C/N-forhold: Forskelle mellem versioner

*[[Ved]], [[høvlHøvl]]spåner, [[savsmuld]] osv.: 200500:1

Som det ses, standser forholdet normalt ved en magisk grænse på C/N = 12:1. Det skyldes, at her er forholdet blevet lig med forholdet i de dyr, der nedbryder stofferne, og så kan det ikke sænkes yderligere ad naturlig vej. Det er værd at lægge mærke til, at forholdet kan ændres på to måder: enten kan der fjernes noget kulstof, eller også kan der tilføres noget kvælstof. I [[natur]]en sker ændringen næsten altid på den første måde, nemlig ved at nedbryderne fordøjer det organiske stof. Som rest opstår der dels [[ekskrement]]er og dels [[CO₂]], der siver bort. Da CO₂ indeholder kulstof, vil alle åndingsprocesser fjerne kulstof fra C/N-forholdet.

Ved kunstig tilførsel af overskydende kvælstof (f.eks. ved [[gødskning]] med salpeter, [[urin]], [[gyldegylle]]), kan visse bakterier dog nedbryde [[humus]], så selv dette stof bliver udnyttet som [[energi]]kilde. Dette forhold er baggrunden for, at humusindholdet i almindelig, dansk [[agerjord]] er faldet fra ca. 4% ved år 1900 til ca. 2% ved år 2000.