Dysekanon: Forskelle mellem versioner

En '''dysekanon''' er karakteriseret ved at være et oftest direkte (for nogle våbens vedkommende indirekte) skydende, rekylfri kanon i [[kalibre]] op til 120 mm. Alt efter hvilken ammunition der benyttes, kan den rekylfri kanon benyttes som [[panserværnsvåben]], kortrækkende felt[[artilleri]] med [[brisant]]granat (de amerikansk producerede 75 mm og 106 mm dysekanoner var udstyrede med et instrument til "halvskjult" skydning), til oplysning af [[terræn]]et ([[lysgranat]] med [[faldskærm]]), udlægning af røg til at skjule troppebevægelser, o.lign.

[[Kanon (våben)|Kanon]]en er rekylfri, idet kanonrøret er åbent i begge ender (normalt er der i rørets bagende indsat en dyse). Gennem bagendens dysebagenden undviger en så stor en del af drivladningens eskplosionsgassereksplosionsgasser, at rekylen ved granatens affyring netop modvirkes. Drivladningens undvigen gennem dysen muliggøres ved, at granatpatronens hylster enten er perforeret eller at dens bagplade kan blæses ud af trykket ved affyringen og derfor tillader ca. halvdelen af krudtgassen at passere bagud, mens den øvrige del af krudtgassen driver granaten fremad. Granaten, som udskydes, er ved brug som panserværnskanon en [[hulladning]]sgranat, hvorfor hele patronen betegnes som en hulgranatpatron.

Dysekanoner af mindre kalibre har ikke noget indskydningsvåben påmonteret, mens de større dysekanoner, f.eks. 106 mm dysekanonen, har et 12,7 mm indskydningsgevær monteret oven på løbet af kanonenkanonrøret. Princippet er her, at skytten skyder mod målet med indskydningsgeværet indtil træfning i målet opnås, hvorefter kaliberskuddet affyres øjeblikkeligt med nøjagtig samme sigtebillede.

Dysekanonen er en kategori af panserværnsvåben, og den må ikke forveksles med de panserværnsvåben, som affyrer [[raket]]ter, som drives frem af krudtgassen i [[skudbanen]] også efter at de har forladt våbnet. Et eksempel på et sådant panserværnsvåben er det amerikanske 89 mm-raketstyr, også benævnt [[bazooka]], som blev anvendt i det danske forsvar efter [[2. verdenskrig]] og indtil 1960'erne. Som et eksempel på et moderne panserværnsmissil kan nævnes det amerikanskproducerede 147 mm-panserværnsvåben [[TOW]] (''Tube-launched, Optically tracked, Wire-guided''), som styres af skytten hele vejen fra affyringen til træfningen i målet.