkning af Joh. Biermann 1902-03, under titel af ''System des römischen Rechts''
bearbejdet af [[Paul Sokolowski]], I, 1911, II 1912), og det imponerende værk ''Das bürgerliche Recht des Deutschen Reichs und Preussens'' (I-V, 1898-1905), i forsk. Opl.,
enkelte Bd bearbejdede af Arthur Engelmann og Leo Raape), VI Bd udgivet og fuldført af [[Josef Kohler]] 1908. Med 9 Supplementsbind af P. Oertmann, W. Kisch o. fl. a.) har D., hvis praktiske
Blik og bon sens overgik Windscheid’s, sat større og vægtigere Mærker i Udviklingen af sit lands videnskab og retsliv end nogen anden samtidig levende Retslærd. Han var en
ubarmhjertig Forfølger af al Begrebsjurisprudens, men fra den moderne [{[friretsskole]] tog han bestemt afstand. Af Dernburgs øvrige forfattervirksomhed må endnu fremhæves »Das Pfandrecht
nach den Grundsätzen des heutigen römischen Rechts« (I 1860, II 1864), »Die Institutionen des Gajus, ein Collegienheft aus dem Jahre 161 nach Christi Geburt« (1869), »Das Vormundschaftsrecht
der preuszischen Monarchie nach der Vormundschaftsordnung vom 5. Juli 1875« (1875, 3. oplag ved [[Max Schultzenstein]], 1886), »Entwicklung und Begriff des juristischen Besitzes des
römischen Rechts« (1883), »Die Reform der juristischen Studienordnung« (1886) og det for Dernburgs videnskabelige grundopfattelse karakteristiske foredrag ''Die Phantasie im Rechte''
(1894). D. bidrog ogsaa til Meibom’s bekendte Samleværk »Deutsches Hypotekenrecht« og forfattede endelig en Række litterær- og personalhistoriske Smaaskrifter, f. Eks. »Thomasius und
die Stiftung der Universität Halle« (1865), ''[[Carl Georg von Wächter]]'' (1880) og '''König Friedrich Wilhelm III und Suarez''' (1885). D. havde fra 1866 Sæde i det preuss. Herrehus.
 
== Kilder ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Dernburg"